Han valgte alkoholen

Hej alle

Mine kæreste og jeg har i går besluttet at flytte fra hinanden. Eller det var nu mest ham der tog valget i sidste ende.
Han har en forkærlighed for øl. Han er vokset op med at det er normalt at drikke hver dag (fyraftensøl osv) og han er fortsat i samme spor som sin far. Der er heller ikke noget problem med at køre rundt med barnet selvom han har drukket nogle stykker eller flere. Han drikker hver dag. Nogle gange et par stykker, andre gange mange flere. Han kommer tit for sent og overholder ikke vores aftaler pga. han lige skal have den sidste med vennerne.
I forgårs mente han at det var helt i orden, at sidde på værthus i 3 timer om eftermiddagen inden sønnike på 11 år kom hjem efter skole.
Han drikker aldrig når han er alene. Han har altid sagt til mig at hvis han nogensinde begyndte på det, så kunne vi tage fat i begrebet om at være alkoholiker. Han mener at det er definitionen på en alkoholiker, at man drikker alene.

Det skal lige siges at jeg også godt kan li øl og noget rødvin. Jeg drikker bare ikke så tit, da jeg får tømmermænd bare af at snuse til kapslen  så det er ikke så tit det bliver til så meget.

Vi bor sammen og har gjort det i et godt års tid, men vi har været sammen i 5 år. Det er hans barn og vi kører 7/7 ordning med biomor.
Vi har tit taft en diskussion om at jeg mener at han drikker alt for meget og hver gang der er øl involveret, vælger han bevist mig fra til fordel for hyggeøl med hans venner. Han mener slet ikke det har noget på sig.
i går fik jeg nok. Jeg forklarede ham at jeg mente at han var alkoholiker og han har svært ved at styre det. Jeg foreslå behandling eller så skal han finde et andet sted at bo. Han stejlende fuldstændig og mener ikke at han har et problem. Jeg prøvede igen at forklare at det tit er på bekostning af vores forhold, at han liiige skal have den sidste og om han slet ikke kunne se problemet i, at man sidder på værthus i 3 timer inden barnet kom hjem.
Nej mener han! Han lukkede fuldstændig af og har besluttet sig for at flytte. Han lukkede fuldstændig af og ville hverken se på mig eller tale med mig mere inden han gik ud af døren. Jeg fik dog indført at jeg håber virkelig at han ville genoverveje det, da jeg er så ærgerlig over at han vil smide 5 års hårdt arbejde ud af døren. Han har sovet i campingvognen i nat og flytter formentlig hen i den.

Så nu sidder jeg her i min sofa og skriver alt det er ned for at få styr på det lille kaos, jeg har inde i mit hoved. Er jeg for snerpet og urimelig? Overreagerer jeg?
Jeg sidder og kigger rundt i huset og kan slet ikke overskue at ting skal pakkes nu og flyttes. Faktummet at jeg blev valgt fra pga. hyggestunder med vennerne og familien.
Jeg kommer til at savne ham. Han er en god kæreste når han så prioriterer mig og vi er rigtig gode til at hygge os sammen. Udfordringen er tit bare, at vi bliver nødt til at tage væk, for ellers kommer der venner og arbejde i vejen hele tiden og så ryger selve kærestetiden.

Så nu kommer han i morgen søndag formiddag og så starter flytningen af ting. Jeg har givet ham et ultimatum og det står jeg ved, selvom det betyder at jeg nu skal være alene. Det er sku en hård pille at sluge.

Anonym skriver:

Hej alle

Mine kæreste og jeg har i går besluttet at flytte fra hinanden. Eller det var nu mest ham der tog valget i sidste ende.
Han har en forkærlighed for øl. Han er vokset op med at det er normalt at drikke hver dag (fyraftensøl osv) og han er fortsat i samme spor som sin far. Der er heller ikke noget problem med at køre rundt med barnet selvom han har drukket nogle stykker eller flere. Han drikker hver dag. Nogle gange et par stykker, andre gange mange flere. Han kommer tit for sent og overholder ikke vores aftaler pga. han lige skal have den sidste med vennerne.
I forgårs mente han at det var helt i orden, at sidde på værthus i 3 timer om eftermiddagen inden sønnike på 11 år kom hjem efter skole.
Han drikker aldrig når han er alene. Han har altid sagt til mig at hvis han nogensinde begyndte på det, så kunne vi tage fat i begrebet om at være alkoholiker. Han mener at det er definitionen på en alkoholiker, at man drikker alene.

