Hvornår er man utro. Hvad er acceptabelt?

Wowwwwwww 

At du retfærdiggør hans utroskab pga dine hormoner fordi DU BÆRER HANS BARN?!?!

Hvordan har han formået at bilde dig det ind?

Hans opførsel efterfølgende ( sletning af beskeder, etc.) viser bare at han ikke er værd at samle på. 

Du vil fortsætte med at være mistroisk og tjekke hans fb. Er det virkelig det liv du vil leve? I hope not!

Janet1989 skriver:

“Du gik amok pga hormoner, så derfor var jeg dig utro” 

ærligt, kan du ikke selv høre hvor latterligt det lyder ? Utroskab er fanme aldrig “en andens skyld” - det er HAM der var utro ...

men ja, nu du er gravid, så er du vel nok lidt tvunget til at løse det med ham. 

At han skriver søde til andre kan jeg ikke se noget galt i, og komplimenterer andres kroppe pga træning og kost, det er også okay ... 

 

men at han sletter nogle beskeder? Hvad skjuler han? Det virker ret shady...

Hvorfor er hun tvunget til at løse det med ham fordi hun er gravid? - Det er da væsentlig mere simpelt at gå fra ham før barnet er født, fremfor at vente til at knalder uden om senere hen? - På den måde har barnet aldrig kendt andet og deres samarbejde er måske også bedre

MEF skriver:

Hold, hold, hold!!! Hvordan filan er det lykkedes ham at få dig til at påtage dig skylden for hans utroskab?! Det kan på ingen måde være din skyld at han stikker den i en anden, bare fordi du er lidt urimelig i en kort periode!!

Tillykke med baby. Jeg håber i kommer styrket ud af det her

Grunden er den måde jeg selv har behandlet ham på i graviditeten. Jeg mistede følelserne for ham og afviste ham, udskød at flytte sammen, var ærlig omkring mine følelser var væk men at jeg mente det var pga hormonerne men at jeg intet kunne love. Jeg sagde jeg ikke ville gå fra ham fordi jeg var sikker på det var hormonerne men han har følt det var slut mellem os, selvom vi stadig sås osv. Derfor har jeg selv følelsen af at jeg har skubbet ham derud og derfor tilgivet ham. 

Anonym skriver:

Hvorfor er hun tvunget til at løse det med ham fordi hun er gravid? - Det er da væsentlig mere simpelt at gå fra ham før barnet er født, fremfor at vente til at knalder uden om senere hen? - På den måde har barnet aldrig kendt andet og deres samarbejde er måske også bedre

Du har nok fat i noget - tænkte bare på at det ikke lød som  om at hun ville gå fra ham i indlægget  

men det var egentlig heller ikke det at det handlede om

Hans beskeder ville ikke genere mig. De træner sammen og har derfor fokus på kroppens udseende. 

Mine tætte venner har jeg også ret kærlig omgangstone med, bla søde, babe, honey og lign. Det er der intet i, udover venskabelig kærlighed og vi har også en intern jargon der ofte ligger under bæltestedet, sådan er vi, og sådan er jeg, også sammen med min kæreste  

Men.. jeg ville være mere bekymret for at han falder i utroskab ved et lille bump på vejen.. hvad skal der dog ikke ske i ftemtiden? Når du har født og er pisse smadret, gerne vil have din krop for dig selv når baby endelig ikke hænger på dig i 5min, ikke har overskud til at være opmærksom på hans behov osv osv osv.. der kommer faktisk ikke andet end "undskyldninger" for utroskab i det næste års tid frem. 

Tænk at han hellere går ud og skynder sig at stikke pikken i en anden når chancen byder sig, end at tage problemet op og prøve at gøre en aktiv indsats for at få det vendt.!!

Havde jeg sagt det med følelserne der var væk osv, til min kæreste, er jeg 150% sikker på at han ville gå All in på at være kærlig og opmærksom og hvad han nu ellers kunne gøre for at "vinde mig" igen. 

Anonym skriver:

Grunden er den måde jeg selv har behandlet ham på i graviditeten. Jeg mistede følelserne for ham og afviste ham, udskød at flytte sammen, var ærlig omkring mine følelser var væk men at jeg mente det var pga hormonerne men at jeg intet kunne love. Jeg sagde jeg ikke ville gå fra ham fordi jeg var sikker på det var hormonerne men han har følt det var slut mellem os, selvom vi stadig sås osv. Derfor har jeg selv følelsen af at jeg har skubbet ham derud og derfor tilgivet ham. 

Jeg får helt associationer til ross og rachel "we were on a break"

Men.. har I aftalt at jeres forhold var på pause eller slut? Hvis nej, så er det utroskab og IKKE din skyld. Hvis ja, så er det ikke utroskab og I har bare fundet sammen igen

Hvis jeres kommunikation har været så uklar at man kan blive i tvivl om I var sammen, så skal I virkelig have noget hjælp til at tale med (og forstå) hinanden. Min mand og jeg er super gode til at kommunikere, men fuck hvor er vi alligevel elendige til det kl 4 om natten med en grædende baby! 

