Idag da Kenneth hentede Bianca, var det med en besked om at Bianca havde blødt lidt ved læben. Kenneth sagde "nåårh, er det dét ved kinden", da han synes at kunne se lidt rift der. Men han blev svaret"nej, det var ved mundvigen det lige havde blødt en smule. Men hun fik sutten og så var det hurtigt ovre igen".
Da vi kommer hjem og trækker elefanthuen af hende, ser hun sådanne ud (se foto)
DET ER FANDME IKKE OKAY !!!!
Jeg ved godt, at der er mange børn at holde øje med, men det ses jo tydeligt, at der er een der har været henne og rive hende i ansigtet!
Hun er helt hævet i huden på øjenlåget, og har små rifter fra hårkransen og hele vejen ned over ansigtet. Øv 
De skal sgu passe ordentligt på min lille pige, min guldklump.
Jeg ved at der uundgåeligt sker nogle sammenstød i dén alder, og at manglen på at kunne udtrykke sig verbalt, får de små til at reagere ved at skubbe og slå, osv, i stedet for.
MEN SÅ KUNNE DE JO BARE FORTÆLLE OS DÉT !!!
Jeg er ærgelig over, at de tilsyneladende slet ikke har fulgt op på det, og fundet ud af hvad der skete med hende, siden de åbenbart ikke havde opdaget, at hun blev revet i hele ansigtet.
Fair nok de ikke lige så det MENS det skete. Men hvorfor har de så ikke set hende efter, da hun græd ??
Bianca er en meget LIDT pivet pige, og sådan har det altid været. Hun græder faktisk sjældent uden der er en god grund. Så når hun virkelig græder, så VED vi også, at den er gal med hende...
På dén måde frygter jeg lidt, at hun ind imellem er lidt for "nem", og dermed måske bare er blevet "spist af med" at få en sut som trøst.
Mange andre børn vrææææler op og gør lyn-hurtigt opmærksomme på sig selv - og får dermed også den opmærksomhed og trøst de søger fra de voksne.
Men det har Bianca jo også brug for, selvom hun ikke er en pige der højlydt tudbrøler.
Jeg ved at det er mit moder-instinkt der er ramt af "øv"....
Det er nok også kombineret med et par andre småting, som jeg har syntes der halter lidt derhenne for tiden. Vi har ellers (og er selvfølgelig stadig) rigtig glade for institutionen og (det meste af) personalet. Men der samler sig lige så stille flere og flere ting, som jeg bliver lidt ærgelig over. Og så flyder "øv-følelsen" bare lidt over, når man får sin lille pige sådan hjem - UDEN at få en ordentlig melding fra pædagogen omkring det.
Undskyld mit små-brokkeri. Jeg skulle bare lige ud med det...