Hvis man bare kunne trække stikket.

Anonym skriver:

Jeg kan godt følge dig, jeg har det lige sådan. Jeg er lige blevet mor for 2. gang og har nu to børn under 3 år. Jeg ammer hele tiden og den lille sover først mellem 22 og 23, så de fri-aftener, der ellers var blevet en luksus efter den første blev fravænnet i efteråret, de er forsvundet igen! Jeg har så meget brug for dem... Selvom de kun var mellem ca. 20 og 21:30, så vidste man, at man havde dem.

Jeg kan også få lyst til at trække stikket, altså til bare at stikke af fra det hele. Men mest har jeg dog lyst til at spole tiden tilbage til før, der kom børn. Dengang man bare kunne sætte sig med en kop kaffe, når man kom fra arbejde i stedet for at skulle lave aftensmad, der pinedød skal stå på bordet kl. 17, for ellers er poden for træt og leger med maden og så putning, bad, overgearet dreng osv. Når man kunne sætte en film på og se den fra ende til anden og være ligeglad med aftensmad eller spise kl. 21 - og drikke en god øl til! Sove længe i weekenden. Gøre noget færdigt. Lave andet end af vaske gylpetøj og gå ned med bleposer. Have tid til at læse andet end en googlesøgning om tigerspring og hvordan man fjerner arp. Jøsses. Jeg er så træt. Jeg har heller ikke sovet i 3 år. Jeg savner sådan min tid før alle de små børn kom og tog den. Jeg elsker mine børn, ingen tvivl om det, men jeg havde altså aldrig troet, at det var SÅ hårdt!

Jeg spørger tit mig selv, hvorfor jeg har fået de børn, selvom jeg elsker dem, for rigtig meget af tiden er de ikke andet end hårdt arbejde. Nu er jeg da heldigvis på 2. barsel i træk, men jeg tør slet ikke tænkte på, hvordan det bliver, når både mand og jeg skal arbejde og børnene skal passes i lange dage. Jeg hader at få passet børnene mere end de der 6-7 timer om dagen, det gør helt ondt på mig, selvom han går i en god dagpleje. Vi håber, at en af os kan få et deltidsjob og måske rengøringshjælp eller sådan et eller andet, der kan give lidt mere tid i hverdagen.

Men jeg tror, at det bliver bedre end dag. Lige nu er det bare så hårdt, når de er så små og ikke kan noget som helst selv. Det skal blive bedre. Til næste sommer, når den lille er færdig med amningen, begynder jeg at kunne køre i cykelklub én gang om ugen igen! Jeg læste om en undersøgelse, der viste, at småbørnsforældre havde lavere livskvalitet end dem uden børn, men når man til gengæld nåede sin alderdom, så var dem med børn gladere end dem uden... så en eller anden dag vender det

Ej, det skal da heller ikke kun være en klagesang, for børnene giver da også meget godt. De får da mig til at danse til Kim Larsen, uden at jeg er fuld til en fest og jeg kan farve i farvebøger og bygge med Duplo. Det er andet end hårdt arbejde... en halv time om dagen.

Jeg vil understrege at min kommentar ikke specifikt går på dig som jeg citerer - det er mere en generel betragtning

Men det er lidt interessant. Jeg synes man hører en tilsvarende historie fra rigtig mange og det får mig altid til at undres over, hvorfor folk vælger at få deres børn så tæt.

Argumenterne er ofte at de har så meget glæde af hinanden eller at det er rart at få blefasen overstået. Det er jeg med på, men er det prisen værd hvis det er så hårdt at forældrene ender med at gå ned med flaget, går fra hinanden eller lignende?

Nogle gange virker det som om det er en vision om kernefamilien, at de der børn pinedød skal komme trip-trap-træsko.

Personligt har jeg kun et barn og ønsker selv fra tid til anden at man kunne trække stikket i nogle dage.

IenFart skriver:

Jeg vil understrege at min kommentar ikke specifikt går på dig som jeg citerer - det er mere en generel betragtning

Men det er lidt interessant. Jeg synes man hører en tilsvarende historie fra rigtig mange og det får mig altid til at undres over, hvorfor folk vælger at få deres børn så tæt.

Argumenterne er ofte at de har så meget glæde af hinanden eller at det er rart at få blefasen overstået. Det er jeg med på, men er det prisen værd hvis det er så hårdt at forældrene ender med at gå ned med flaget, går fra hinanden eller lignende?

Nogle gange virker det som om det er en vision om kernefamilien, at de der børn pinedød skal komme trip-trap-træsko.

Personligt har jeg kun et barn og ønsker selv fra tid til anden at man kunne trække stikket i nogle dage.