Det skal lige siges at jeg også godt kan li øl og noget rødvin. Jeg drikker bare ikke så tit, da jeg får tømmermænd bare af at snuse til kapslen  så det er ikke så tit det bliver til så meget.

Vi bor sammen og har gjort det i et godt års tid, men vi har været sammen i 5 år. Det er hans barn og vi kører 7/7 ordning med biomor.
Vi har tit taft en diskussion om at jeg mener at han drikker alt for meget og hver gang der er øl involveret, vælger han bevist mig fra til fordel for hyggeøl med hans venner. Han mener slet ikke det har noget på sig.
i går fik jeg nok. Jeg forklarede ham at jeg mente at han var alkoholiker og han har svært ved at styre det. Jeg foreslå behandling eller så skal han finde et andet sted at bo. Han stejlende fuldstændig og mener ikke at han har et problem. Jeg prøvede igen at forklare at det tit er på bekostning af vores forhold, at han liiige skal have den sidste og om han slet ikke kunne se problemet i, at man sidder på værthus i 3 timer inden barnet kom hjem.
Nej mener han! Han lukkede fuldstændig af og har besluttet sig for at flytte. Han lukkede fuldstændig af og ville hverken se på mig eller tale med mig mere inden han gik ud af døren. Jeg fik dog indført at jeg håber virkelig at han ville genoverveje det, da jeg er så ærgerlig over at han vil smide 5 års hårdt arbejde ud af døren. Han har sovet i campingvognen i nat og flytter formentlig hen i den.

Så nu sidder jeg her i min sofa og skriver alt det er ned for at få styr på det lille kaos, jeg har inde i mit hoved. Er jeg for snerpet og urimelig? Overreagerer jeg?
Jeg sidder og kigger rundt i huset og kan slet ikke overskue at ting skal pakkes nu og flyttes. Faktummet at jeg blev valgt fra pga. hyggestunder med vennerne og familien.
Jeg kommer til at savne ham. Han er en god kæreste når han så prioriterer mig og vi er rigtig gode til at hygge os sammen. Udfordringen er tit bare, at vi bliver nødt til at tage væk, for ellers kommer der venner og arbejde i vejen hele tiden og så ryger selve kærestetiden.

Så nu kommer han i morgen søndag formiddag og så starter flytningen af ting. Jeg har givet ham et ultimatum og det står jeg ved, selvom det betyder at jeg nu skal være alene. Det er sku en hård pille at sluge.

Ved biomor hvordan det står til, og hvad det er for noget hjem/hverdag hun afleverer sønnen til? 

Anonym skriver:

Hej alle

Mine kæreste og jeg har i går besluttet at flytte fra hinanden. Eller det var nu mest ham der tog valget i sidste ende.
Han har en forkærlighed for øl. Han er vokset op med at det er normalt at drikke hver dag (fyraftensøl osv) og han er fortsat i samme spor som sin far. Der er heller ikke noget problem med at køre rundt med barnet selvom han har drukket nogle stykker eller flere. Han drikker hver dag. Nogle gange et par stykker, andre gange mange flere. Han kommer tit for sent og overholder ikke vores aftaler pga. han lige skal have den sidste med vennerne.
I forgårs mente han at det var helt i orden, at sidde på værthus i 3 timer om eftermiddagen inden sønnike på 11 år kom hjem efter skole.
Han drikker aldrig når han er alene. Han har altid sagt til mig at hvis han nogensinde begyndte på det, så kunne vi tage fat i begrebet om at være alkoholiker. Han mener at det er definitionen på en alkoholiker, at man drikker alene.

Det skal lige siges at jeg også godt kan li øl og noget rødvin. Jeg drikker bare ikke så tit, da jeg får tømmermænd bare af at snuse til kapslen  så det er ikke så tit det bliver til så meget.

Vi bor sammen og har gjort det i et godt års tid, men vi har været sammen i 5 år. Det er hans barn og vi kører 7/7 ordning med biomor.
Vi har tit taft en diskussion om at jeg mener at han drikker alt for meget og hver gang der er øl involveret, vælger han bevist mig fra til fordel for hyggeøl med hans venner. Han mener slet ikke det har noget på sig.
i går fik jeg nok. Jeg forklarede ham at jeg mente at han var alkoholiker og han har svært ved at styre det. Jeg foreslå behandling eller så skal han finde et andet sted at bo. Han stejlende fuldstændig og mener ikke at han har et problem. Jeg prøvede igen at forklare at det tit er på bekostning af vores forhold, at han liiige skal have den sidste og om han slet ikke kunne se problemet i, at man sidder på værthus i 3 timer inden barnet kom hjem.
Nej mener han! Han lukkede fuldstændig af og har besluttet sig for at flytte. Han lukkede fuldstændig af og ville hverken se på mig eller tale med mig mere inden han gik ud af døren. Jeg fik dog indført at jeg håber virkelig at han ville genoverveje det, da jeg er så ærgerlig over at han vil smide 5 års hårdt arbejde ud af døren. Han har sovet i campingvognen i nat og flytter formentlig hen i den.

