Mødt en meget ung mand

hej i skønne kvinder(og mænd) 

jeg har brug for lidt råd og ja andres syn på sagen

for at starte et sted kan jeg fortælle at jeg er alenemor til to piger og stort set altid har været det. Jeg har aldrig været heldig med kærligheden. Jeg har mødt de forkerte mænd og de mænd der ikke har vidst hvordan de skal behandle en kvinde ordentligt. Derfor er jeg blevet meget skræmt og har derfor nok bare valgt at leve alene med mine piger. Men selvfølgelig savner jeg en mand i mit liv efter mange år alene, men som sagt har jeg bare altid haft en tendens til at vælge de forkerte, og er derfor blevet så usikker og bange for kærligheden(eller nok rettere mænd) 

nå men nu er der så sket det at jeg lidt ved en tilfældighed er stødt på en mand som bor i samme by som jeg bor. Ser ham næsten hver dag, da han har forretning hvor jeg ofte handler. Han har så ansøgt mig på facebook og vi har skrevet lidt sammen. For det første er han meget anderledes end de mænd jeg tidligere her mødt!! Nærmest på alle planer! Han er meget ærlig, meget åben omkring hans følelser generelt og så har han et stort hjerte og et stort ønske om a finde en sød kæreste han kan slå sig med med... Han vil rigtig gerne lære mig bedre at kende og jeg vakler helt vildt!!! Netop pga en for mig stor ting!!! Hans alder!!!!!!! Fyren er lige blevet 25... hvilket ville være okay hvis jeg måske var 30 eller til nøds 35.. men næææh jeg blir så 40 i år så han er 15 år yngre end mig! Han har ingen børn og har jo også fortalt ham at jeg ikke ønsker flere børn hvilket han siger ikke genere ham, da han ikke nødvendigvis behøver sine egne børn(tænkte måske at det ville skræmme ham væk) men nærmest intet jeg siger kan skræmme ham! 

Men at jeg som snart 40 årig skulle ha en kæreste der grundenystartet forretning, bor hjemme ved hans mor som aldrig har haft en kæreste og som kun er 11 år ældre end min største datter, den har jeg lidt svært ved

samtidig prøver jeg at finde ud af hvad det er der gør det... frygten for hvad andre vil tænke.. hvad min store datter vil tænke.... for der er ingen tvivl om at han er jordens sødeste fyr!!! Uden tvivl.... men havde sku ikke lige set mig selv med en 25 årig sjovt nok ville jeg måske tænke anderledes hvis det var at han var ældre end mig... og det ville andre mennesker måske også. Der er et eller andet når det er kvinden der er meget ældre ik? Og så 15 år???

hvad tænker i?? 

Du skriver selv dit svar. 

Han er meget andreledes

han lyder rigtig moden

han behøver ikke sine ejerne børn han vil være tilfreds med fælles børn

og ja der er tal imellem jer men hvad nu hvis han er manden det finder du ikke ud af med mindre du prøver at tage en chance 

B&J skriver:

Du skriver selv dit svar. 

 

Han er meget andreledes

han lyder rigtig moden

han behøver ikke sine ejerne børn han vil være tilfreds med fælles børn

og ja der er tal imellem jer men hvad nu hvis han er manden det finder du ikke ud af med mindre du prøver at tage en chance 

Jaah jeg har måske svaret på det 

altså nej jeg finder selvfølgelig ikke ud af det hvis jeg ikke prøver nogen gange er jeg bare i tvivl om det er mig selv der er flov over aldersforskellen  og wow så lød jeg som et forfærdeligt menneske

men ja han er moden på mange punkter... men kender ham selvfølgelig ikke sååå godt endnu

Han lyder til at gøre dig rigtig glad

Prøv det da af og hvis han er så ligetil og ærlig som du siger, så fortæl ham om din usikkerhed- fortæl ham at aldersforskellen gør dig usikker. Nogle mænd på 25 er faktisk noget bedre i kontakt med deres følelser en mange på omkring de 40, og derfor har han måske et lidt andet perspektiv på det end du har  

og hånden på hjertet- havde det været dig der var 25 og ham der var (tæt på) 40- havde du så opgivet på forhånd? ��

Anonym skriver:

hej i skønne kvinder(og mænd) 

jeg har brug for lidt råd og ja andres syn på sagen

for at starte et sted kan jeg fortælle at jeg er alenemor til to piger og stort set altid har været det. Jeg har aldrig været heldig med kærligheden. Jeg har mødt de forkerte mænd og de mænd der ikke har vidst hvordan de skal behandle en kvinde ordentligt. Derfor er jeg blevet meget skræmt og har derfor nok bare valgt at leve alene med mine piger. Men selvfølgelig savner jeg en mand i mit liv efter mange år alene, men som sagt har jeg bare altid haft en tendens til at vælge de forkerte, og er derfor blevet så usikker og bange for kærligheden(eller nok rettere mænd) 

nå men nu er der så sket det at jeg lidt ved en tilfældighed er stødt på en mand som bor i samme by som jeg bor. Ser ham næsten hver dag, da han har forretning hvor jeg ofte handler. Han har så ansøgt mig på facebook og vi har skrevet lidt sammen. For det første er han meget anderledes end de mænd jeg tidligere her mødt!! Nærmest på alle planer! Han er meget ærlig, meget åben omkring hans følelser generelt og så har han et stort hjerte og et stort ønske om a finde en sød kæreste han kan slå sig med med... Han vil rigtig gerne lære mig bedre at kende og jeg vakler helt vildt!!! Netop pga en for mig stor ting!!! Hans alder!!!!!!! Fyren er lige blevet 25... hvilket ville være okay hvis jeg måske var 30 eller til nøds 35.. men næææh jeg blir så 40 i år så han er 15 år yngre end mig! Han har ingen børn og har jo også fortalt ham at jeg ikke ønsker flere børn hvilket han siger ikke genere ham, da han ikke nødvendigvis behøver sine egne børn(tænkte måske at det ville skræmme ham væk) men nærmest intet jeg siger kan skræmme ham! 

Men at jeg som snart 40 årig skulle ha en kæreste der grundenystartet forretning, bor hjemme ved hans mor som aldrig har haft en kæreste og som kun er 11 år ældre end min største datter, den har jeg lidt svært ved

samtidig prøver jeg at finde ud af hvad det er der gør det... frygten for hvad andre vil tænke.. hvad min store datter vil tænke.... for der er ingen tvivl om at han er jordens sødeste fyr!!! Uden tvivl.... men havde sku ikke lige set mig selv med en 25 årig sjovt nok ville jeg måske tænke anderledes hvis det var at han var ældre end mig... og det ville andre mennesker måske også. Der er et eller andet når det er kvinden der er meget ældre ik? Og så 15 år???

 

hvad tænker i?? 

Den HELT store deal-breaker for mig er, at han ikke selv har børn.

Jeg skulle heller ikke have børn som 25-årig, men det ændrede sig i starten af 30'erne. Jeg tror også han ser anderledes på det om 5-10 år, når hans jævnaldrende alle har børn, og så står han med en gold kvinde, og hvad skal han så?

Jeg tror, at han (naiv som man er i den alder og kun tænker karriere) ikke har gennemskuet langtidskonsekvenserne, og du er nok forblændet af endelig at have fundet en mand.

hej i skønne kvinder(og mænd) 

jeg har brug for lidt råd og ja andres syn på sagen

for at starte et sted kan jeg fortælle at jeg er alenemor til to piger og stort set altid har været det. Jeg har aldrig været heldig med kærligheden. Jeg har mødt de forkerte mænd og de mænd der ikke har vidst hvordan de skal behandle en kvinde ordentligt. Derfor er jeg blevet meget skræmt og har derfor nok bare valgt at leve alene med mine piger. Men selvfølgelig savner jeg en mand i mit liv efter mange år alene, men som sagt har jeg bare altid haft en tendens til at vælge de forkerte, og er derfor blevet så usikker og bange for kærligheden(eller nok rettere mænd) 

