Be manden vælge mellem arb. Eller familie

Kan man tillade sig at bede sin mand om at vælge mellem arbejde eller familie?

Sagen er den at min mand arbejder 60-75 timer om ugen, har gennemsnit fri 1/2 om ugen, arbejder om natten og sover om dagen. Han har ca 3-4 timer med vores barn om dagen, men vælger også at bruge tiden på lidt computer. Han er ret meget negativ for tiden, da jobbet ikke lige går godt, og det har han i flere perioder. Det irriterer mig at han ikke vælger at bruge sin vågne tid med sin datter altid. Flere gange sker det at han sover ekstra og derfor kun har 2 timer med vores barn Han er god til at give hende tilbage til mig når computeren trækker mere. Han gør aldrig rent, hvilket er okay nu hvor jeg har barsel, men ærligt så frygter jeg når jeg starter på job igen, hvordan det så skal hænge sammen. 

Han har stortset altid arbejdet meget, det gjorde jeg også før vi fik barn, men jeg forstår ikke hvorfor computer og arbejde kan være mere vigtigt end tid med sit barn. Jeg føler mig flere dage alene omkring det og har overvejet at gå fra ham flere gange, mest når han er sur eller ikke gider hjælpe særlig meget til omkring vores barn. 

Er det kujon agtig at bede sin mand om at vælge mellem sit arbejde eller familie. Jeg ønsker jo inderst inde ikke at splitte vores familie, men jeg er træt af at han ikke viser mere interesse for vores familie. Han ligger aldrig vores barn til at sove, det er altid min tjans.

Altså nogen skal jo tjene pengene?

Jeg ville hellere bede om vælge mellem familie og computerspil. Evt lave en aftale om at computeren først bliver tændt når barnet er puttet.

Her arbejder manden også meget og det er altid mig der putter, skifter, bader, afleverer og hente børn osv. Men sådan er det jo, han tjener pengene og jeg står primært for børnene, han bruger self også tid på dem, men han er hjemme tidligst kl 17 og de bliver puttet kl 19, så i det daglige er det kun max et par timer.

Han er selvstændig ved siden af, så han arbejder også i weekenden 

Soonmom skriver:

Altså nogen skal jo tjene pengene?

Jeg ville hellere bede om vælge mellem familie og computerspil. Evt lave en aftale om at computeren først bliver tændt når barnet er puttet.

Her arbejder manden også meget og det er altid mig der putter, skifter, bader, afleverer og hente børn osv. Men sådan er det jo, han tjener pengene og jeg står primært for børnene, han bruger self også tid på dem, men han er hjemme tidligst kl 17 og de bliver puttet kl 19, så i det daglige er det kun max et par timer.

Han er selvstændig ved siden af, så han arbejder også i weekenden 

Måske du har ret, jeg bryder mig ærlig talt ikke om at jeg bare er blevet puttet i kassen som husmoder som skal stå for det hele, for det var absolut ikke aftalen inden den lille kom. 

Og med sengetid, så går han i seng samme tid med barnet om aften. Han deler sin søvn op og sover når han kommer hjem og igen om aften 

Jeg synes det lyder af alt for mange timer. Når man vælger at danne familie, så medfører det nogle valg. Blandt at man ikke skal arbejde 70 timer om ugen. Det kan godt være det fører til en lavere indtægt, men så må man tilpasse bolig, forbrug mm. efter det.

Afhængig af hvor meget han er på computeren kan det godt være han skal skære ned på det også. Men hvis det er den pause fra hverdagen han har brug for for at fungere, så er det et dumt sted at skære. Så må han prioritere. Tiden med familien skal i i hvert fald oppes til et omfang hvor han er deltagende.

Du siger han altid har arbejdet så meget. Hvad havde i af snakke omkring familielivet inden i fik barn? Det lyder lidt som om det mest er dig der har indgået en aftale om at skære ned når i blev forældre. Er der en aftale han ikke har holdt, eller har du ikke fået sagt højt og tydeligt nok hvad du forventede på den anden side af graviditeten? 

Ift at "der er en der skal tjene pengene" så synes jeg det lyder liiiige firkantet nok. I dagens Danmark behøver far ikke at arbejde 70 timer for at livet kan løbe rundt efter man får børn. Mor får jo altså barselsdagpenge( nogen endda fuld løn) og senere går hun på arbejde igen og tjener også penge.  

Ja det er total urimeligt. Som jeg læser det (og nu får vi jo kun en lille bid af din historie, så det kan være jeg rammer helt ved siden af) så har I ikke snakket sådan grundigt om det? Man kan ikke forvente at en person ændrer sig radikat ved at blive forældre. Så medmindre i havde en aftale om at han gik ned i tid når I fik et barn, så er det som det er

Det lyder mere til at du har nogle sårede følelser, fordi du er havnet i en rolle i familien, som du ikke bryder dig om? Måske pga barslen (man har det med at blive isoleret og reduceret til serviceorgan ikke kun for baby men alle. Det er et stort identitetsskift og det kan virkelg udløse krise) Da er dit ansvar at snakke med ham. Sige hvad du kan og ikke kan være med til.

