Hvordan opdrager i???

Havde igår en samtale en gravid veninde der var helt i vildrede om hvordan hun ville opdrage sit barn til den tid....
Har så tænkt meget over om man måske selv skal ændre den måde man opdrager sit barn på!!!!
Har helt klart lige fra starten ikke været i tvivl om at sige nej til Emma på en bestemt måde....
Men hvordan opdrager i andre????Og hvornår begynder i at opdrage???
Kom lige til at fundere lidt over tingene og må da lige høre hvordan i andre gør tingene!!!
Knus herfra

Emmaskatten skriver:

Havde igår en samtale en gravid veninde der var helt i vildrede om hvordan hun ville opdrage sit barn til den tid....
Har så tænkt meget over om man måske selv skal ændre den måde man opdrager sit barn på!!!!
Har helt klart lige fra starten ikke været i tvivl om at sige nej til Emma på en bestemt måde....
Men hvordan opdrager i andre????Og hvornår begynder i at opdrage???
Kom lige til at fundere lidt over tingene og må da lige høre hvordan i andre gør tingene!!!
Knus herfra

Hejsa.. Jeg tror at opdragelse starter tidligt. De forstår hurtigt i ordet nej. En vigtig ting er bare at man står fast, når først man har sagt noget. Siger du nej, så er det nej, også selv om det skaber en scene mit i supermarkedet.

Inden man får børn, har man også altid en ide om hvordan tingene skal være. Men prøv at tage det som det kommer, det kan være svært at vide hvordan man vil takle en situation, før man står i den.

Jeg har en datter der lige er blever fire, og jeg tror at alle mødre på et eller andet tidspunkt når der til, hvor de bliver enige med sig selv om, at de må have gjort noget forkeret. For de hører jo ikke efter Men tro mig det går over, brug din sunde fornuft, og stå fast....

Jeg har opdraget fra starten af med nej og ja osv. Emil var ikke ret gammel før han vidste at nej betød at han f.eks skulle slippe en ting, eller hvis han gjorde noget det gjorde ondt de kan jo godt finde på at nive eller sådan nogen gange.

Men jeg er ikke den der råber højt, jeg kommer med et bestemt nej, nogen gange kan jeg nøjes med bare at sige hans navn da han tit ved han ikke må det og så ryster han selv på hovedet.

Hvis han leger med maden tager jeg hans tallerken i lidt tid og så får han den igen lidt efter så spiser han pænt igen, er bare sådan nogle små ting syntes jeg der er vigtig at holde fast i. Man skal ikke sige oki til at lege med maden den ene dag og så nej den anden dag for så bliver de forvirret.

Senge tid er vi f.eks også skrappe med, han kommer i seng omkring kl 7 og gider han ikke sove så kommer han altså ikke op igen, så må han ligge og snakke/lege i en halv time hvis det er det der skal til, vågner han om natten er  det en sut og lidt vand og så ned i sengen igen, han kommer ikke ind til os da han ikke skal have dårlige vaner som mange desværre giver deres børn.

Simpel og rolig opdragelse, er det der skal til efter min mening

Her er man først begyndt at forstå, hvad Ja og Nej er...

suanne85 skriver:

Jeg har opdraget fra starten af med nej og ja osv. Emil var ikke ret gammel før han vidste at nej betød at han f.eks skulle slippe en ting, eller hvis han gjorde noget det gjorde ondt de kan jo godt finde på at nive eller sådan nogen gange.

Men jeg er ikke den der råber højt, jeg kommer med et bestemt nej, nogen gange kan jeg nøjes med bare at sige hans navn da han tit ved han ikke må det og så ryster han selv på hovedet.

Hvis han leger med maden tager jeg hans tallerken i lidt tid og så får han den igen lidt efter så spiser han pænt igen, er bare sådan nogle små ting syntes jeg der er vigtig at holde fast i. Man skal ikke sige oki til at lege med maden den ene dag og så nej den anden dag for så bliver de forvirret.

Senge tid er vi f.eks også skrappe med, han kommer i seng omkring kl 7 og gider han ikke sove så kommer han altså ikke op igen, så må han ligge og snakke/lege i en halv time hvis det er det der skal til, vågner han om natten er  det en sut og lidt vand og så ned i sengen igen, han kommer ikke ind til os da han ikke skal have dårlige vaner som mange desværre giver deres børn.

Simpel og rolig opdragelse, er det der skal til efter min mening

Øhhh, den forstår jeg ikke lige. Du skriver at jeres søn ikke må komme ind i jeres seng om natten, og at det er en dårlig vane mange desværre giver deres børn.

Hvorfor er det en dårlig vane???? Hvad i alverden er der galt med det??? Det kan jeg overhovedet ikke se.

 

Mumto3 skriver:

Øhhh, den forstår jeg ikke lige. Du skriver at jeres søn ikke må komme ind i jeres seng om natten, og at det er en dårlig vane mange desværre giver deres børn.

Hvorfor er det en dårlig vane???? Hvad i alverden er der galt med det??? Det kan jeg overhovedet ikke se.

 

JEG syntes det er en dårlig vane. Ikke alle der syntes det.

JEG syntes bare det er en dårlig vane hvis barnet vågner f.eks kl 3 hver nat fordi at han er vantil at komme ind til sine forældre ved den tid. Så vil jeg hellere at han får en hel natte søvn uden forstyrrelser i sin egen seng.

Mumto3 skriver:

Øhhh, den forstår jeg ikke lige. Du skriver at jeres søn ikke må komme ind i jeres seng om natten, og at det er en dårlig vane mange desværre giver deres børn.

Hvorfor er det en dårlig vane???? Hvad i alverden er der galt med det??? Det kan jeg overhovedet ikke se.

 

Jeg kan godt se hvad Susanne mener .. Jeg vil også sige det er en dårlig vane, for pludselig kommer der en aften, hvor DE ikke må komme ind i forældrenes seng, og så forstår de ikke hvorfor.
Jeg har en kammerat der sov hos hans mor som lille - Men stoppede først med det da han blev konfirmeret !
Og får mig, er soveværelset der hvor forældrene har deres privatliv, præcis som børnene kan gøre hvad DE vil inde på deres værelser.

NoOne skriver:

Jeg kan godt se hvad Susanne mener .. Jeg vil også sige det er en dårlig vane, for pludselig kommer der en aften, hvor DE ikke må komme ind i forældrenes seng, og så forstår de ikke hvorfor.
Jeg har en kammerat der sov hos hans mor som lille - Men stoppede først med det da han blev konfirmeret !
Og får mig, er soveværelset der hvor forældrene har deres privatliv, præcis som børnene kan gøre hvad DE vil inde på deres værelser.

nemlig. Min mor går til ridning og hende der træner har en knægt på 13 år det sover inde ved hende og hendes mand

Jeg tror man som familie skal finde ud af hvilke metoder man bruger i opdragelsen af ens barn. Hver familie er ikke ens og derfor kan man ikke bruge samme opdragelsesmetode ved alle børn...dette blev mig og min veninde ihvertfald enige om....jeg mener ikke der er børn der er uopdragne, de har bare fået tillagt sig nogle dårlige vaner....men det er dejligt at høre hvad i andre gør.....kan jo være man kan lære lidtKnus herfra

Her er vi hurtige blevet enige om, ingen børn sovende om natten hos os...

Det kan blive en dårlig vane...

For nogen er det rigtig hyggeligt at have sovende børn hos dem om natten og andre ikke..

Vi er mere til at børn er velkommen i sengen om morgen...