Dilemma: kollega bryder snart sammen

Jeg sidder i et dilemma omkring en viden, en af mine kollegaer har betroet mig. Hun har længe været meget presset og er ved at knække sammen nu. Det er nu kommet så langt, at hun faktisk har skrevet sin opsigelse og går rundt med din i tasken, mens hun overvejer, om hun skal aflevere den til ledelsen. Hun elsker sit arbejde og arbejdspladsen, men hun bliver fysisk syg af presset, der har været der længe.

Den funktion hun sidder i har længe haft problemer, og tingene fungerer ikke. Hun er tilknyttet en ekstern funtion, der fysisk ligger i en anden af koncernens virksomheder, så de øvrige medarbejdere og ledere i funktionen er ikke en del af vores virksomhed, og det komplicerer tingene noget.

Mit dilemma er derfor, om jeg skal gå til ledelsen i vores virksomhed og fortælle om min kollegas problemer og, at det står så slemt til, at de er tæt på at miste hende. Hun er knalddygtig og bindeled til, at rigtig mange ting fungerer hos os, så det vil være et meget hårdt slag for virksomheden at miste hende, og hun har heller ikke selv lyst til at forlade virksomheden. Der bør helt sikkert gøres noget nu af hensyn til min kollegas helbred for hun knækker snart både mentalt og fysisk, men hun har betroet mig disse ting i fortrolighed, så kan jeg tillade mig at gå videre med det til vores interne ledelse?

Nej, du kan ikke tillade dig at gå videre med noget, som er fortalt i fortrolighed. Det du kan gøre, er at gå til din kollega og fortælle hende, at du gerne vil hjælpe hende, og så fortælle hende, at du gerne vil kæmpe hendes kamp med hende på sidelinjen, så der bliver gjort noget. Men du er nødt til at involvere din kollega.

Hvis I har en tillidsrepræsentant vil det også være oplagt at få din kollega med til et møde her.

Mullemee skriver:

Nej, du kan ikke tillade dig at gå videre med noget, som er fortalt i fortrolighed. Det du kan gøre, er at gå til din kollega og fortælle hende, at du gerne vil hjælpe hende, og så fortælle hende, at du gerne vil kæmpe hendes kamp med hende på sidelinjen, så der bliver gjort noget. Men du er nødt til at involvere din kollega.

Hvis I har en tillidsrepræsentant vil det også være oplagt at få din kollega med til et møde her.

Fuldstændig enig. Du kan IKKE gå uden om din kollega og rette henvendelse på den måde. Selv om det ikke er din hensigt, så bliver det meget nemt og forståeligt nok opfattet som at blive stukket i ryggen.

Du må opfordre hende til selv at tage en snak med sin chef, HR eller tillidsrepræsentant og få håndteret det.

Hvad med at I sammen kontakter HR?

Du kan ikke sige noget uden tilsagn

Vi har hverken HR afdeling eller tillidsrepræsentant her i virksomheden, så der er ikke andre end den administrerende direktør at gå til. Hun har sagt, at hun vil snakke med ham, men får det ikke gjort, fordi så er der lige en ny kollega, der kommer med et problem til hende, så hun har ikke roen eller overskuddet til det.

Som det går nu, så ender det desværre i en sygemelding med stress eller at hun afleverer den opsigelse, hun allerede har skrevet og gået rundt med noget tid, og det ville jeg rigtig gerne undgå, men hun har det virkeligt skidt, men klistrer et smil på overfor de øvrige kollegaer.

Jeg føler, at jeg burde gøre noget, men jeg har allerede opfordret hende til at få snakket med chefen eller melde sig syg i en periode og få ro, så hvis hun ikke selv går til ledelsen er der ikke mere at gøre uden at bryde hendes fortrolighed og det har jeg heller ikke lyst til.

Anonym skriver:

Vi har hverken HR afdeling eller tillidsrepræsentant her i virksomheden, så der er ikke andre end den administrerende direktør at gå til. Hun har sagt, at hun vil snakke med ham, men får det ikke gjort, fordi så er der lige en ny kollega, der kommer med et problem til hende, så hun har ikke roen eller overskuddet til det.

Som det går nu, så ender det desværre i en sygemelding med stress eller at hun afleverer den opsigelse, hun allerede har skrevet og gået rundt med noget tid, og det ville jeg rigtig gerne undgå, men hun har det virkeligt skidt, men klistrer et smil på overfor de øvrige kollegaer.

Jeg føler, at jeg burde gøre noget, men jeg har allerede opfordret hende til at få snakket med chefen eller melde sig syg i en periode og få ro, så hvis hun ikke selv går til ledelsen er der ikke mere at gøre uden at bryde hendes fortrolighed og det har jeg heller ikke lyst til.

Og hun vil ikke være med til en samtale med chefen, hvis det er dig, der tager initiativet? Altså med hende involveret? Så det bliver dig, der kæmper for hende?

Anonym skriver:

Jeg sidder i et dilemma omkring en viden, en af mine kollegaer har betroet mig. Hun har længe været meget presset og er ved at knække sammen nu. Det er nu kommet så langt, at hun faktisk har skrevet sin opsigelse og går rundt med din i tasken, mens hun overvejer, om hun skal aflevere den til ledelsen. Hun elsker sit arbejde og arbejdspladsen, men hun bliver fysisk syg af presset, der har været der længe.

Den funktion hun sidder i har længe haft problemer, og tingene fungerer ikke. Hun er tilknyttet en ekstern funtion, der fysisk ligger i en anden af koncernens virksomheder, så de øvrige medarbejdere og ledere i funktionen er ikke en del af vores virksomhed, og det komplicerer tingene noget.