Et ultimatum om arbejde/computer og familie bør først komme på tale når alle andre muligheder for konflikmægling, snak og parterapi er afprøvet. Det er i hvert fald min mening

Som bonusinfo kan jeg sige at min mand også gerne bruger en time eller to på at spille computer hver dag, og han spiller også når børnene er vågne. Jeg havde håbet det ændrede sig. Men det er hans hobby. Jeg trænede 7-10 timer om ugen før børn. Det har jeg skåret ned på, så det kun er tre timer. Men det foregår altså også i deres vågne tid. Og det er ikke rimligt at fordi JEG har truffet et valg og jeg forlanger han træffer et tilsvarende. Men vi har et fælles ansvar for at familien fungerer og at alles behov bliver tilgodeset

Og en sidste tanke: kan der være noget stress/fødselsreaktion/depression i billet. Mænds symotomer er typisk anderledes end kvinders. Og de "forsvinder" ofte i job og computer/hobbyer. Min mand gjorde det samme da det var værst i en periode efter nr 1 

Maricella skriver:

Ja det er total urimeligt. Som jeg læser det (og nu får vi jo kun en lille bid af din historie, så det kan være jeg rammer helt ved siden af) så har I ikke snakket sådan grundigt om det? Man kan ikke forvente at en person ændrer sig radikat ved at blive forældre. Så medmindre i havde en aftale om at han gik ned i tid når I fik et barn, så er det som det er

Det lyder mere til at du har nogle sårede følelser, fordi du er havnet i en rolle i familien, som du ikke bryder dig om? Måske pga barslen (man har det med at blive isoleret og reduceret til serviceorgan ikke kun for baby men alle. Det er et stort identitetsskift og det kan virkelg udløse krise) Da er dit ansvar at snakke med ham. Sige hvad du kan og ikke kan være med til.

Et ultimatum om arbejde/computer og familie bør først komme på tale når alle andre muligheder for konflikmægling, snak og parterapi er afprøvet. Det er i hvert fald min mening

Som bonusinfo kan jeg sige at min mand også gerne bruger en time eller to på at spille computer hver dag, og han spiller også når børnene er vågne. Jeg havde håbet det ændrede sig. Men det er hans hobby. Jeg trænede 7-10 timer om ugen før børn. Det har jeg skåret ned på, så det kun er tre timer. Men det foregår altså også i deres vågne tid. Og det er ikke rimligt at fordi JEG har truffet et valg og jeg forlanger han træffer et tilsvarende. Men vi har et fælles ansvar for at familien fungerer og at alles behov bliver tilgodeset

 

Og en sidste tanke: kan der være noget stress/fødselsreaktion/depression i billet. Mænds symotomer er typisk anderledes end kvinders. Og de "forsvinder" ofte i job og computer/hobbyer. Min mand gjorde det samme da det var værst i en periode efter nr 1 

Vi var enige om begge st hjælpe til, i starten deltog han mere men nu er det mere blevet til mit "problem" det hele. Det kan sagtens være det er barslen som ødelægger det hele, ved at jeg er den som står for det hele. Og jeg frygter det ikke bliver bedre når jeg selv starter på arbejde igen. For der har aldrig været en aftale om at det er mig der skal stå alt, udover at jeg har sagt god for at have rengøringen fordi jeg går hjemme. 

Før den lille kom, var vi begge indenover det hele. Nu er det hele vendt fordi min rolle er blevet til mor. Jeg er slet ikke i tvivl om han har en reaktion på det hele, fordi vores barn kom til verden på en rigtig grim måde og var syg efterfølgende og jeg ligeså, plus vi var indlagt i 17 dage. Men han vil ikke snakke om det og sundhedsplejersken har screenet ham og siger der ikke er noget 

Mor11 skriver:

Du siger han altid har arbejdet så meget. Hvad havde i af snakke omkring familielivet inden i fik barn? Det lyder lidt som om det mest er dig der har indgået en aftale om at skære ned når i blev forældre. Er der en aftale han ikke har holdt, eller har du ikke fået sagt højt og tydeligt nok hvad du forventede på den anden side af graviditeten? 

Ift at "der er en der skal tjene pengene" så synes jeg det lyder liiiige firkantet nok. I dagens Danmark behøver far ikke at arbejde 70 timer for at livet kan løbe rundt efter man får børn. Mor får jo altså barselsdagpenge( nogen endda fuld løn) og senere går hun på arbejde igen og tjener også penge.  

Vi har begge været enige om at skulle deltage på lige fod, men det bliver desværre ikke holdt. Jeg er snart lige glad med om han laver noget herhjemme, det der irriterer mig mest er at han tilsidesætter vores barn, som jeg føler at han gør

Anonym skriver:

Vi har begge været enige om at skulle deltage på lige fod, men det bliver desværre ikke holdt. Jeg er snart lige glad med om han laver noget herhjemme, det der irriterer mig mest er at han tilsidesætter vores barn, som jeg føler at han gør

Så synes jeg du skal sætte dig ned og tale med ham om, om han kan huske hvad i talte om dengang. Om at deles om ansvaret. Og så spørg ham, om han synes i deles ligeligt nu? Hvis han siger ja. Så må du fortælle ham, at sådan føles det ikke for dig. Og fortæl ham at du ikke fungerer som det kører nu og det skal i finde en løsning på. Det er et fælles ansvar at få alle i familien til at være tilpasse. 

Jeg forstår ikke, at barsel er betyder, at man bliver huslslave 24/7 bare fordi ens arbejdsplads er skiftet ud med hjemmet, hvor man har langt flere og hårdere opgaver uden søvn til og med. 

Her anser jeg mig selv for at være på “barsel” i den tid min mand er på arbejde. Det gør han også. 
Mit primære arbejde er at passe er spædbarn i tidsrummet 9-16. 
Resten af tiden er 50/50. Med alt. 

MEN det handler jo om, hvordan familien fungerer. Min mand arbejder heller ikke 60-70 timer. Men det har han heller aldrig ønsket. Og havde han det, havde vi ikke fået børn. Jeg vil ikke være “husslave” i et år 24/7 også fortsætte bagefter med et fuldtidsarbejde.

Så havde I en anden aftale før I fik barn, så ville jeg jeg sætte mig ned og få afstemt igen. Er det økonomien, som får ham til ar arbejde meget? Eller er det noget andet. Hvordan kan tingene hænge sammen. 
I skal begge være tilfredse.