Øv, vilde i været skuffet?

Helt ærligt står du ved hvad du skriver?

Jeg synes ikke jeg er urimelig ? Vilde du slet ikke være lidt forbavset når det var jul og i den ene jul fik penge af dine forældre, og dine søskende fik 300kr og du fik 100kr?

 

vilde du bare smile videre og tænke det har hun nok gjort fordi hun mener det er bedste ?

 

hekt ærligt vilde du det? Fordi det tror jwg simpelthen ikke på man kan være så hellig -

Om i gav alle 100kr var ingenting, men når de samme år giver mig 100kr give til 300kr til en 31 årig fødselsdag og jeg blev 30 år?

 

jeg tænker om det er noget der ikke bliver sagt de ikke kan lide mig, som selvfølge er okay, det er bare slet ikke mit indtryk 

Altså der bliver ikke skrevet, at du er urimelig. Bare fordi svareren ikke er enig med dig i at "det er for dårligt", behøver du ikke gasse op. For nogen betyder beløbet alt, for nogen betyder det noget og for nogen betyder det intet. For min svigerinde og i min mands familie betyder beløbet alt. De giver gaver på kroner og ører. I min egen familie og i min tætte vennegruppe, der betyder det minimalt. 

Derudover synes jeg ikke, at dit eksempel blandt søskende og med pengegaver er det samme, som det "problem", du skriver om. Hvis det var forskel i kolde kontanter i gave fra forældre til børn, så ville jeg også mene, at det var dårlig stil. Hvis den ene søskende fik en gave til 229 kr. og de anden til 300 kr. - hvad så? Begge fik sikkert hvad de ønskede sig. Og næste gang er beløbet måske omvendt. 

I dit tilfælde skal du finde ud af med dig selv, hvad beløbet betyder for dig. Og så kan du vælge at gøre ingenting eller at gøre noget. Og ud fra dine indlæg, tror jeg, du har behov for at gøre noget. Så du kan 1) Spørge dine venner med udgangspunkt i, at du undres 2) sætte dit eget gavebeløb ned. Nummer 1 vil løse dit problem både praktisk og følelsesmæssigt. Nummer 2 vil løse dit problem praktisk men næppe følelsesmæssigt. Du jagter en forklaring om dine venners ageren. Og det er der ingen af os, der kan give dig. 

Vh.

Anonym skriver:

Helt ærligt står du ved hvad du skriver?

Jeg synes ikke jeg er urimelig ? Vilde du slet ikke være lidt forbavset når det var jul og i den ene jul fik penge af dine forældre, og dine søskende fik 300kr og du fik 100kr?

 

vilde du bare smile videre og tænke det har hun nok gjort fordi hun mener det er bedste ?

 

hekt ærligt vilde du det? Fordi det tror jwg simpelthen ikke på man kan være så hellig -

Om i gav alle 100kr var ingenting, men når de samme år giver mig 100kr give til 300kr til en 31 årig fødselsdag og jeg blev 30 år?

 

jeg tænker om det er noget der ikke bliver sagt de ikke kan lide mig, som selvfølge er okay, det er bare slet ikke mit indtryk 

Hellig ligefrem? Godt så

Ja, jeg ville smile og sige tak. Man KAN ikke kræve eller forvente bestemte ting af folk i forhold til gaver, hvis der ikke ligger nogle faste aftaler. Så må man selv skrue ned for de gaver man giver, så de passer i niveau med dem man får, hvis det betyder meget.

Jeg synes det er skidt hvis man skal bruge så meget krudt på at tænke over hvad der bliver givet i gaver på kryds og tværs.

Altså jeg ville aldrig ligge mærke til, for jeg aner ikke hvad andre får, men synes også at 100 kr er ret lidt.

men jeg ville bare tolke at se ser de andre venner mere ens jer og er mere nære med dem

Jeg går altså heller ikke op i gavebeløb, og det anser jeg ikke for helligt.

Det betyder bare ikke rigtigt noget for mig.