nå men nu er der så sket det at jeg lidt ved en tilfældighed er stødt på en mand som bor i samme by som jeg bor. Ser ham næsten hver dag, da han har forretning hvor jeg ofte handler. Han har så ansøgt mig på facebook og vi har skrevet lidt sammen. For det første er han meget anderledes end de mænd jeg tidligere her mødt!! Nærmest på alle planer! Han er meget ærlig, meget åben omkring hans følelser generelt og så har han et stort hjerte og et stort ønske om a finde en sød kæreste han kan slå sig med med... Han vil rigtig gerne lære mig bedre at kende og jeg vakler helt vildt!!! Netop pga en for mig stor ting!!! Hans alder!!!!!!! Fyren er lige blevet 25... hvilket ville være okay hvis jeg måske var 30 eller til nøds 35.. men næææh jeg blir så 40 i år så han er 15 år yngre end mig! Han har ingen børn og har jo også fortalt ham at jeg ikke ønsker flere børn hvilket han siger ikke genere ham, da han ikke nødvendigvis behøver sine egne børn(tænkte måske at det ville skræmme ham væk) men nærmest intet jeg siger kan skræmme ham! 

Men at jeg som snart 40 årig skulle ha en kæreste der grundenystartet forretning, bor hjemme ved hans mor som aldrig har haft en kæreste og som kun er 11 år ældre end min største datter, den har jeg lidt svært ved

samtidig prøver jeg at finde ud af hvad det er der gør det... frygten for hvad andre vil tænke.. hvad min store datter vil tænke.... for der er ingen tvivl om at han er jordens sødeste fyr!!! Uden tvivl.... men havde sku ikke lige set mig selv med en 25 årig sjovt nok ville jeg måske tænke anderledes hvis det var at han var ældre end mig... og det ville andre mennesker måske også. Der er et eller andet når det er kvinden der er meget ældre ik? Og så 15 år???

 

hvad tænker i?? 

Anonym skriver:

Prøv det da af og hvis han er så ligetil og ærlig som du siger, så fortæl ham om din usikkerhed- fortæl ham at aldersforskellen gør dig usikker. Nogle mænd på 25 er faktisk noget bedre i kontakt med deres følelser en mange på omkring de 40, og derfor har han måske et lidt andet perspektiv på det end du har  

 

og hånden på hjertet- havde det været dig der var 25 og ham der var (tæt på) 40- havde du så opgivet på forhånd? ��

 

Havde det været omvendt, så kunne de tænke over det med fælles børn i 10 år, men det er ikke aktuelt her.

Anonym skriver:

Den HELT store deal-breaker for mig er, at han ikke selv har børn.

Jeg skulle heller ikke have børn som 25-årig, men det ændrede sig i starten af 30'erne. Jeg tror også han ser anderledes på det om 5-10 år, når hans jævnaldrende alle har børn, og så står han med en gold kvinde, og hvad skal han så?

Jeg tror, at han (naiv som man er i den alder og kun tænker karriere) ikke har gennemskuet langtidskonsekvenserne, og du er nok forblændet af endelig at have fundet en mand.

Se det er også det der er ice-breakeren for mig...... at han om 5 10 år gerne vil ha børn 

det ville jeg ikke kunne gi ham.... altså det at han ingen børn har skræmmer mig nu ikke... men det at han måske gerne vil ha børn senere..... aaarrh

meeen er nu ikke forblændet 

Anonym skriver:

Prøv det da af og hvis han er så ligetil og ærlig som du siger, så fortæl ham om din usikkerhed- fortæl ham at aldersforskellen gør dig usikker. Nogle mænd på 25 er faktisk noget bedre i kontakt med deres følelser en mange på omkring de 40, og derfor har han måske et lidt andet perspektiv på det end du har  

 

og hånden på hjertet- havde det været dig der var 25 og ham der var (tæt på) 40- havde du så opgivet på forhånd? ��

 

Jamen det er det der er vildt han er seriøst mere i kontakt med sine følelser end de andre mænd jeg har mødt

og nej havde det været omvendt havde jeg bestemt ikke opgivet på forhånd