Økonomi og parforhold

Godmorgen.. Jeg har brug for lidt nuancer på en problemstilling inden jeg går i selvsving. 

Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i 2 år, samtidig har jeg 2 børn fra et tidligere forhold som bor hos os. 

Sagen er den at min kæreste ikke har fået løn denne måned, og jeg har samtidig kun fået halv løn (min søn er blevet opereret i knæet og har derfor haft en del sygedage) Jeg havde dog en opsparing, så regninger osv er betalt. 

Problematikken består primært i at min kærestes løn aldrig i den tid han har været ansat er faldet til tiden, har været korrekt eller noget andet. Jeg har bedt ham søge nyt job i 100 år, men det har han ikke fået gjort. ikke destro mindre er vi der nu, hvor jeg grundet ham ikke har råd til at give mine børn jul og julegaver. Jeg har bedt ham få styr på det, for det har han lovet mig, men han er slet ikke bekymret, jeg derimod kan ikke sove, har tankemylder og katastrofetanker. Det betyder alt for mig at mine børn ikke oplever at vi ikke har råd til at holde jul. Manden har ikke engang ringet til sin fagforening for at få styr på tingene. 

Jeg er ikke sikker på jeg tilgiver ham nogensinde, hvis det viser sig at han ikke får styr på tingene, så mine børn kan få en ordentlig jul. 

Dertil kommer også at jeg føler mig meget alene med børnene i det her forhold. Jeg føler ofte at jeg har et ekstra barn i ham. Det er ikke sådan at han slet ikke hjælper til, men overordnet er børnene mine og derfor mit ansvar. Det er i sig selv egentlig fair nok, mit problem er bare at jeg ikke er sikker på det er nok for mig. Jeg vil gerne have en mand som deltager på lige fod med mig - egne børn eller ej. 

Jeg elsker ham meget højt, mine børn elsker ham meget højt. Men jeg kan snart ikke finde ud af om det er nok. Jeg bebrejder ham vores situation, for det er jo ikke ligefrem et nyt begreb at pengene ikke kommer til tiden eller i den rigtige mængde, men denne måned går det ud over mine børn, hvis ikke han får styr på tingene og det kan jeg slet ikke leve med. 

Er jeg uretfærdig hvis jeg stiller ham det ultimatum at der skal styr på det NU? eller så må han finde sig et andet sted at bo. 

Nej du er da på ingen måde uretfærdig!!

Jeg ville vælge i en periode, at bo hver for sig, og på ingen måde ha fælles økonomi med ham, indtil at der kom styr på tingene. 

På den måde har du også mulighed for, at finde ud af om du vil forholdet, eller om det måske bare er nemmer og med færre bekymringer, hvis du er alene med dine børn. 

Som det er nu, så tænker jeg, at du må slå hårdt i bordet og få ham til at ringe til hans fagforening, på mandag. 

Pt fungere du jo nærmest som bank buffer for ham. Sige til ham, at han ik får julegave og heller ik ska go dig, men at han i stedet ka begynde at se sig om efter et andet sted at bo. Vh Stine 

Nu bliver jeg muligvis upopulær men det kan da aldrig være hans skyld at du ikke har råd til at holde jul..? Hvis dette har stået på længe, så burde du have sparet op til jul for længst. 
Jeg synes det lyder som en undskyldning for ikke at være sammen med ham længere.
Ja, han er da en hat at han ikke snakker med sin fagforening, har han ikke en TR på sin arbejdsplads? Du kan sagtens slå i bordet og kræve at han gør noget ved sin situation og det synes jeg du skal gøre, hvis du fortsat ønsker at bo sammen med ham. Men pas på med at lægge al ansvaret for din jul over på ham-det er dit eget ansvar. 
Jeg håber du finder en løsning og får en god jul 

Snoopy77 skriver:

Nu bliver jeg muligvis upopulær men det kan da aldrig være hans skyld at du ikke har råd til at holde jul..? Hvis dette har stået på længe, så burde du have sparet op til jul for længst. 
Jeg synes det lyder som en undskyldning for ikke at være sammen med ham længere.
Ja, han er da en hat at han ikke snakker med sin fagforening, har han ikke en TR på sin arbejdsplads? Du kan sagtens slå i bordet og kræve at han gør noget ved sin situation og det synes jeg du skal gøre, hvis du fortsat ønsker at bo sammen med ham. Men pas på med at lægge al ansvaret for din jul over på ham-det er dit eget ansvar. 
Jeg håber du finder en løsning og får en god jul 

Hvis han ikke betaler sin del af fælles udgifter og TS må dække (husleje, forbrug, mad osv) så ER det da hans skyld 

Hjemmegaaende skriver:

Hvis han ikke betaler sin del af fælles udgifter og TS må dække (husleje, forbrug, mad osv) så ER det da hans skyld 

Men så beder han sin arbejdsplads om et aconto beløb. Undrer mig meget over at sådanne arbejdspladser overhovedet findes 

Jeg synes du skal fortælle ham at han må flytte for sig selv indtil han får styr på tingene. Økonomi er bare SÅ vigtigt at der er styr på ... du skal på ingen måde agere bank for ham - han er vel forhåbentlig voksen nok til at få styr på hans økonomi selv - og hvis hans løn altid er forsinket / ikke stemmer, så er det da helt sikkert en sag for fagforening!

hvis arbejdspladsen er under overenskomst, så skal denne følges. 

