Anonym skriver:
Hej alle
Min mand og jeg går igennem en lidt hård tid, vores forhold er ikke så godt som tidligere, men jeg synes vi prøver.
Men igår knækkede filmen altså for mig..
Jeg må heller komme med lidt baggrund historie for at det giver mening.
Min mand er 10 år ældre end mig og har i de ska år vi har været sammen arbejdet hård og tjent en del penge. Jeg har været på SU, arbejde lidt for ham i hans virksomhed og fået vores fælles søn som nu er 4 år. Jeg har således ikke bidraget rigtig økonomisk.
Igår da jeg skulle i skole og var på vej ud i bilen tog han efter et lille skænderi nøglen ud af hånden på mig og sagde at jeg kunne gå - således stod jeg så i tis øs regnvejr og kunne gå 20 minutter til den nærmeste station - og komme forsent.
Jeg blev så ked af det, hvordan føler han at han har ret til på den måde at tag “min” bil?
Det kan da godt være at han har betalt for den, men jeg troede da at huset var vores, bilerne vR vores og vi generelt var fælles om tingene. Det har han så sagt efterfølgende at vi selvfølglig i princippet ikke er - det er jo hans penge.
Føler mig simpelthen så dårlig behandlet..
er det mig der er gal på den?
Med mindre det er noget han bruger tit, når I er uvenner, så synes jeg du skal slå koldt vand i blodet. Det var super tarveligt af ham og ekstremt unfair overfor dig. Men når det så er sagt, så blev det sagt, mens I var i et skænderi, og han vidste sikkert, at der kunne han gøre dig mest ked af det. Jeg ville sætte mig ned sammen med ham, når han er blevet god igen, og sige, at den opførsel er fuldstændig uacceptabel. Og fordi han gjorde det mod dig, så vil du gerne sikre dig selv i fremtiden, så derfor skal I have kigget på, hvordan du er sikret i tilfælde af en skilsmisse.
Står du på huset? Har du noget af værdi? Det er ikke fedt at blive behandlet som en husholderske, fordi man er bange for at gå fra manden, da han tjener alle pengene.
Min kæreste sagde engang i et skænderi (det var før vi fik børn) at jeg bare kunne skride. Det gjorde jeg så i et par timer, og da jeg kom hjem, sagde jeg til ham, at hvis han nogensinde sagde det til mig igen, så skulle han bare vide, at så gik jeg for altid, for det ville jeg ikke finde mig i. Det var hans lejlighed vi boede i, så det var svært for mig at føle mig sikker på, at jeg havde et hjem.
Jeg tænker også, at din mand er nødt til at vide, at sådan en opførsel har en konsekvens. Det kan så være, at du skal skrives på medejer af huset eller andet, så han ikke igen kan gøre dig så ked af det. Eller I aftaler at du altid må bruge bilen, uanset om det er hans navn, der står på den.
Håber I får talt situationen igennem, og han lytter til dig.