Update ang. kærestens vennegruppe

Hej alle..

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg skrev herinde sidst omkring min kærestes vennegruppe.. Men jeg har brug for et lille råd til, hvordan jeg kan hjælpe min kæreste, og om jeg overhovedet bør hjælpe eller lade ham tackle tingene selv.. 

Først en update: vi har droppet stort set hele gruppen, efter vores fælles veninde fortalte, at de (inkl. Hende selv) havde store problemer med mig, og gerne ville have, at jeg blev væk til nogle arrangementer.. Jeg sagde til min kæreste, at nu var jeg færdig med dem, da de bestemt ikke gjorde noget godt for mig, og at han selv måtte bestemme, om han ville fortsætte med at ses med dem eller ej.. 

Min kæreste valgte dog at droppe dem, da han efterhånden havde fået øjnene op for, hvordan de var overfor mig.. At alt hvad jeg havde sagt gennem de sidste to år var sande og blev bekræftet af den fælles veninde.. Og selvfølgelig blev jeg jo så også lige svinet til at hans bedste ven efterfølgende - ja det gjorde vi begge sådan set, og min kæreste mistede alt for ham.. De er fortsat kollegaer, men min kæreste er bestemt ikke interesseret i hans venskab mere..

Og tingene er også gået rigtig godt efterfølgende.. Jeg bakser stadig med depression, men får antidepressiv og psykologhjælp.. Psykologen prøver også at hjælpe mig til at forstå, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed over for min kæreste, men at han selv har valgt det, og at jeg ikke har presset ham til det.. Så det prøver jeg at forstå/tackle nu.. 

MEN så kommer det.. Når jeg spørger min kæreste, hvordan han har det med det hele, så siger han, at han er glad for, at han ikke er venner med dem mere, da de var alt for umodne, uansvarlige og ikke gør noget godt for ham.. Og at han ikke savner dem.. Men omvendt kan jeg mærke på ham, at han bliver påvirket af visse ting.. Fx at ingen af dem skrev tillykke med fødselsdagen her forleden, eller lignende ting.. Jeg fortæller ham jo så, at selvfølgelig skriver de ikke tillykke eller inviterer til store fødselsdage eller noget, da de jo ikke er venner mere, og da han jo selv har meldt sig ud af gruppen, samt de er sure på ham.. Og det forstår han også godt giver mening, men virker alligevel lidt trist over det.. Og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre.. Hvordan skal jeg hjælpe ham, når han samtidig, hver gang jeg spørger, siger, at han har det fint med sin beslutning og ikke savner dem?  

Altså hvor gamle er i? Jeg synes virkelig det lyder til i ikke er ret gamle. Alt det drama hele tiden 

Mht hvad du skal/bør gøre. Ingenting vil jeg mene. Han har selv valgt dem fra. Hvis det går ham så meget på, må han jo tage kontakt til dem. Men ærlig talt, hvis en af mine veninder trak sig fra mig pga hendes kæreste så ville jeg da heller ikke skrive tillykke til hende. 

LSS skriver:

Altså hvor gamle er i? Jeg synes virkelig det lyder til i ikke er ret gamle. Alt det drama hele tiden 

Mht hvad du skal/bør gøre. Ingenting vil jeg mene. Han har selv valgt dem fra. Hvis det går ham så meget på, må han jo tage kontakt til dem. Men ærlig talt, hvis en af mine veninder trak sig fra mig pga hendes kæreste så ville jeg da heller ikke skrive tillykke til hende. 

Der er jo netop ikke noget drama mere.. Vi har jo netop valgt dem fra pga. dramaet, fordi vi ikke gad det mere.. Men når man er blevet kørt psykisk ned pga. psykisk terror samtidig med, at man har en depression, så bliver man altså en smule påvirket af det hele.. Jeg har aldrig været vildt stærk rent psykisk, og selv din besked rammer mig enormt meget og gør mig virkelig ked af det.. Men det prøver jeg jo netop at komme over.. 

Men tak for svar

Anonym skriver:

Hej alle..

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg skrev herinde sidst omkring min kærestes vennegruppe.. Men jeg har brug for et lille råd til, hvordan jeg kan hjælpe min kæreste, og om jeg overhovedet bør hjælpe eller lade ham tackle tingene selv.. 

Først en update: vi har droppet stort set hele gruppen, efter vores fælles veninde fortalte, at de (inkl. Hende selv) havde store problemer med mig, og gerne ville have, at jeg blev væk til nogle arrangementer.. Jeg sagde til min kæreste, at nu var jeg færdig med dem, da de bestemt ikke gjorde noget godt for mig, og at han selv måtte bestemme, om han ville fortsætte med at ses med dem eller ej.. 

