Mijen skriver:
Tak fordi du tager dig tid til at svare så udførligt. Sex i mit sidste forhold var kedeligt, dog pressede han mig ikke. Kobler mere det kropslige til den indlæggelse. Jeg var stort set immobil og fik derfor overskredet mange meget store grænser med gynækologiske undersøgelser, indvendige scanninger, rektal temperaturmålinger flere gange dagligt som jeg ikke selv var i stand til at udføre. Derudover angst for at sove, fordi jeg blev så forskrækket hver gang der pludselig stor en sygeplejerske midt i natten igen for at måle værdier. Så tror det har noget med det forløb at gøre, selvom det er over et år siden nu.
Men ift det mulige depressive. Min mand sagde det faktisk meget præcist den anden dag. Det er sådan at jeg heldigvis har meget voldsom dødsangst. Og han sagde, at han er meget glad for, at jeg har dødsangst fordi hvis jeg ikke havde den, troede han ikke jeg stadig ville være her. Og det har han ret i. Men heldigvis er jeg bange for døden, så ville aldrig forsøge den slags.
For nyligt kradsede jeg mig selv igen og igen i armen, fordi jeg blev så følelsesmæssigt presset at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere de følelser. Og når jeg læser alt det kan jeg godt høre, det lyder alvorligt, men alligevel er der en del af mig der tænker, at hjælp vil ikke hjælpe og jeg skal bare lade det gå over.
Min mand foreslog en tur ud af huset med vores søn i morgen, og jeg blev straks irritabel og presset for det kan jeg slet ikke rumme, men det får jeg også skyldfølelse over. Det er svært at vinde her.
Nå undskyld jeg læsser af, det er bare noget nyt at være åben og ærlig om hvordan jeg har det.
Det er helt i orden at du læsser af. Det kan også være en god øvelse til at lære at åbne op, MEN som du beskriver din situation, er det ikke nok "bare" at åbne op. Der skal professionel hjælp til. Det her er sagt i aller bedste og kærlige mening
Du beskriver et voldsomt traume, som har vidtrækkende konsekvenser i din hverdag og din livskvalitet. Du beskriver depressiv tilstand. Du beskriver selvskade og indirekte selvmordstanker (dit argument er at du er bange for døden. At det overhovedet er et argument er trist. Du fortjener at det ikke er en del af dine tanker, fordi du har det godt. Husk jeg bebrejder dog ikke, det er sagt i kærlig omsorg)
Og det er dejligt du kan se at det lyder voldsomt på skrift. Man kan hurtigt lulle sig ind i at det ikke er så slemt. Nu har jeg selv i mine unge dage selv været selvskadende, og det startede præcis som du beskriver. Det var ikke så slemt, det var jo "bare", og kradsemærker er jo ikke permantente, så så alvorligt kunne det vel ikke være? Men det udviklede sig, blev en årelang afhængighed. Hver en pause i løbet af en dag skyndte jeg at løbe for mig selv, så jeg kunne få afløb for mine følelser. Og det gik hurtigt. Fra første gang jeg kradsede mig til jeg stod med en kniv, gik der kun få mdr. Jeg var for øvrigt også bange for at dø, men til sidst så jeg ingen anden udvej. Det tog et halvt år. Måske er det derfor jeg reagerer så kraftigt på dit indlæg.
Det er et misbrug. Hvis du skifter selvskadende adfærd ud med at du havde røget en joint for at dulme følelser, eller drukket halv flaske vin, hvad tænker du så?
Hvordan ville du reagere hvis en veninde åbnede sig og fortalte dig disse ting? Hvis du var min veninde, havde jeg prompte arrangeret en tid ved din læge, og heg var taget helt med ned i venteværelset for at støtte dig (og ind til konsultationen hvis du ønskede det)
Det kan jeg desværre ikke, og i sidste ende er det også bedre at du selv tager ansvaret på dig. Og jeg VED at det er uoverkommeligt. Mit bedste råd er at tage et lille skridt af gangen. Skriv ned på en seddel "hej jeg tror jeg har en depression, og jeg har brug for hjælp" øv dig i at læse det højt, ring så til lægen og læs det op.
Hvos du Hr brug for at øve det inden, kan du også ringe til landsforeningen for spiseforstyrrelse og selvskade. Det er anonymt. Du kan vist også maile med dem.
Når du ER ved lægen kan du evt vise denne tråd, hvis det er svært at åbne op
Jeg håber virkelig at du tager mod til dig og kommer af sted 