Nu var det ikke mig der skrev den besked du citerede. Men jeg Kan godt give dig et svar alligevel. Der er knap 3 år imellem mine børn og det er med vilje. Jeg synes det er mega hårdt. Min første var ekstrem nem. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at det var så hårdt med to små børn. Nummer 2 havde så også både kolik, refleks og sov nærmest aldrig. Havde jeg fået nummer 2 først, så havde det skræmt mig så ekstremt meget, at jeg nok nærmest aldrig havde fået et til barn. Jeg troede aldrig at det var så hårdt med to børn. Og jeg lyttede aldrig ordentligt til folk. Der var jo mange der sagde at et enkelt barn var hårdt (også for parforholdet). Det gjorde sig ikke gældende hos os, tværtimod, så folk havde squ nok heller ikke ret i, at det var hårdt med to børn (sådan tænkte jeg). Mine børn er i dag knap 5 og 2 år. De har meget glæde af hinanden og det kan jeg også se at de vil få i fremtiden. Men jeg ville aldrig gøre det om, selvom jeg elsker dem himmelhøjt.  

Anonym skriver:

Jeg kan godt følge dig, jeg har det lige sådan. Jeg er lige blevet mor for 2. gang og har nu to børn under 3 år. Jeg ammer hele tiden og den lille sover først mellem 22 og 23, så de fri-aftener, der ellers var blevet en luksus efter den første blev fravænnet i efteråret, de er forsvundet igen! Jeg har så meget brug for dem... Selvom de kun var mellem ca. 20 og 21:30, så vidste man, at man havde dem.

Jeg kan også få lyst til at trække stikket, altså til bare at stikke af fra det hele. Men mest har jeg dog lyst til at spole tiden tilbage til før, der kom børn. Dengang man bare kunne sætte sig med en kop kaffe, når man kom fra arbejde i stedet for at skulle lave aftensmad, der pinedød skal stå på bordet kl. 17, for ellers er poden for træt og leger med maden og så putning, bad, overgearet dreng osv. Når man kunne sætte en film på og se den fra ende til anden og være ligeglad med aftensmad eller spise kl. 21 - og drikke en god øl til! Sove længe i weekenden. Gøre noget færdigt. Lave andet end af vaske gylpetøj og gå ned med bleposer. Have tid til at læse andet end en googlesøgning om tigerspring og hvordan man fjerner arp. Jøsses. Jeg er så træt. Jeg har heller ikke sovet i 3 år. Jeg savner sådan min tid før alle de små børn kom og tog den. Jeg elsker mine børn, ingen tvivl om det, men jeg havde altså aldrig troet, at det var SÅ hårdt!

Jeg spørger tit mig selv, hvorfor jeg har fået de børn, selvom jeg elsker dem, for rigtig meget af tiden er de ikke andet end hårdt arbejde. Nu er jeg da heldigvis på 2. barsel i træk, men jeg tør slet ikke tænkte på, hvordan det bliver, når både mand og jeg skal arbejde og børnene skal passes i lange dage. Jeg hader at få passet børnene mere end de der 6-7 timer om dagen, det gør helt ondt på mig, selvom han går i en god dagpleje. Vi håber, at en af os kan få et deltidsjob og måske rengøringshjælp eller sådan et eller andet, der kan give lidt mere tid i hverdagen.

Men jeg tror, at det bliver bedre end dag. Lige nu er det bare så hårdt, når de er så små og ikke kan noget som helst selv. Det skal blive bedre. Til næste sommer, når den lille er færdig med amningen, begynder jeg at kunne køre i cykelklub én gang om ugen igen! Jeg læste om en undersøgelse, der viste, at småbørnsforældre havde lavere livskvalitet end dem uden børn, men når man til gengæld nåede sin alderdom, så var dem med børn gladere end dem uden... så en eller anden dag vender det

Ej, det skal da heller ikke kun være en klagesang, for børnene giver da også meget godt. De får da mig til at danse til Kim Larsen, uden at jeg er fuld til en fest og jeg kan farve i farvebøger og bygge med Duplo. Det er andet end hårdt arbejde... en halv time om dagen.

Hahaha Word Word Word

Det er nemlig pisse hårdt. Nu er det kun min den ene der er under tre år, tror sgu jeg ville dø hvis jeg havde to unger tre år samtidig

Men ja, det kan være svært at nyde tiden nu og her, når man bare synes det er røv hårdt og glæder sig til de bliver mere selvhjulpne og til man får søvn og bare lidt frihed igen

Men ja, det med at tegne i malebøger eller bygge med lego hjælper selvfølgelig lidt på det

IenFart skriver:

Jeg vil understrege at min kommentar ikke specifikt går på dig som jeg citerer - det er mere en generel betragtning

Men det er lidt interessant. Jeg synes man hører en tilsvarende historie fra rigtig mange og det får mig altid til at undres over, hvorfor folk vælger at få deres børn så tæt.

