Jeg kan se at vores måde minder meget om det Susanne også skrev.
Når der er puttet og sagt godnat - så er det godnat!
Vi kan godt gå derind og ligge dynen omkring hende igen eller give en sut eller lignende (hun kan nu selv finde en sut og tage i munden ...men de KAN jo ryge udenfor rækkevidde udenfor sengen)
Hvis hun spiser grimt / skubber maden ned, så irettesætter vi hende eller tager maden fra hende. Hun får tilbudet igen, men kan hun ikke finde ud af det, så er hun færdig!
Et nej er et nej. Når vi siger nej til noget, så holder vi ved det!
For tiden er det fifty fifty om vi kan børste tænderne stille og roligt, eller om der bliver en scene og et skrigeri uden lige. Men man SKAL have børstet tænder, det bestemmer vi voksne, fordi vi ved hvad der er bedst for hende. Og selvom det er tvang, så gør vi hende en tjenste - vi viser beslutsomhed, og lærer hende rutine/vaner som desværre ikke altid er sjove - men nødvendige. Og vi viser dermed, at man kan regne med dét vi siger og gør stemmer overens. Vi siger ikke "nu skal tænderne børstes", hvorefter vi lader hende stikke af og slippe udenom.
Det er et valg hun ikke er moden til selv at træffe. Og selvom vi kan være nok så dumme når vi tvinger hende, så er jeg sikker på, at det også giver en form for tryghed, at vi handler som vi siger.
Og jo, SELVFØLGELIG er der dage hvor det går hurtigt, og vi ikke er så nøje med at være grundige. Men børste tænder, det skal man altså bare - herhjemme!
Mange ting kan gradbøjes. Og nogle nej-er gælder kun lige "nu og her". En anden gang kan svaret godt være "ja". Og det kan børn sagtens rumme og finde rundt i. Bare man ikke ændrer svaret man giver. Nogle gange er det ja. men de gange hvor man så siger nej, så ER det altså et vedholdende "nej" ....uanset hvor meget skaberi det så giver!
Anmeld