Snoopy77 skriver:

Nu bliver jeg muligvis upopulær men det kan da aldrig være hans skyld at du ikke har råd til at holde jul..? Hvis dette har stået på længe, så burde du have sparet op til jul for længst. 
Jeg synes det lyder som en undskyldning for ikke at være sammen med ham længere.
Ja, han er da en hat at han ikke snakker med sin fagforening, har han ikke en TR på sin arbejdsplads? Du kan sagtens slå i bordet og kræve at han gør noget ved sin situation og det synes jeg du skal gøre, hvis du fortsat ønsker at bo sammen med ham. Men pas på med at lægge al ansvaret for din jul over på ham-det er dit eget ansvar. 
Jeg håber du finder en løsning og får en god jul 

Helt enig, hvis dette har været en gentagende problemstilling, så synes jeg ærlig talt at det er dit ansvar som forældre, at han var blevet smidt ud for længst eller du havde sparet op til st holde jul da du jo viste at det var en mulighed at han ikke betalte hans del

Anonym skriver:

Godmorgen.. Jeg har brug for lidt nuancer på en problemstilling inden jeg går i selvsving. 

Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i 2 år, samtidig har jeg 2 børn fra et tidligere forhold som bor hos os. 

Sagen er den at min kæreste ikke har fået løn denne måned, og jeg har samtidig kun fået halv løn (min søn er blevet opereret i knæet og har derfor haft en del sygedage) Jeg havde dog en opsparing, så regninger osv er betalt. 

Problematikken består primært i at min kærestes løn aldrig i den tid han har været ansat er faldet til tiden, har været korrekt eller noget andet. Jeg har bedt ham søge nyt job i 100 år, men det har han ikke fået gjort. ikke destro mindre er vi der nu, hvor jeg grundet ham ikke har råd til at give mine børn jul og julegaver. Jeg har bedt ham få styr på det, for det har han lovet mig, men han er slet ikke bekymret, jeg derimod kan ikke sove, har tankemylder og katastrofetanker. Det betyder alt for mig at mine børn ikke oplever at vi ikke har råd til at holde jul. Manden har ikke engang ringet til sin fagforening for at få styr på tingene. 

Jeg er ikke sikker på jeg tilgiver ham nogensinde, hvis det viser sig at han ikke får styr på tingene, så mine børn kan få en ordentlig jul. 

Dertil kommer også at jeg føler mig meget alene med børnene i det her forhold. Jeg føler ofte at jeg har et ekstra barn i ham. Det er ikke sådan at han slet ikke hjælper til, men overordnet er børnene mine og derfor mit ansvar. Det er i sig selv egentlig fair nok, mit problem er bare at jeg ikke er sikker på det er nok for mig. Jeg vil gerne have en mand som deltager på lige fod med mig - egne børn eller ej. 

Jeg elsker ham meget højt, mine børn elsker ham meget højt. Men jeg kan snart ikke finde ud af om det er nok. Jeg bebrejder ham vores situation, for det er jo ikke ligefrem et nyt begreb at pengene ikke kommer til tiden eller i den rigtige mængde, men denne måned går det ud over mine børn, hvis ikke han får styr på tingene og det kan jeg slet ikke leve med. 

Er jeg uretfærdig hvis jeg stiller ham det ultimatum at der skal styr på det NU? eller så må han finde sig et andet sted at bo. 

Det er helt fair at stille ultimatummet som du skitserer. Og hvis du sparker ham ud (dvs hvis du med sikkerhed kan vide at det ikke sker igen) så prøv at tale med din bank om en kassekredit. Men lad for guds skyld være med det hvis han stadig er i billedet, ellers risikerer du at han synes det er en acceptabel løsning også en anden gang.

Anonym skriver:

Helt enig, hvis dette har været en gentagende problemstilling, så synes jeg ærlig talt at det er dit ansvar som forældre, at han var blevet smidt ud for længst eller du havde sparet op til st holde jul da du jo viste at det var en mulighed at han ikke betalte hans del

Jeg læser det nu som at hun havde en opsparing, men at denne nu er brugt på det der skulle have været fælles udgifter.

Ville du have bedre økonomi alene? Fraset selvfølgelig hans andel af toiletpapir og varmt vand... Selvfølgelig er det irriterende at betale til en dovenlars, der ikke har styr på sin løn, men løser det noget at smide ham ud?