Skal jeg give mig evig dårlig samvittighed?

Min datter har også en far der (i min verden) prioriterer helt tosset i forhold til hende og deres tid sammen. Fra vi gik fra hinanden (for 4 år siden) og til nu har han været ustabil og trukket sig mere og mere. Da vi flyttede tættere på ham (så samvær ikke længere var hos farmor, men hos ham) satte han samvær ned fra 1 overnatning hver 3. weekend til 1 dag (ingen overnatning) hver anden weekend. Det kører vi så med pt.

Jeg må indrømme at jeg mest bare føjer ham. Jeg er kommet dertil hvor jeg egentlig ikke vil kæmpe for deres relation. - Jo jeg vil stadig gøre meget for at de ses, men jeg presser ikke på for at få ham mere ind i kampen. Han må selv afgøre hvad han vil, og så må han tage konsekvenserne deraf. - Vores datter er begyndt at trække sig lidt fra ham nu, og han har ikke samme superheltestatus som han havde tidligere. Det er synd for vores datter at hun savner sin far, men der er ikke nogen der kan tvinge ham til noget han åbenbart ikke magter.