Hvis man bare kunne trække stikket.

Hold kæft hvor ville jeg ønske man kunne sætte livet på pause en gang i mellem.

Synes sgu godt nok det er hårdt at balancere fuldtidsjob, hus, 2 x børn og en mand der sjældent er hjemme.

Jeg plejer nu at tænke om mig selv at jeg er rimelig stærk, men kan bare mærke at jeg vrisser af børnene konstant og har lyst til at pjække fra arbejdet for bare at sove dagen væk.

Vender det igen? Eller er der andre der også bare synes tingene er en smule hårde ind i mellem?

Anonym skriver:

Hold kæft hvor ville jeg ønske man kunne sætte livet på pause en gang i mellem.

Synes sgu godt nok det er hårdt at balancere fuldtidsjob, hus, 2 x børn og en mand der sjældent er hjemme.

Jeg plejer nu at tænke om mig selv at jeg er rimelig stærk, men kan bare mærke at jeg vrisser af børnene konstant og har lyst til at pjække fra arbejdet for bare at sove dagen væk.

Vender det igen? Eller er der andre der også bare synes tingene er en smule hårde ind i mellem?

Jeg synes også at det er mega hårdt. Af den grund er jeg på nedsat tid. Og jeg er så streng at jeg for det meste sender begge børn i børnehave/vuggestue på mine fridage, så jeg kan sove. Jeg har så heller ikke sovet igennem en eneste nat de sidste 5 år. Jeg er ekstremt træt. Jeg har jo så selvfølgelig fået en gevaldig lønnedgang, men det er en nedgang min mand og jeg er enig i er nødvendigt. Jeg er så også kronisk svimmel og hvis jeg ikke får sovet bare engang imellem og slappet af går min svimmelhed helt amok. 

Anonym skriver:

Jeg synes også at det er mega hårdt. Af den grund er jeg på nedsat tid. Og jeg er så streng at jeg for det meste sender begge børn i børnehave/vuggestue på mine fridage, så jeg kan sove. Jeg har så heller ikke sovet igennem en eneste nat de sidste 5 år. Jeg er ekstremt træt. Jeg har jo så selvfølgelig fået en gevaldig lønnedgang, men det er en nedgang min mand og jeg er enig i er nødvendigt. Jeg er så også kronisk svimmel og hvis jeg ikke får sovet bare engang imellem og slappet af går min svimmelhed helt amok. 

Kan virkelig godt forstå dig. Det er også bare drøn hårdt. Og hvad nytter det at have børnene hjemme hvis du selv er fuldstændig kvæstet. Så er jeg sikker på det er bedre at de er afsted hos voksne med overskud og overblik.

Jeg har samme følelse som dig.

Jeg føler mig evigt "stresset," hvis man kan sige det sådan.

Min mand arbejder - ja et sted mellem 9-12 timer man-fre. Jeg selv arbejder 37. Jeg har ikke mulighed for at gå ned i tid(endnu) på mit job og jeg elsker det og det er virkelig drømmejobbet, men hold op hvor har jeg tænkt mange gange at det var fint med 25 timer et eller andet sted, uanset hvad det end kunne være. 

Min mand kører 5.15(lang transportid til job) og her er det bare i gang med madpakker, 3 børn i tøjet, morgenmad og ud af døren til skole og dagpleje. Jeg har så 30 min til mit job. 

Og så er det som om tromlen kører så snart jeg har fri. Hente børn, legeaftaler, eftermiddagsmad, køre til fritidsaktiviteter, lave aftensmad, børn i bad osv. osv. SHIT JEG ER TRÆT KL. 20

De ældste børn er store og relativt selvhjulpne, dvs. jeg kan trække lidt på dem ind i mellem. Men jeg ser det virkelig som en periode i vores liv, hvor alt er lidt mere hektisk. Og så ser jeg virkelig frem til at jeg evt. kan få lov at gå ned i tid men stadig bevare mit job. 

Min mand er egentlig vildt god til at anerkende mine følelser og bidrager virkelig med det han kan. Bl.a. er det altid ham der står for vasketøj, han hygger sig med det og har altid gjort, så det vil jeg virkelig ikke tage fra ham  Rengøring gør vi fælles(støvsuger dog 2-3 gange ugentlig udover), børn og voksne, søndag og indkøb til hele ugen. 

Men jeg må indrømme jeg sommetider tænker at jeg ikke synes vi har noget liv, andet end arbejde og "hjemmearbejde." 

Anonym skriver:

Jeg har samme følelse som dig.

Jeg føler mig evigt "stresset," hvis man kan sige det sådan.

