Han valgte alkoholen

Jeg spørger også ligesom tjullehej. Hvad fik dig til at gå ind i fortold med ham i første omgang hvis han altid har været sådan? 

super sejt af dig at du slår fast. Det kræver styrke. 

Kære TS

Godt at du fik sagt fra. Det lyder så hårdt, men godt for dig at du sætter dig selv først, for det er ikke sundt for nogen at være i.

Når det så er sagt, siger jeg noget der kan lyde hårdt på skrift: Vi har allesammen underretningspligt hvis vi er bekymret for et barn. Jeg ville kraftigt overveje at skrive at du er bekymret for hans søn. Jeg ved det kan føles som forrædderi, men sønnen har heller ikke fortjent det, og faren kan jo tydeligvis ikke styre det...

Det er IKKE dig den er gal med - det er ham . Han er jo ret tydeligt alkoholiker (udfra hvad du skriver) 

behandling eller ud med ham. Håber du holder på dit ultimatum . 

evt snak med biomor - jeg forstår slet ikke at hun vil sende barnet hjem til en alkoholiker ��

Tjullehej skriver:

Det her er virkelig ikke for at slå dig i hovedet. Jeg synes det er sejt, at du siger fra!

men hvad gjorde,  at du tænke han ville være en god kæreste. Han har altid været på den måde du beskriver..?

Som pårørende kan det være svært. Du ser jo ikke misbruget med det samme. Det viser sig først senere. 

Anonym skriver:

Hej alle

Mine kæreste og jeg har i går besluttet at flytte fra hinanden. Eller det var nu mest ham der tog valget i sidste ende.
Han har en forkærlighed for øl. Han er vokset op med at det er normalt at drikke hver dag (fyraftensøl osv) og han er fortsat i samme spor som sin far. Der er heller ikke noget problem med at køre rundt med barnet selvom han har drukket nogle stykker eller flere. Han drikker hver dag. Nogle gange et par stykker, andre gange mange flere. Han kommer tit for sent og overholder ikke vores aftaler pga. han lige skal have den sidste med vennerne.
I forgårs mente han at det var helt i orden, at sidde på værthus i 3 timer om eftermiddagen inden sønnike på 11 år kom hjem efter skole.
Han drikker aldrig når han er alene. Han har altid sagt til mig at hvis han nogensinde begyndte på det, så kunne vi tage fat i begrebet om at være alkoholiker. Han mener at det er definitionen på en alkoholiker, at man drikker alene.

Det skal lige siges at jeg også godt kan li øl og noget rødvin. Jeg drikker bare ikke så tit, da jeg får tømmermænd bare af at snuse til kapslen  så det er ikke så tit det bliver til så meget.

Vi bor sammen og har gjort det i et godt års tid, men vi har været sammen i 5 år. Det er hans barn og vi kører 7/7 ordning med biomor.
Vi har tit taft en diskussion om at jeg mener at han drikker alt for meget og hver gang der er øl involveret, vælger han bevist mig fra til fordel for hyggeøl med hans venner. Han mener slet ikke det har noget på sig.
i går fik jeg nok. Jeg forklarede ham at jeg mente at han var alkoholiker og han har svært ved at styre det. Jeg foreslå behandling eller så skal han finde et andet sted at bo. Han stejlende fuldstændig og mener ikke at han har et problem. Jeg prøvede igen at forklare at det tit er på bekostning af vores forhold, at han liiige skal have den sidste og om han slet ikke kunne se problemet i, at man sidder på værthus i 3 timer inden barnet kom hjem.
Nej mener han! Han lukkede fuldstændig af og har besluttet sig for at flytte. Han lukkede fuldstændig af og ville hverken se på mig eller tale med mig mere inden han gik ud af døren. Jeg fik dog indført at jeg håber virkelig at han ville genoverveje det, da jeg er så ærgerlig over at han vil smide 5 års hårdt arbejde ud af døren. Han har sovet i campingvognen i nat og flytter formentlig hen i den.

Så nu sidder jeg her i min sofa og skriver alt det er ned for at få styr på det lille kaos, jeg har inde i mit hoved. Er jeg for snerpet og urimelig? Overreagerer jeg?
Jeg sidder og kigger rundt i huset og kan slet ikke overskue at ting skal pakkes nu og flyttes. Faktummet at jeg blev valgt fra pga. hyggestunder med vennerne og familien.
Jeg kommer til at savne ham. Han er en god kæreste når han så prioriterer mig og vi er rigtig gode til at hygge os sammen. Udfordringen er tit bare, at vi bliver nødt til at tage væk, for ellers kommer der venner og arbejde i vejen hele tiden og så ryger selve kærestetiden.

Så nu kommer han i morgen søndag formiddag og så starter flytningen af ting. Jeg har givet ham et ultimatum og det står jeg ved, selvom det betyder at jeg nu skal være alene. Det er sku en hård pille at sluge.

Han lyder da bestemt til at have et alkoholproblem. Stærkt af dig at du siger fra. Men er dog bekymret for hans søn. Burde du ikke informere biomor. Nu kommer han jo til at være alene med en far der er påvirket, kører med procenter osv.

Min mand har ingen problemer med alkohol, men han er en ivrig spiller. Kan spille flere timer om dagen online. Især LINK SLETTET AF MODERATOR 

Vi skænder nogle gange om dette.