Arv mellem ægtefæller

Anonym skriver:

Det mente jeg nu også nok. Men hende jeg citerer lød det bare på at man ikke måtte. Så blev lige forvirret. 

Det er også det, hende du citerede skriver, men bare på "jurist-sprog" i stedet for alm. dansk 

Der har skam været en advokat indover. 

Nej jeg er ikke jaloux, men undrer mig over hans prioriteringer og føler mig lidt fjollet da jeg deler alt med ham. 

Hans søster kunne sagtens finde på at beholde der eller give det til sine egne børn. Og jeg mener iøvrig jeg er fuld kompetent til at passer på mine datters ting, og føler måske ikke han tænker det når han gør som han gør

Anonym skriver:

Der har skam været en advokat indover. 

Nej jeg er ikke jaloux, men undrer mig over hans prioriteringer og føler mig lidt fjollet da jeg deler alt med ham. 

Hans søster kunne sagtens finde på at beholde der eller give det til sine egne børn. Og jeg mener iøvrig jeg er fuld kompetent til at passer på mine datters ting, og føler måske ikke han tænker det når han gør som han gør

Min mand og jeg har oprettet fælles testamente, så jeg ved, hvordan tingene skal fordeles, hvis han dør først. Vi er heldigvis enige om, at det er vigtigt at have styr på tingene, så man ikke samtidig med at skulle håndtere en ægtefælles dødsfald også skal have evt. overraskelser i testamentet. At andre har det anderledes, er helt fint, men jeg ville ikke selv bryde mig om at skulle håndtere en sorg for mig og mine børn og så samtidig også skulle håndtere en fordeling af arvestykker og det følelsesmæssige i at f.eks. en eks skal arve.

Det overrasker mig, at du skriver, at der har været en advokat ind over, da det ikke lyder som et særligt professionelt testamente ud fra din beskrivelse, men så går jeg ud fra, at formkravene med enten notar eller vitterlighedsvidner er opfyldt. Advokaten burde dog have fortalt din mand, at hans søster kan gøre som hun vil med malerierne, hvis han testamenterer dem til hende.

Nu er der nogle ret faste regler i den danske arvelov, så hvis du vil modsætte dig mandens fordeling i hans testamente, kan du blot vælge at sidde i uskiftet bo, da manden ikke har særbørn, og så skal arven efter manden ikke fordeles, før du dør eller selv beder om et arveskifte. Det betyder f.eks. at hvis datteren ikke er fyldt 18 ved mandens død, kan du vælge at sidde i uskiftet bo til datteren er 18, og så får mandens søster aldrig adgang til malerierne.

Dør du først kan manden dog ikke sidde i uskiftet bo, da du har særbørn.

Anonym skriver:

Jeg skal lige forstå din besked rigtig. 

Hvis man arver noget efter en må man ikk videresælge det? 

Hvorfor skulle man ikke må det? 

Du misforstår.

Der står skrevet, at hun arver, men skal give dem videre, når datteren bliver 18? Det kan man ikke. Hvis man arver, så er det ens ejendom, og der kan ikke dikteres, at ejendomsretten overgår efter x antal år.

Men man kan vel skrive at man vil have at arvestykket opholder sig hos sin søster indtil vores datter er 18 år? 

Anonym skriver:

Du misforstår.

Der står skrevet, at hun arver, men skal give dem videre, når datteren bliver 18? Det kan man ikke. Hvis man arver, så er det ens ejendom, og der kan ikke dikteres, at ejendomsretten overgår efter x antal år.

Ah okay. Ja så misforstod jeg. Nu er jeg helt med igen 

kunne heller ikk forstå hvis det betød man ikk måtte videresælge sin arv. Ellers ville jeg da nødigt arve et hus 

Ærligt så synes jeg, du er lidt smålig. 

Hvorfor skulle hans søster ikke have lov til at glæde sig over malerierne, indtil jeres datter bliver 18.

Og stolene - herregud det er nogle, han har købt sammen med sin ekskone. 

Det er måske bare mig, men jeg går ikke op i det materielle på den måde.

Anonym skriver:

Men man kan vel skrive at man vil have at arvestykket opholder sig hos sin søster indtil vores datter er 18 år? 

Man kan skrive hvad man vil, men hvis han ikke direkte testamenterer dem til søsteren, er der kun tale om et ønske, som du kan vælge at følge eller ej på samme niveau, som at han kan skrive, hvordan han ønsker begravelsen skal foregå. 

Hvis det kun er et ønske, så kan du følge det eller lade være. Hvis genstandene ikke er direkte testamenteret til hende (eller andre), så er det jo dig og jeres datter, der arver dem og dermed også ejendomsretten over dem og kan bestemme, hvad der skal ske med dem. 

Hvis vi havde fået snakker sammen om de ting, så havde jeg haft det fint med det. 

Men jeg gider ikke at have ting i vores fælles hjem, hvis det er “ting” der bliver hentet hvis min mand døde.