Hej alle..
Jeg skriver herinde fordi jeg har rigtig meget brug for råd ift sex med min mand. Ved ikke om det har relevans men jeg er 31, han er 33 og vi har været sammen i 5 år, er gift og har et barn på 2. Vi havde før i tiden et frækt og aktivt sexliv, men det er blevet sværere og sværere. Jeg tror ikke som sådan det er det i sig selv at blive forældre, hvilket selvfølgelig kan lægge en dæmper, men det er mig, der er noget galt med.
Jeg kan få lyst på skæve tidspunkter, men når det så endelig kommer til det, har jeg det virkelig svært ved han rører ved mig, og det er som om at enhver berøring virker som en slukknap, jeg kan ikke holde ud han kysser mig. Det er ikke han, virkelig. Han er så sød, kærlig, forsigtig, gør alt hvad han kan for at det er godt for først og fremmest mig, men det føles bare så forkert hver gang. Hver gang går jeg efterfølgende og er ked af det (holder det for mig selv) og føler jeg har givet min krop hen til noget, som jeg slet ikke ville, hvilket føles så skidt.
Jeg har selvfølgelig talt med min mand om problematikken. Han er meget kærlig og forstående og vil gerne hjælpe, blandt andet ved aldrig at presse mig. Jeg har forsøgt den fremgangsmåde med sex avler mere sex, men det fungerer slet ikke, senest er der gået en måned uden sex. Og tror at den metode ikke virker, fordi det jo ikke bare handler om lidt dovenskab og sådan.
Jeg er bestemt ikke på toppen generelt, det betyder selvfølgelig også noget. Jeg vil helst bare være i fred, har det svært ved andre mennesker stiller krav til mig. Jeg har ikke lyst til at bruge tid med andre, og har også svært ved at engagere mig følelsesmæssigt i vores forhold, for jeg føler intet og har ikke gjort det længe. Altså føler mig bare fuldstændig tom indeni. Igen, jeg taler åbent med min mand om det, han er en fantastisk støtte. Men rammes også af panik, for hvad nu hvis ikke det ændrer sig snart, jeg vil ikke miste ham eller at han er utro, hvad han selv siger han ikke kunne drømme om. Men det handler jo ikke bare om at tage sig sammen, for jeg VIL jo gerne helt konkret i mine tanker, men min krop og følelser er helt låst.
Jeg ved ikke om det har en betydning, at jeg var indlagt med en alvorlig infektion nogle mdr efter vores barn blev født, hvor min krop slet ikke var min, men jeg konstant skulle prikkes, måles, vurderes, røres ved på alle tider at døgnet, det har måske nok sat sig, men ved ikke hvor meget det forklarer.
Jeg elsker ham bare så højt, selvom jeg heller ikke følelsesmæssigt kan mærke det lige nu, fordi jeg er helt tom. Men jeg ved det, rent logisk og tankemæssigt. Jeg føler sgu nok bare jeg har mistet mig selv, jeg er bare lidt en tom skal, der følger dagens rutiner og mit arbejde dag ud Ib ind.
Har i råd til hvordan jeg får lysten tilbage?