Så nu sidder jeg her i min sofa og skriver alt det er ned for at få styr på det lille kaos, jeg har inde i mit hoved. Er jeg for snerpet og urimelig? Overreagerer jeg?
Jeg sidder og kigger rundt i huset og kan slet ikke overskue at ting skal pakkes nu og flyttes. Faktummet at jeg blev valgt fra pga. hyggestunder med vennerne og familien.
Jeg kommer til at savne ham. Han er en god kæreste når han så prioriterer mig og vi er rigtig gode til at hygge os sammen. Udfordringen er tit bare, at vi bliver nødt til at tage væk, for ellers kommer der venner og arbejde i vejen hele tiden og så ryger selve kærestetiden.

Så nu kommer han i morgen søndag formiddag og så starter flytningen af ting. Jeg har givet ham et ultimatum og det står jeg ved, selvom det betyder at jeg nu skal være alene. Det er sku en hård pille at sluge.

hejsa 

nej det er du ikke for kan han ikke hold sig fra øl af så er det jo ikke dig han vil så er det øl og venner han vil jeg her selv prøve at liv med en som synde øl og alt der ander man kan drik være det sjov og så når han have drik sig fyld så fik jeg i hoved at det jo kun være ham som elsker mig bruge 15 1/2 år på at kamp for det så fik nok da min mand kom ind i billed og han kan ikke lige at drik og jeg her får et hele nye liv med ham så tro ikke du vil bruge hele dig liv på at kamp for når du godt ved ikke bliv som du vil have det 

Ja biomor og ham boede sammen i nogle år og han har nok ikke ageret sig anderledes i det forhold. Så det kunne jeg ikke forestille mig andet.

Vi har kendt hinanden i ca. 15 år, som venner de første 10 og jeg kan ikke mindes at han nogensinde har været anderledes. For ham er det her normalt.

Nej jeg synes ikke at du er snerpet. Det at han vælger alkoholen over dig, viser jo i sig selv at han har et problem. Jeg synes at du skal tage en snak med biomor omkring hvorfor du gik, for hun har brug for at vide hvordan det står til i jeres ende. Så er det op til hende om hun vil gøre noget ved det. Men kan da ikke forestille mig det er rart for et barn at komme hjem til en snalret far... 

Det er ok at sige stop, og det er ok at komme videre og passe på dig selv. 

Jeg synes også, at du har gjort ret i at sige fra og gå. Kan godt forstå, at du er bekymret for barnet. Snak endelig med biomor. Det er vigtigt, at hun ved, at du er ude af billedet og hvad det er for nogle forhold, der bliver/er barnets hverdag halvdelen af tiden. Det er ham, der er faren, men der er trods alt forskel på at aflevere barnet til et hjem med en kærlig/ansvarlig voksen (dig) og så på at lade det leve halvdelen af sit liv alene med en alkoholiker. 

Hvis han får valget og vælger alkoholen jamen så er det hans sag. Han sejler ikke endnu som jeg kan læse. 

Dog hvis du ved han køre på procenter er det jo et samvittigheds spørgsmål om han ikke skal meldes. Du kan lave så politiet tilfældigvis får ham stoppet og testet. 

Eller i kan lave en aftale at han køre 7 7 med de øl hvis han mener at han ikke har et problem. 

Du har kendt ham før hvor mønstret også var det samme. 

Jeg kender til misbrug i den nærmeste familie. du er velkommen til at skrive privat

Jeg synes du er SÅ sej, at du fik sagt fra og holder ved!! 

Anonym skriver:

Ja biomor og ham boede sammen i nogle år og han har nok ikke ageret sig anderledes i det forhold. Så det kunne jeg ikke forestille mig andet.

Vi har kendt hinanden i ca. 15 år, som venner de første 10 og jeg kan ikke mindes at han nogensinde har været anderledes. For ham er det her normalt.

 

Det her er virkelig ikke for at slå dig i hovedet. Jeg synes det er sejt, at du siger fra!

men hvad gjorde,  at du tænke han ville være en god kæreste. Han har altid været på den måde du beskriver..?