Det jeg prøver at sige er, at det bliver kun sværre at snakke sammen når begge er i søvnunderskud og egne behov skal skubbes HELE tiden. 

Og nu hvor det her sidespring er "din skyld" vil det så også være "din skyld" at han lige fandt én en dag en månes tid efter, fordi du endnu ikke har "taget dig sammen" til sex pga søvnmangel ømt underliv og eventuelle syninger i skeden?

Vil det stadig være "din skyld" fordi du efter tre måneder er SÅ træt at du sover så snart baby sover, fordi amning og bleskift i en køre, døgnet rundt er mega hårdt?

Hvornår er det ikke længere "din skyld"? Der er én ansvarlig for hans utroskab, og det er ham. Han hev frivilligt pikken op af buksen. Den eneste måde det kan være "din skyld"at han knalder andre er hvis du havde gjort det for ham eller sagt "gå nu ud og hav sex med en masse, for jeg gider ikke" (og så kan man jo diskutere om det så er utroskab når det er aftalt)

Det kan godt være du har været et hormonelt røvhul og urimelig ud over rimelighedens grænser (det ved jeg ikke) MEN han kunne også have valgt at gå fra dig og SÅ knalde andre, i stedet for at spille på flere heste samtidig. Det havde nok været tarveligt, men i det mindste ærligt!

Så det er okay han var utro mens du var gravid og hormonramt....

Er det så også okay hvis du er stresset i en periode, få en fødselsdepression, ikke har lyst til ham noget tid efter fødsel, får et kolikbarn og du er drænet for energi og overskud?? 

Jeg synes han lyder enorm barnlig og så synes jeg det virker som om han skjuler noget når han føler behov for at slette beskeder. 

Anonym skriver:

Hej

Jeg har været sammen med min kæreste 1 år. Jeg er gravid i 6 mdr. Vi har haft det rigtig svært sammen siden jeg blev gravid fordi mine hormoner har været helt forfærdelige. Der har resulteret i at min kæreste har været utro. Jeg har tilgivet ham fordi jeg selv synes jeg har været uretfærdig mod ham hvor jeg intet kærlighed eller andet har givet ham flere måneder pga mine hormoner var så gale. Nu er det heldigvis vendt igen og jeg er mit normale jeg. Efter han har været utro, har jeg fået adgang til hans Facebook bare for at tjekke med tilladelse af ham. Han har en del pige veninder han skriver med og har kendt rigtig mange år. Flere skriver han meget flirtende med. De træner sammen og skriver mest om det, men han skriver også f.eks. Søde, og andre flirtende ting f.eks hvor han komplimentere hende mm. Skriver at hun da har en fin krop, fordi de skriver om kost og vægt, og han sender blinke smileys. Derudover kan jeg også se min kæreste har slettet en del beskeder i samtaler med hans venner, hvor kan kun kan se vennernes beskeder men ikke hvad min kæreste selv skriver nogle steder. Er alt dettw at gå over grænsen? 

Årh, jeg føler med dig!

Min kæreste var mig også utro sidste år - bollede en eks endda.. jeg var godt nok ikke gravid der, men det er jeg nu. Vi har været sammen i snart 4 år nu og jeg har det stadig stramt over det der skete dengang. Det gør mega ondt! Jeg får stadig lyst til at tjekke hans telefon som jeg gjorde efter han havde bollet hende, fordi han opførte sig underligt. Han sagde dog selv det med utroskab, det hjalp lidt! Men at han så skrev med hende igen og så hende et halvt år efter, gjorde det ikke bedre. 

Du er ikke unormal, det er meget normalt at man bliver sygt kontrollerende! 

SundE skriver:

Årh, jeg føler med dig!

Min kæreste var mig også utro sidste år - bollede en eks endda.. jeg var godt nok ikke gravid der, men det er jeg nu. Vi har været sammen i snart 4 år nu og jeg har det stadig stramt over det der skete dengang. Det gør mega ondt! Jeg får stadig lyst til at tjekke hans telefon som jeg gjorde efter han havde bollet hende, fordi han opførte sig underligt. Han sagde dog selv det med utroskab, det hjalp lidt! Men at han så skrev med hende igen og så hende et halvt år efter, gjorde det ikke bedre. 

Du er ikke unormal, det er meget normalt at man bliver sygt kontrollerende! 

Hvorfor så få barn med manden, før man er tryg i forholdet?

tænker ikke jeg ville være det, hvis han havde bollet en eks og havde kontakt et halvt år efter... så har i kun Haft et halvt år uden problemer og nu er i gravide...

Jeg vil sige, at når I to får jer en samtale om, hvad der føles rigtigt og forkert, acceptabelt og uacceptabelt (og I har formenlig forskellige holdninger, hvilket er fint), og hvis han så en dag bryder den grænse du har, SÅ er det utroskab. Utroskab er en svær størrelse. Så derfor skal I definere, hvor grænsen går.