Anonym skriver:
Jeg tror børnehaven ville synes det var mærkeligt hvis jeg bad om at få PPR indover, for de oplever ingen problemer med ham. Jovist bliver han nogengange sendt fra bordet fordi han fjoller for meget, eller fjoller for meget til samling, men alt i alt får han rigtig meget ros. Det tror jeg simpelthen ikke de ville bruge ressourcer på.
Men jeg kan godt synes det er lidt hårdt at der er såret gang i ham hele tiden, og vi skal konstant have et øje på ham. Han snakker konstant og hele tiden, så det er sommetider svært at få ordentlig tid til lillebror på 3 når den store også er der...
Umiddelbart tænker jeg: hvad ville ppr og en eventuel diagnose afhjælpe? Lige nu fungerer din dreng i den kontekst han er sat i = børnehaven. Det vil sige de har den rette tilgang, stille de "rigtige" krav og så videre, for dem vil det ikke ændre noget med en udredning for de gør det "rigtige" = din dreng trives.
I der hjemme oplever nogle udfordringer, der går.på en distræthed, og på at han måske fylder forholdsvist meget lige nu. Til det kan I spørge om råd i børnehaven og få nogle pædagogiske fif. Det kan være stjerneskemaer, hvis I ønsker adfærdsregulering af noget tilbagevendende fx sidde ved bordet, eller det kan at lære ham mestringsstrategier så han husker fx gentage hensigten med at gå ud i gangen højt hele vejen: jeg skal hente mine sko, jeg skal hente mine sko. Distræthed kan handle om manglen på opmærksomhed, men det kan også være et udtryk formen arbejdshukommeæse, der måske er lidt svag lige nu, og der kan man lege en masse lege der har fokus både på fokus og arbejdshukommelse helt simpelt er vendespil, kims leg mm.
Når han så starter i skole kan det godt være de oplever nogle udfordringer og det kan også være de ikke gør. Hvis udfordringer er store vil ppr komme på forholdsvist hurtigt er udfordringerne mindre vil man (ville jeg mene og selv gøre) først arbejde med konteksten og ændringer i den, for som udgangspunkt bør vi arbejde ud fra forudsætningen om, at det er ikke barnet, der er problemet, men mødet med barnet. Det vil sige vi skal føle på vores pædagogik så det tilgodeser barnet, vi vil fx som udgangspunkt altid arbejde forholdsvist struktureret og tydeligt i de små klasser, noget der minder om såvel anbefalinger til autister og børn med ADHD.
En diagnose/en udredning kan være en fordel, hvis man tænker medicinering og hvis der kan udløse en økonomisk hjælp (det er efterhånden forholdsvist sjældent det sker). Og personligt er jeg ikke den store tilhænger af udredninger, hvis udfordring ikke er arbejdet med pædagogisk først, for er navn ændrer ikke på udfordringen, den sætter blot navn på og fx vi lærere skal ændre de samme ting med eller uden navn.
En diagnose/udredning kan dog være en fordel som forklaringsmodel, og som mulighed for anerkendelse af, at mit barn skal have en pædagogik, hvor forskellige ting tilgodeses. Men hvem ved måske møder man lærere, der gør det uden udredning?
Lang historie (der er en artikel om der børn og samfund i der her nummer tror jeg det er, hvor tog "eksperter" fortæller om fordele og ulemper ved diagnoser), og ville egentlig bare skrive til dig ha, det lyder som din dreng trives i børnehaven og jeg ville derfor ikke råde til nogle skridt i forhold til PPR. Det lyder som, at du er lidt urolig for om han følger den normale udvikling - det kan vi ikke fortælle dig, men du kan købe dig op af børnehaven for nu og vide de synes han gør. Og skulle billeder ændre sig, når han kommer i skole, så håber jeg kan møder lærere der først ser på det der lykkes og ikke det der ikke lykkes og hvem ved mpske ender med at konkludere en ppr indsats er der rigtige skridt. Ingen af os herinde kan sætte bogstaver på din dreng, og personligt synes jeg, at vi som samfund har et utroligt smalt normaltbegreb og dermed også hurtigt vil putte i kasser og kalde det det ene eller det andet.