Min kæreste valgte dog at droppe dem, da han efterhånden havde fået øjnene op for, hvordan de var overfor mig.. At alt hvad jeg havde sagt gennem de sidste to år var sande og blev bekræftet af den fælles veninde.. Og selvfølgelig blev jeg jo så også lige svinet til at hans bedste ven efterfølgende - ja det gjorde vi begge sådan set, og min kæreste mistede alt for ham.. De er fortsat kollegaer, men min kæreste er bestemt ikke interesseret i hans venskab mere..

Og tingene er også gået rigtig godt efterfølgende.. Jeg bakser stadig med depression, men får antidepressiv og psykologhjælp.. Psykologen prøver også at hjælpe mig til at forstå, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed over for min kæreste, men at han selv har valgt det, og at jeg ikke har presset ham til det.. Så det prøver jeg at forstå/tackle nu.. 

MEN så kommer det.. Når jeg spørger min kæreste, hvordan han har det med det hele, så siger han, at han er glad for, at han ikke er venner med dem mere, da de var alt for umodne, uansvarlige og ikke gør noget godt for ham.. Og at han ikke savner dem.. Men omvendt kan jeg mærke på ham, at han bliver påvirket af visse ting.. Fx at ingen af dem skrev tillykke med fødselsdagen her forleden, eller lignende ting.. Jeg fortæller ham jo så, at selvfølgelig skriver de ikke tillykke eller inviterer til store fødselsdage eller noget, da de jo ikke er venner mere, og da han jo selv har meldt sig ud af gruppen, samt de er sure på ham.. Og det forstår han også godt giver mening, men virker alligevel lidt trist over det.. Og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre.. Hvordan skal jeg hjælpe ham, når han samtidig, hver gang jeg spørger, siger, at han har det fint med sin beslutning og ikke savner dem?  

jeg synes I skulle finde jer nogle nye venner sammen, så I begge kan få en ny omgangskreds. Godt I er kommet væk fra den gruppe, der ikke er gode for jer. Kan I ikke melde jer til et eller andet i lokalområdet, som kan hjælpe jer ind i en ny omgangskreds?

Du kan kun være der for ham, når han har brug for det. Selvom han selv har valgt dem fra, så bliver man jo ked af det alligevel. Det er en proces han skal igennem. 

Mullemee skriver:

jeg synes I skulle finde jer nogle nye venner sammen, så I begge kan få en ny omgangskreds. Godt I er kommet væk fra den gruppe, der ikke er gode for jer. Kan I ikke melde jer til et eller andet i lokalområdet, som kan hjælpe jer ind i en ny omgangskreds?

Vi har allerede fået nye venner, som vi har det fantastisk med .. Det er også lidt derfor, at det undrer mig, at det pludselig påvirker min kæreste så meget.. Ved godt, at man godt kan være i sorg, selvom man selv har valgt det.. Men ved jo så ikke, hvordan jeg skal hjælpe ham.. Har aldrig været god til triste følelser, da jeg altid har lært, at man skal være glad og lave sjov .. Så har virkelig svært ved at hjælpe ham, når han så heller ikke er ærlig over for sig selv 

Tullemoar skriver:

Du kan kun være der for ham, når han har brug for det. Selvom han selv har valgt dem fra, så bliver man jo ked af det alligevel. Det er en proces han skal igennem. 

Ja det er jo det.. Man kan jo sagtens være ked af det, selvom man selv har valgt det.. Er bare ikke særlig god til at tackle, når folk er triste.. Ved ikke, hvad jeg skal sige eller gøre 

Han har fravalgt dine venner til dels for dig 

Lad ham komme sig

Anonym skriver:

Vi har allerede fået nye venner, som vi har det fantastisk med .. Det er også lidt derfor, at det undrer mig, at det pludselig påvirker min kæreste så meget.. Ved godt, at man godt kan være i sorg, selvom man selv har valgt det.. Men ved jo så ikke, hvordan jeg skal hjælpe ham.. Har aldrig været god til triste følelser, da jeg altid har lært, at man skal være glad og lave sjov .. Så har virkelig svært ved at hjælpe ham, når han så heller ikke er ærlig over for sig selv 

 

Du kan prøve at anderkende hans følelser og ikke prøve at hjælpe. Bare sig, at du godt kan forstå, at det er svært ikke at tale med dem mere, når de har kendt hinanden så længe og så lade den ligge der. Nogle gange har man bare brug for lidt forståelse. 

Mullemee skriver:

Du kan prøve at anderkende hans følelser og ikke prøve at hjælpe. Bare sig, at du godt kan forstå, at det er svært ikke at tale med dem mere, når de har kendt hinanden så længe og så lade den ligge der. Nogle gange har man bare brug for lidt forståelse. 

Ja du har nok helt ret.. Mange tak for rådet