Når man ikke kan få sine børn passet?

Mor11 skriver:

Jeg har også selv 2 som jeg er alene med meget af tiden, men jeg passer stadig gerne. Har i spurgt broderen der har 3 selv, om han vil hvis i planlægger i god tid? Tit kommer man måske ikke lige selv på tanken, men det betyder ikke altid at man ikke vil stå til rådighed hvis man bliver spurgt  

Han kan sikkert om nogen forstå behovet  

Du har helt ret - jeg kan jo bare spørge, måske han godt gider? :-)

Anonym skriver:

Du har helt ret - jeg kan jo bare spørge, måske han godt gider? :-)

Især hvis i har overskud til at gengælde tjenesten en anden gang! ��

Måske der er mulighed for, at bedsteforældrene/din bror/veninde kan passe jeres dreng med autisme, også en barnepige eller en anden har de andre børn (evt. når den mindste bliver større).

Det kan også være nogle helt andre konstellationer, men måske noget med at de ikke bliver passet samme sted.

Jeg tænker også at dine børn måske skal passes hver for sig - måske de to andre søskende også har brug for et break og forkæles uden at skulle dele opmærksomheden. 
(arbejder selv med unge med autisme og udviklingshæmning til hverdag). 

det ved jeg også fra mit private liv - har selv et høretab og min mor brugte meget tid med mig (kontrol, talepædagog osv). Og min søster havde også behov for et break hos farmor eller mormor og blive forkælet uden mig 

nu ved jeg ikke hvor gammel dit barn med autismen er. Men kunne man få en “besøgsven” eller hjælper? 

Jeg tænker også, at I skal have nogle flere babysittere på banen af gangen. Hvor gamle er jeres børn? Vil bedsteforældrene heller ikke passe om dagen? Så kan I jo spise brunch eller frokost sammen. Man kan også gå i biografen om eftermiddagen 

Ellers vil jeg sige, at vi heller ikke fik dyrt meget uden børn, da vores yngste var et år. Hun blev også stadig ammet og hjemmepasset på det tidspunkt. Men der arbejder tiden jo heldigvis for en. 

Vi brugte også sofadates og “pjækkedage” meget 

Den situation kender vi godt. Måske ikke helt så ekstremt, men vi har kun min mor. 

Vi gør også som jer - bruger tiden når de er puttet, tager en fridag sammen fx. 

Og som dig, har vi brugt mange år på at ærge os - og det er bare for surt altså. 

Vores mindste er 2 nu og vi prøver at se det lyse i, at vi alle har det godt og at om et par år er der muligheder for, at den store kan hjælpe os. Hvis han har lyst jo 

kram til dig og pas på hinanden 

Vi har også i mange år haft det sådan, men har egentlig ikke forholdt mig nærmere til det. Min holdning er, at man må acceptere de vilkår man har, og så tage den derfra. 

Kærestetid foregik for os, når børnene var puttet og ellers så har kærestetid generelt bare været vekslet til familietid og så nyder vi det i stedet. 

Vi har også været der!

Vi lavede simpelthen “ hjemme date”, bestilte mad ude fra, tog fint tøj på, dækket fint op m.m, så det føltes lidt anderledes end hverdagen.Det var selvfølgelig efter børnene var lagt. Det er ikke at komme ud, men faktisk også hyggeligt!

Vi har også haft lejet sommerhus( hvor børnene jo så er med) og gjort det samme. Giver noget ekstra, når man ef et andet sted.

Anonym skriver:

Jeg tænker at vi ikke er de eneste i denne (ret permanente) situation, så nu kunne jeg godt tænke mig at høre andre forældres tips og tricks til at pleje parforholdet, når man ikke har pasningsmuligheder.

Vi har 3 børn hvoraf den ene har en diagnose som gør at vi fx ikke bare kan finde en barnepige. Desværre har vi heller ingen bedsteforældre som har lyst til at passe vores børn ret meget og slet ikke med overnatning.

1-2 gange om ugen spiser vi sammen efter børnene er puttet. En form for hjemme-date.. :-)

Nogen tager en fridag sammen en gang imellem og tager ud imens børnene er i institution/skole. Denne mulighed kunne vi måske også finde på at bruge, hvis ikke det er fordi jeg går hjemme med den lille og så ryger ideen ligesom lidt.. :-)

Men hvad gør I andre? Har I gode idéer som vi andre idéforladte mennesker kan bruge? 

 

Måske kune få en barnepige til den lille, og så tage en fridag og spise brunch/biograf/eller? på en hverdag, hvor de store er i skole. Så bryder I ikke jeres søns rutiner 

/ Taco78 

Anonym skriver:

Jeg tænker at vi ikke er de eneste i denne (ret permanente) situation, så nu kunne jeg godt tænke mig at høre andre forældres tips og tricks til at pleje parforholdet, når man ikke har pasningsmuligheder.

Vi har 3 børn hvoraf den ene har en diagnose som gør at vi fx ikke bare kan finde en barnepige. Desværre har vi heller ingen bedsteforældre som har lyst til at passe vores børn ret meget og slet ikke med overnatning.

1-2 gange om ugen spiser vi sammen efter børnene er puttet. En form for hjemme-date.. :-)

Nogen tager en fridag sammen en gang imellem og tager ud imens børnene er i institution/skole. Denne mulighed kunne vi måske også finde på at bruge, hvis ikke det er fordi jeg går hjemme med den lille og så ryger ideen ligesom lidt.. :-)

Men hvad gør I andre? Har I gode idéer som vi andre idéforladte mennesker kan bruge? 

 

Vi har 3 børn og desværre heller ikke bedsteforældre der gider eller har lyst til at passe børnebørn. De første år gjorde det ondt og vi savnede tid sammen. Vi blev gode til at tage en fridag sammen, lige mødes efter arbejde og spise en hurtig frokost. Hygge med ungerne og når vi er på ferie giver vi den fuld gas på luksus sommerhuse og ferier i udlandet med ungerne det giver os overskud. 

I dag er den store 13 år og hun kan godt passe sine brødre mens far og jeg løber en tur. Vi savner ikke de mange alene timer, men nyder vi kan dyrke lidt kvalitetstid i form af løb sammen.

Håber I får lidt inspiration i tråden ��