Mødt en meget ung mand

Go for it, tænker jeg. 

Hvad så hvis ikke I er sammen til i flytter på plejecenter? Bare at I har det dejligt sammen mens det står på. 

Hvis han havde været fx 10 år ældre havde du så tøvet som du gør nu? 

Med de andre du har kendt, har du da tænkt at I skulle være sammen livet ud?(for det er I jo øjensynligt ikke). Umiddelbart kan livet ændre sig utrolig mange gange og derved ændre ens holdninger, værdier og hvor man er på vej hen. 

Min mand og jeg mødtes da jeg var 14 og han 19. Vi tænkte da slet ikke at vi skulle være sammen i mange år. Vi levede bare i nuet. Du har fået dine børn, så du har jo ikke travlt, så at sige. Det der skal til nu er en at dele livets små øjeblikke med, ikke nødvendigvis de store. Hverdagens trummerum er ofte nemmere når man har en at dele det med. 

Min mor var 37 da hun mødte sin mand, som var 22.

De er gift idag og har været i mere end 20år.

Han havde ingen børn, og var fint tilfreds med det. 

Så måske du skal stole på, at han mener det, når han siger, han ikke behøver få sine egne børn. 

Sådan er der heldigvis mange mænd der har det. 

SDD skriver:

Go for it, tænker jeg. 

Hvad så hvis ikke I er sammen til i flytter på plejecenter? Bare at I har det dejligt sammen mens det står på. 

Hvis han havde været fx 10 år ældre havde du så tøvet som du gør nu? 

Med de andre du har kendt, har du da tænkt at I skulle være sammen livet ud?(for det er I jo øjensynligt ikke). Umiddelbart kan livet ændre sig utrolig mange gange og derved ændre ens holdninger, værdier og hvor man er på vej hen. 

Min mand og jeg mødtes da jeg var 14 og han 19. Vi tænkte da slet ikke at vi skulle være sammen i mange år. Vi levede bare i nuet. Du har fået dine børn, så du har jo ikke travlt, så at sige. Det der skal til nu er en at dele livets små øjeblikke med, ikke nødvendigvis de store. Hverdagens trummerum er ofte nemmere når man har en at dele det med. 

Hmm nej det havde jeg nok ikke

og nej det der med at leve sammen for evigt er da en dejlig tanke men nu heller ikke det jeg som sådan tænker i det her.... jeg savner bare en at dele min verden med og en jeg kan være glad sammen med og en som jeg kan stole på

 nej jeg har bestemt ikke travlt  og det har han egentlig heller ikke i og med han ikke har et ønske om børn

tak for dit svar det gav lige en anden vinkel på det 

Anonym skriver:

Min mor var 37 da hun mødte sin mand, som var 22.

De er gift idag og har været i mere end 20år.

Han havde ingen børn, og var fint tilfreds med det. 

Så måske du skal stole på, at han mener det, når han siger, han ikke behøver få sine egne børn. 

Sådan er der heldigvis mange mænd der har det. 

ja der kan man bare se 

jamen jeg tror egentlig et eller andet sted også at han mener det med børn. Er bare så bange for at komme til at frarøve ham noget

men ja måske jeg skulle stole lidt mere på ham 

Anonym skriver:

ja der kan man bare se 

jamen jeg tror egentlig et eller andet sted også at han mener det med børn. Er bare så bange for at komme til at frarøve ham noget

 

men ja måske jeg skulle stole lidt mere på ham 

Snak med ham.

Det er jo ikke alle folk der vil have børn.

Hvis du virkelig godt kan li ham, så tag en snak med ham om dine bekymringer...  Og ellers så bare go for it... Nyd det. 

Og hvis det bliver alvorligt, så snak med din datter om det. 

Anonym skriver:

Jaah jeg har måske svaret på det 

 

altså nej jeg finder selvfølgelig ikke ud af det hvis jeg ikke prøver nogen gange er jeg bare i tvivl om det er mig selv der er flov over aldersforskellen  og wow så lød jeg som et forfærdeligt menneske

men ja han er moden på mange punkter... men kender ham selvfølgelig ikke sååå godt endnu

Så må du klø på og lær ham at kende