Argumenterne er ofte at de har så meget glæde af hinanden eller at det er rart at få blefasen overstået. Det er jeg med på, men er det prisen værd hvis det er så hårdt at forældrene ender med at gå ned med flaget, går fra hinanden eller lignende?

Nogle gange virker det som om det er en vision om kernefamilien, at de der børn pinedød skal komme trip-trap-træsko.

Personligt har jeg kun et barn og ønsker selv fra tid til anden at man kunne trække stikket i nogle dage.

Sjovt jeg har selv tænkt det samme.

Og var måske endda lidt misundelig fordi vores nr. 1 var SÅ røvhård at vi på ingen måde skulle have to i rap.

Men solstråle historierne kommer vel fra dem med ultra nemme børn, som netop derfor synes det er en fordel at få dem tæt op ad hinanden.

Anonym skriver:

Hold kæft hvor ville jeg ønske man kunne sætte livet på pause en gang i mellem.

Synes sgu godt nok det er hårdt at balancere fuldtidsjob, hus, 2 x børn og en mand der sjældent er hjemme.

Jeg plejer nu at tænke om mig selv at jeg er rimelig stærk, men kan bare mærke at jeg vrisser af børnene konstant og har lyst til at pjække fra arbejdet for bare at sove dagen væk.

Vender det igen? Eller er der andre der også bare synes tingene er en smule hårde ind i mellem?

Synes også det er så urealtiske at man skal

være på fuldtid når man har små børn det er fuldstændig  uoverskueligt og alle lider Nok mest børnene da har en lang og hård dag i vuggestue og BH for så at komme hjem til sure forældre der ikke orker noget - stakkels børn 

burde kunne være på deltid mens børnene var små, så op i tid da de kom i BH/skole 

IenFart skriver:

Jeg vil understrege at min kommentar ikke specifikt går på dig som jeg citerer - det er mere en generel betragtning

Men det er lidt interessant. Jeg synes man hører en tilsvarende historie fra rigtig mange og det får mig altid til at undres over, hvorfor folk vælger at få deres børn så tæt.

Argumenterne er ofte at de har så meget glæde af hinanden eller at det er rart at få blefasen overstået. Det er jeg med på, men er det prisen værd hvis det er så hårdt at forældrene ender med at gå ned med flaget, går fra hinanden eller lignende?

Nogle gange virker det som om det er en vision om kernefamilien, at de der børn pinedød skal komme trip-trap-træsko.

Personligt har jeg kun et barn og ønsker selv fra tid til anden at man kunne trække stikket i nogle dage.

Altså  der er 5 år mellem mine, og jeg synes så det er røv Motherf.. Hårdt, fordi man ligesom er startet forfra. Så kan sgu heller ikke ligefrem se, at det nødvendigvis er bedre at vente til der er en større aldersforskel. 

Jeg vil understrege at min kommentar ikke specifikt går på dig som jeg citerer - det er mere en generel betragtning

Men det er lidt interessant. Jeg synes man hører en tilsvarende historie fra rigtig mange og det får mig altid til at undres over, hvorfor folk vælger at få deres børn så tæt.

Argumenterne er ofte at de har så meget glæde af hinanden eller at det er rart at få blefasen overstået. Det er jeg med på, men er det prisen værd hvis det er så hårdt at forældrene ender med at gå ned med flaget, går fra hinanden eller lignende?

Nogle gange virker det som om det er en vision om kernefamilien, at de der børn pinedød skal komme trip-trap-træsko.

Personligt har jeg kun et barn og ønsker selv fra tid til anden at man kunne trække stikket i nogle dage.

Det var heller ikke ligefrem meningen, at vi skulle have to børn så tæt på hinanden. Som det så ofte går, så var lillebror slet ikke planlagt. Storebror tog 2 år at lave, men sådan gik det altså ikke med ham den lille der. :p

Det er sindssygt hårdt med to så små børn, som begge kræver enormt meget og ikke kan noget særlig meget selv. Alle de bleer, alle de lure, der skal soves!
Jeg havde gerne ventet et år eller mere, men omvendt så håber jeg, at de får glæde af hinanden senere og alt det her babyhalløj får jeg ligesom overstået i ét hug uden at jeg har nået at vænne mig til at sove længe og have min krop for mig selv igen

Anonym skriver:

Synes også det er så urealtiske at man skal

være på fuldtid når man har små børn det er fuldstændig  uoverskueligt og alle lider Nok mest børnene da har en lang og hård dag i vuggestue og BH for så at komme hjem til sure forældre der ikke orker noget - stakkels børn 

 

burde kunne være på deltid mens børnene var små, så op i tid da de kom i BH/skole 

Enig. Vi har desværre selv sat os, så det er nødvendigt at vi begge er fuldtid nu mens de er små og så først kan gå lidt ned i tid om nogle år