Mit dilemma er derfor, om jeg skal gå til ledelsen i vores virksomhed og fortælle om min kollegas problemer og, at det står så slemt til, at de er tæt på at miste hende. Hun er knalddygtig og bindeled til, at rigtig mange ting fungerer hos os, så det vil være et meget hårdt slag for virksomheden at miste hende, og hun har heller ikke selv lyst til at forlade virksomheden. Der bør helt sikkert gøres noget nu af hensyn til min kollegas helbred for hun knækker snart både mentalt og fysisk, men hun har betroet mig disse ting i fortrolighed, så kan jeg tillade mig at gå videre med det til vores interne ledelse?

Hvad med at foreslå at gå med hende op at snakke med ledelsen? Hun stoler på dig, måske har hun brug for en hånd, et skub i den retning.. 

Anonym skriver:

Vi har hverken HR afdeling eller tillidsrepræsentant her i virksomheden, så der er ikke andre end den administrerende direktør at gå til. Hun har sagt, at hun vil snakke med ham, men får det ikke gjort, fordi så er der lige en ny kollega, der kommer med et problem til hende, så hun har ikke roen eller overskuddet til det.

Som det går nu, så ender det desværre i en sygemelding med stress eller at hun afleverer den opsigelse, hun allerede har skrevet og gået rundt med noget tid, og det ville jeg rigtig gerne undgå, men hun har det virkeligt skidt, men klistrer et smil på overfor de øvrige kollegaer.

Jeg føler, at jeg burde gøre noget, men jeg har allerede opfordret hende til at få snakket med chefen eller melde sig syg i en periode og få ro, så hvis hun ikke selv går til ledelsen er der ikke mere at gøre uden at bryde hendes fortrolighed og det har jeg heller ikke lyst til.

Hun er voksen, og har ret til selv at styre sit liv, selv om hun gør det på en måde du synes er skadelig for hende. Det er så svært at sidde og se på, men du kan ikke gøre andet end at tale med hende og opfordre hende til hvad end du tror kan hjælpe. 

Og -- selv om det ikke er optimalt set fra dine sko -- det kan jo være det bedste for hende netop er at gå.

Så det bedste du kan gøre er at vise omsorg og være en god kollega.

Anonym skriver:

Jeg sidder i et dilemma omkring en viden, en af mine kollegaer har betroet mig. Hun har længe været meget presset og er ved at knække sammen nu. Det er nu kommet så langt, at hun faktisk har skrevet sin opsigelse og går rundt med din i tasken, mens hun overvejer, om hun skal aflevere den til ledelsen. Hun elsker sit arbejde og arbejdspladsen, men hun bliver fysisk syg af presset, der har været der længe.

Den funktion hun sidder i har længe haft problemer, og tingene fungerer ikke. Hun er tilknyttet en ekstern funtion, der fysisk ligger i en anden af koncernens virksomheder, så de øvrige medarbejdere og ledere i funktionen er ikke en del af vores virksomhed, og det komplicerer tingene noget.

Mit dilemma er derfor, om jeg skal gå til ledelsen i vores virksomhed og fortælle om min kollegas problemer og, at det står så slemt til, at de er tæt på at miste hende. Hun er knalddygtig og bindeled til, at rigtig mange ting fungerer hos os, så det vil være et meget hårdt slag for virksomheden at miste hende, og hun har heller ikke selv lyst til at forlade virksomheden. Der bør helt sikkert gøres noget nu af hensyn til min kollegas helbred for hun knækker snart både mentalt og fysisk, men hun har betroet mig disse ting i fortrolighed, så kan jeg tillade mig at gå videre med det til vores interne ledelse?

Forslå hende at du evt. kan gå til chefen og fortælle det for hende og at du kan sige til chefen at han skal tage fat i hende. Måske er det nemmere for hende at der er en anden der tager initiativet først hvis hun ikke selv kan. Men hvis hun ikke vil give sin accept Så kan du ikke gøre så meget. 

Jeg kan så se jeg er lidt Karl modsat her. 

På min arbejdsplads har vi talt en del om, hvad gør man som kollega, hvis man er bekymret for en af sine kollegaer, og vi er enige om, at vi går til kollegaen og når det er gjort for ordentlig også ledelsen.

En der er ved at gå ned med stress vil meget ofte have en tilgang som hedder: det her kan jeg sagtens klare, jeg løber bare lidt hurtigere, jeg skal også bare lige og jeg er stærk nok. Den tanke er der til den dag de sidder med stenansigt og lufte er slået helt ud af dem. De vil ikke række hånden ud til en leder, de vil ikke selv gå ind og sige: det kan jeg ikke, så hvem skal så gøre det? Dem der ser tegnene selvsagt.

Jeg ville ikke gå ind til ledelsen og sige, hvad en kollega har sagt i fortrolighed, jeg ville ikke fortælle om opsigelsen i tasken. Men jeg ville gå ind og sige, jeg er bekymret. Og jeg ville også fortælle min kollega, at jeg havde sagt det.

Netop berøringsangsten og tanken "Det må de klare selv, for de er voksne" er i min optik medvirkende til, at en del stress ikke bliver taget i opløbet. Jeg håber mine kollegaer vil drage den omsorg for mig - jeg forsøger at drage den omsorg for dem, og når jeg siger; jeg fortalte vores leder, at var bekymret, så har jeg kun fået tak af mine kollegaer - det er jo ikke en kritik, men en bekymring.