Kan man være for meget sammen efter en skilsmisse?

Min eksmand og jeg blev skilt for 1 måned siden. Jeg har indtil videre haft vores piger i julen, men her til morgen giver de udtryk for at de savner deres far. Den 25. plejede vi altid at se julefilm sammen. 
Min eksmand har så spurgt om jeg og pigerne ikke har lyst til at komme hjem til ham og se film idag. 
Det lyder hyggeligt, men er det en dum ide? Vil det forvirre vores piger?

Du skal gør det ø der er rigtig for jer. Virker til i har et godt forhold 

Hvis i kan være sammen på sådan en dag uden at skændes, så er det da bare rigtig godt! 

Jeg ville ønske at vi kunne det! Både med min eks og med min mands ekskone.. det ville klart være det bedste for børnene hvis vi kunne ses

Anonym skriver:

Min eksmand og jeg blev skilt for 1 måned siden. Jeg har indtil videre haft vores piger i julen, men her til morgen giver de udtryk for at de savner deres far. Den 25. plejede vi altid at se julefilm sammen. 
Min eksmand har så spurgt om jeg og pigerne ikke har lyst til at komme hjem til ham og se film idag. 
Det lyder hyggeligt, men er det en dum ide? Vil det forvirre vores piger?

Det lyder som om i har et stærkt forhold trods skilsmissen. Så jeg ville ds helt klart tage afsted 

Vi kan sagtens være sammen uden at skændes og taler fint sammen. Så jeg er sikker på at det ville blive hyggeligt��

Min bekymring gik kun på om det mon kunne forvirre vores piger, hvis vi var sammen sådan en dag som plejer at være en tradition i vores familie.
Men tror vi inviterer far hjem til os idag så og ser julefilm sammen. Det ville han gerne��

Tak for jeres svar.

Alt efter alder på børnene, så tænker jeg det er meget tidligt efter jeres skillesmisse, og jeg mener bestemt man kan være for meget sammen. 

Børn vil altid håbe på, at deres forældre finder sammen igen, og jeg mener det er vores pligt, at lære vores børn, at tingene vil ændres, når familien ændres, uden det betyder det bliver dårligere.

Jeg ville sende børnene afsted alene til hygge dag hos far. 

Jeg synes det er dejligt at i stadivæk kan sammen selvom i er gået fra hendeandre og ser inden glat i at se julefilm sammen så lange i ikke skændes jeres piger har kun glæde af se at mor og far stadivæk kan sammen når det kommer til dem  

selvfølgeligt kan i ikke være for meget sammen. Hyg i endeligt med farmand og vis ungerne at selvom i ikke skal være kærester, kan i sagtens være gode venner, og at det ikke har noget med dem og deres trivsel at gøre at i ikke skal være kærester. 

Vores barn på 4 er skilsmissebarn mellem to hjem. Jeg (mor) har en kæreste som jeg bor sammen med, og farmand bor selv. Men i bund og grund er vi alle sammen familie. Vi har alle holdt jul sammen i år i vores hjem - inkl min kærestes to voksne børn, vi tager alle på ferie sammen, til arrangementer i børnehaven, i biffen osv sammen. Vi spiser sammen mindst 2 gange i ugen, skiftes til at hente at bringe i forhold til hvem der er arbejdsramt, har aftaler eller hobbyer. Lille mus sover der hvor det falder ind. Det er vel ca 7-7 vi deler men med et par nætter af gangen hvert sted. Man må gerne ringe til den anden forælder og invitere på mad eller tage derhjem og sove hvis man vil det. 

vi har desuden fælles grænser og tilgang til opdragelse, så man får ikke lov til mere ved at ringe til far/mor. 

Vi får den største ros i børnehaven fordi vores barn er så harmonisk. Ingen gætter hun er skilsmissebarn - og de fleste af pædagogerne ved det kun fordi vi er tre voksne til arrangementer... en besked til en voksen er en besked givet til os alle, og der er ikke ekstra gensyn at tage. 

vores datter mærker derfor ikke som de fleste skilsmissebørn at mor og far ikke er kærester. Hun har bare tre voksne der elsker hende og to værelset med nogle kilometers mellemrum. Og farmand er vores bedste ven her i huset 

Anonym skriver:

selvfølgeligt kan i ikke være for meget sammen. Hyg i endeligt med farmand og vis ungerne at selvom i ikke skal være kærester, kan i sagtens være gode venner, og at det ikke har noget med dem og deres trivsel at gøre at i ikke skal være kærester. 

Vores barn på 4 er skilsmissebarn mellem to hjem. Jeg (mor) har en kæreste som jeg bor sammen med, og farmand bor selv. Men i bund og grund er vi alle sammen familie. Vi har alle holdt jul sammen i år i vores hjem - inkl min kærestes to voksne børn, vi tager alle på ferie sammen, til arrangementer i børnehaven, i biffen osv sammen. Vi spiser sammen mindst 2 gange i ugen, skiftes til at hente at bringe i forhold til hvem der er arbejdsramt, har aftaler eller hobbyer. Lille mus sover der hvor det falder ind. Det er vel ca 7-7 vi deler men med et par nætter af gangen hvert sted. Man må gerne ringe til den anden forælder og invitere på mad eller tage derhjem og sove hvis man vil det. 

vi har desuden fælles grænser og tilgang til opdragelse, så man får ikke lov til mere ved at ringe til far/mor. 

Vi får den største ros i børnehaven fordi vores barn er så harmonisk. Ingen gætter hun er skilsmissebarn - og de fleste af pædagogerne ved det kun fordi vi er tre voksne til arrangementer... en besked til en voksen er en besked givet til os alle, og der er ikke ekstra gensyn at tage. 

vores datter mærker derfor ikke som de fleste skilsmissebørn at mor og far ikke er kærester. Hun har bare tre voksne der elsker hende og to værelset med nogle kilometers mellemrum. Og farmand er vores bedste ven her i huset 

 Wow, hvor er det er godt! 

Børn har kun godt af at se hvordan vi relatere til andre mennesker. Vi holde også middage med min søns far og kæreste en gang i mellem. Ingen forvirring her, det er bare ræhyhheligt for vores søn. Det er sundt for dem at se