Arv mellem ægtefæller

Min mand og mig blev gift for et år siden. Vi har kendt hinanden i 4 år og har et fælles barn på 1 år og jeg har to store børn på 10-14 som bor hos os. 

Ved et tilfælde har jeg fundet ud af at i min mands testamente har han skrevet at f.eks hans to dyre sofa stole, som han åbenbart i sin tid købte med en eks, dem har han testamenteret tkl hende, da det er mest fair.

Hans dyre malerier som han har fået af sin mor, den skal hans søster have og så skal de videre tkl vores fælles barn når hun bliver 18 år. 

Han søster er gift og har 4 børn. 

Jeg blev noget forbløffet. Allerførst, hvis ha. Mener han har noget udestående med penge i møbler med en eks. Så må han enten give hende halvdelen eller give hende møblerne. 

Hvorfor skal hans søster have hans malerier inden vores datter? Hvad hvis hun har solgt dem eller andet? 

Jeg har gjort det sådan at alle mine børn arver lige, og min mand får også en stor del. 

Jeg har intet problem i at fortælle hvad jeg vil der skal ske hvis jeg døde. Men min mand synes det er meget privat og jeg må ikke se hans testamente. Er det mig der er alt for meget eller hvordan ville I reagere? Jeg synes man deler den slags oplysninger imellem sig som ægtefæller. 

Anonym skriver:

Min mand og mig blev gift for et år siden. Vi har kendt hinanden i 4 år og har et fælles barn på 1 år og jeg har to store børn på 10-14 som bor hos os. 

Ved et tilfælde har jeg fundet ud af at i min mands testamente har han skrevet at f.eks hans to dyre sofa stole, som han åbenbart i sin tid købte med en eks, dem har han testamenteret tkl hende, da det er mest fair.

Hans dyre malerier som han har fået af sin mor, den skal hans søster have og så skal de videre tkl vores fælles barn når hun bliver 18 år. 

Han søster er gift og har 4 børn. 

Jeg blev noget forbløffet. Allerførst, hvis ha. Mener han har noget udestående med penge i møbler med en eks. Så må han enten give hende halvdelen eller give hende møblerne. 

Hvorfor skal hans søster have hans malerier inden vores datter? Hvad hvis hun har solgt dem eller andet? 

Jeg har gjort det sådan at alle mine børn arver lige, og min mand får også en stor del. 

Jeg har intet problem i at fortælle hvad jeg vil der skal ske hvis jeg døde. Men min mand synes det er meget privat og jeg må ikke se hans testamente. Er det mig der er alt for meget eller hvordan ville I reagere? Jeg synes man deler den slags oplysninger imellem sig som ægtefæller. 

Malerierne har han fået af sin mor, derfor skal hans søster have dem da det jo også er hendes mor. Det forstår jeg udemærket godt. 

Møblerne synes jeg er underligt. Man skulle vel mene at når man er gået fra hinanden så er fælles tingene opdelt dengang også er det sådan. 

Mht testamentet. Ja så synes jeg du er alt for meget. Og har det som din mand. At det er en privat ting. Også selvom man er gift. 

Men når det er sagt så betyder det jo ikk at dine følelser omkring det er forkerte. Men du må respekterer og accepterer at hans testamente er privat. 

Anonym skriver:

Min mand og mig blev gift for et år siden. Vi har kendt hinanden i 4 år og har et fælles barn på 1 år og jeg har to store børn på 10-14 som bor hos os. 

Ved et tilfælde har jeg fundet ud af at i min mands testamente har han skrevet at f.eks hans to dyre sofa stole, som han åbenbart i sin tid købte med en eks, dem har han testamenteret tkl hende, da det er mest fair.

Hans dyre malerier som han har fået af sin mor, den skal hans søster have og så skal de videre tkl vores fælles barn når hun bliver 18 år. 

Han søster er gift og har 4 børn. 

Jeg blev noget forbløffet. Allerførst, hvis ha. Mener han har noget udestående med penge i møbler med en eks. Så må han enten give hende halvdelen eller give hende møblerne. 

Hvorfor skal hans søster have hans malerier inden vores datter? Hvad hvis hun har solgt dem eller andet? 

Jeg har gjort det sådan at alle mine børn arver lige, og min mand får også en stor del. 

Jeg har intet problem i at fortælle hvad jeg vil der skal ske hvis jeg døde. Men min mand synes det er meget privat og jeg må ikke se hans testamente. Er det mig der er alt for meget eller hvordan ville I reagere? Jeg synes man deler den slags oplysninger imellem sig som ægtefæller. 

Jeg er noget forbløffet over malerierne. Det kan ikke være en advokat, der har attesteret testamentet? Hvis man arver en ting, er det til eje, og der er derfor ikke dispensationsret for andre. Er der prissat, hvilket beløb hun skal stille, hvis malerierne går tabt?  Meget mærkeligt.

Anonym skriver:

Jeg er noget forbløffet over malerierne. Det kan ikke være en advokat, der har attesteret testamentet? Hvis man arver en ting, er det til eje, og der er derfor ikke dispensationsret for andre. Er der prissat, hvilket beløb hun skal stille, hvis malerierne går tabt?  Meget mærkeligt.

Jeg skal lige forstå din besked rigtig. 

Hvis man arver noget efter en må man ikk videresælge det? 

Hvorfor skulle man ikke må det? 

Hun skal disponere over malerierne, indtil vores datter er 18 år. Dette fordi billederne også betyder noget for hende, da det er fra deres mor. 

Jeg synes det er noget pjat, da de har delt arven imellem deres mor for langt tid siden. 

Helt ærligt så synes jeg du skal spørge dig selv om hvorfor det betyder så meget for dig? Er det pengene? Betyder disse ting noget for dig? Jalousi? 

Egentlig synes jeg du skal blande dig uden om; det er din mands testamente. Jeg kan ikke se problemet i at han har et par ting som han vil have går til andre personer. Overordnet er det fint at man deler hvad der skal ske, men jeg synes ikke det behøver at være helt ned i detaljer. 

Anonym skriver:

Jeg skal lige forstå din besked rigtig. 

Hvis man arver noget efter en må man ikk videresælge det? 

Hvorfor skulle man ikke må det? 

Jo, men hvis man arver noget, ejer man det. Og så må man sælge det, brænde det eller give eet til kattens værn. Man er ikke juridisk forpligtet til at give det til andre. 

Jeg er helt på linje med dig. Min kone og jeg skal netop til at lave testamente, og vi ser det begge som et 100% fælles projekt. Alt andet ville for mig være decideret sært. Vi har planer om at sikre, at alle børnene arver på lige fod - både mine og vores fælles.

Abracadabra skriver:

Jo, men hvis man arver noget, ejer man det. Og så må man sælge det, brænde det eller give eet til kattens værn. Man er ikke juridisk forpligtet til at give det til andre. 

Det mente jeg nu også nok. Men hende jeg citerer lød det bare på at man ikke måtte. Så blev lige forvirret. 

Anonym skriver:

Jeg er noget forbløffet over malerierne. Det kan ikke være en advokat, der har attesteret testamentet? Hvis man arver en ting, er det til eje, og der er derfor ikke dispensationsret for andre. Er der prissat, hvilket beløb hun skal stille, hvis malerierne går tabt?  Meget mærkeligt.

Helt enig i at der ikke kan have være en advokat ind over testamentet, da denne så burde have fortalt TS's mand, at man ikke efter dansk lov kan testamentere noget til en person med den betingelse, at det skal videre til en anden på et tidspunkt.