Lje skriver:
Jeg har det ligesom din mand. Jeg bliver idiot, hvis mit hjem ligner en slagmark og jeg trives ikke i rod. Jeg er til store, rene overflader. Også selvom vores vasketøj står i gæsteværelset, er der altid ryddet op i gæsteværelset. Endda er vores depotrum snorlige for ellers er det jo ikke anvendlig. Men nok om hvad der tricker mig.
Der hvor jeg synes, din mand fejler, er, at han bare brokker sig. En familie er et fællesskab. Man har ikke retten til at brokke sig og ikke gøre noget aktivt for en bedre løsning. Han må på banen og byde ind.
1) vil han flytte? Så må I igang med bank, budget, jobs, ejendomsmæglere, daginstitutioner mv.
2) Vil han blive boende? Kan I ændre noget på værelsesopbygningen, sådan at I får jeres eget? Måske med indretningshjælp hvis ikke I finde løsningerne selv eller:
3) måske I mangler gode opbevaringsløsninger? Hvis ikke I selv kan se dem, så book en indretningshjælp. Det behøver ikke være dyrt (det er dyrere at blive skilt) og få købt noget, der gør, at I nemmere kan rydde op.
Og så en enkelt ting mere: med 6 års forskel på jeres børn så ryd op, ryd ud, sælg og giv til genbrug. Når lille Berta bliver 7 år, så er alle odds for, at det bluse, som lille Hugo bruger i dag, er umoderne eller at størrelser og årstid ikke følges ad. Så: gem kun det allerbedste, som du helt oprigtigt ved, du kommer til at give videre til næste barn.
Vh.
Han fejler jo ikke rigtig kan man sige. Han har jo netop foreslået at smide det ud. Godt nok på en ret ukonstruktiv måde udfra hvad ts fortæller.