Og jeg synes, det er mærkeligt at aftale, hvilket beløb man giver for. 

Jeg giver for det beløb, jeg har lyst til eller synes er passende. Jeg har ikke et helt fast beløb, for det kommer også an på, hvilken gave det er.

Nogle gange er den billigere, andre gange dyrere. Nogle gange er det noget, hvor jeg tænker - det er lige Lise eller Søren eller Anne. 

Jeg bliver også selv rigtig glad, hvis en person har brugt krudt på at finde en gave, som vedkommende synes, lige passer til mig. Og det må gerne være en billig gave. 

Måske handler det om noget andet for dig. At du er bange for, at du ikke beyder så meget for dine venner. Og så er du måske nødt til at tale med dem, hvis det går dig på. 

jeg tænker du har brug for at spørge, fordi du føler at de værdsætter jer mindre end andre i vennegruppen.

Der kan jo være helt andre grunde. F.eks at deres økonomi er presset og de har opfattet at i er ok med mindre gaver, og måske ikke sikre på andre i gruppen er.

At de tror i er på mindre gaver end resten af gruppen.

Man kan mærke det fylder for dig, ikke pga af pengene, men fordi du føler i er mindre værd. Og det syntes jeg du skal i tale sætte på en ikke-anklagende måde. F.eks jeg har bemærket at i giver andre større gaver end os, og det går mig til at føle.......

drabo skriver:

jeg tænker du har brug for at spørge, fordi du føler at de værdsætter jer mindre end andre i vennegruppen.

Der kan jo være helt andre grunde. F.eks at deres økonomi er presset og de har opfattet at i er ok med mindre gaver, og måske ikke sikre på andre i gruppen er.

At de tror i er på mindre gaver end resten af gruppen.

 

Man kan mærke det fylder for dig, ikke pga af pengene, men fordi du føler i er mindre værd. Og det syntes jeg du skal i tale sætte på en ikke-anklagende måde. F.eks jeg har bemærket at i giver andre større gaver end os, og det går mig til at føle.......

Mener du helt seriøst at man skal italesætte det overfor sine venner på den måde der?? Ikke-anklagende er det da i hvert fald ikke...

Jeg tror det bliver den direkte vej til helvede for det venskab.

IenFart skriver:

Mener du helt seriøst at man skal italesætte det overfor sine venner på den måde der?? Ikke-anklagende er det da i hvert fald ikke...

Jeg tror det bliver den direkte vej til helvede for det venskab.

Jeg er helt enig i, at man ikke skal begynde at tale om beløbets størrelse. Det er for mærkeligt for mig. 

Det, jeg synes, TS kunne tage en snak om - det er simpelt hen en snak om venskaber. 

Man kan jo godt lægge ud med selv at fortælle, hvor glad man er for venskabet. Fortælle sine venner, hvor meget de betyder for en. Og så tage den derfra - se hvad der sker. 

Bare for at lægge en "føler" ud, hvis hun er bange for, at hun ikke betyder så meget for vennerne. For det fylder åbenbart meget for hende.

Ærligt det vil ikke røre mig det mindste .. om jeg fik en gave til 100 eller 300 .. Det er for mig tanken der tæller og ikke beløbet. Og hvis et af vores vennepar giver en gave til et andet vennepar der kostede det dobbelt .. Ja så må de hjertens gerne gøre det .. Det er slet ikke op til mig at dømme .. måske de har et beløb imellem dem? så nej jeg vil ikke være skuffet. 

Først jeg ville ikke opdage det. Jeg tjekker ikke, hvad den gave jeg har fået koster og jeg tjekker da slet ikke, hvad der andre får har kostet. Så jeg ville være glad uvidende.

Men jeg får en fornemmelse af, at det her handler om mangt og meget mere end gavestørrelse. Måske i højere grad handler om ikke at føle sig sikker i et venskab, og lave et lille tjek; er vi nu lige så vigtige som X og Y. 

Så fremfor at have så meget fokus på gavernes pris, så skal du måske overveje, hvorfor du/I er usikre på venskabet.