Min mand arbejder - ja et sted mellem 9-12 timer man-fre. Jeg selv arbejder 37. Jeg har ikke mulighed for at gå ned i tid(endnu) på mit job og jeg elsker det og det er virkelig drømmejobbet, men hold op hvor har jeg tænkt mange gange at det var fint med 25 timer et eller andet sted, uanset hvad det end kunne være. 

Min mand kører 5.15(lang transportid til job) og her er det bare i gang med madpakker, 3 børn i tøjet, morgenmad og ud af døren til skole og dagpleje. Jeg har så 30 min til mit job. 

Og så er det som om tromlen kører så snart jeg har fri. Hente børn, legeaftaler, eftermiddagsmad, køre til fritidsaktiviteter, lave aftensmad, børn i bad osv. osv. SHIT JEG ER TRÆT KL. 20

De ældste børn er store og relativt selvhjulpne, dvs. jeg kan trække lidt på dem ind i mellem. Men jeg ser det virkelig som en periode i vores liv, hvor alt er lidt mere hektisk. Og så ser jeg virkelig frem til at jeg evt. kan få lov at gå ned i tid men stadig bevare mit job. 

Min mand er egentlig vildt god til at anerkende mine følelser og bidrager virkelig med det han kan. Bl.a. er det altid ham der står for vasketøj, han hygger sig med det og har altid gjort, så det vil jeg virkelig ikke tage fra ham  Rengøring gør vi fælles(støvsuger dog 2-3 gange ugentlig udover), børn og voksne, søndag og indkøb til hele ugen. 

Men jeg må indrømme jeg sommetider tænker at jeg ikke synes vi har noget liv, andet end arbejde og "hjemmearbejde." 

Min mand arbejder også vildt meget og er måske ikke så god til at give et nap med derhjemme. Så alt husligt hænger også på mig. Og nøj hvor jeg bare gerne ville have en FRIDAG hvor ingen børn kalder på mig, og ingen skal serviceres, intet vasketøj, ingen madlavning - bare REN EGOTID.

Elsker mine børn, selvfølgelig gør jeg det, men for pokker hvor jeg savner egolivet

Anonym skriver:

Min mand arbejder også vildt meget og er måske ikke så god til at give et nap med derhjemme. Så alt husligt hænger også på mig. Og nøj hvor jeg bare gerne ville have en FRIDAG hvor ingen børn kalder på mig, og ingen skal serviceres, intet vasketøj, ingen madlavning - bare REN EGOTID.

Elsker mine børn, selvfølgelig gør jeg det, men for pokker hvor jeg savner egolivet

Tror du ikke du kan få det? Måske din mand eller noget familie lige kunne hygge med børnene en dags tid, men du lige lader op på din måde. 

Jeg har tænkt på det en million gange men er aldrig kommet afsted. Min mand har sagt jeg skulle gøre det hvis jeg ville, men får altid dårlig samvittighed når jeg “forlader” familien. Og tænker tit at det føles forkert det så ikke er et ophold hvor min mand også er med. 

Jeg har så valgt at gå til gospel. Det er 1,5 - 2 timer om aftnen, én gang om ugen og det giver mig virkelig energi. Det er Så dejligt og afslappende, for mig. Måske du kan finde noget der kunne gøre noget godt for dig, bare en gang om ugen. 

Og så må du prøve om du kan få din mand på lidt vasketøj fx. Min mand sætter ofte en vask over om morgenen og ja, den står i maskinen til om aftenen hvor han hæger det op, medmindre jeg lige har hængt op/smidt i tumbleren og så får han det lagt sammen og på plads så snart det er tørt.

Vi har tre børn. Min mand arbejder primært hjemme men har nogle rejsedage. Måske 50 on året. Jeg arbejde selv kun 30 timer, men kan til tider føle ligesom dig. Jeg prøver at være i det og nyde det så godt som muligt.... men ja, at trække stilket en gang imellem ville ikke være værst. Måske man om 15 år, tænker tilbage, at man savner ræset?!?  

Hvor gammel er dine børn?? 

Anonym skriver:

Hold kæft hvor ville jeg ønske man kunne sætte livet på pause en gang i mellem.

Synes sgu godt nok det er hårdt at balancere fuldtidsjob, hus, 2 x børn og en mand der sjældent er hjemme.

Jeg plejer nu at tænke om mig selv at jeg er rimelig stærk, men kan bare mærke at jeg vrisser af børnene konstant og har lyst til at pjække fra arbejdet for bare at sove dagen væk.

Vender det igen? Eller er der andre der også bare synes tingene er en smule hårde ind i mellem?

Jeg synes du skal lytte efter din krop og se om du ikke kan holde en fridag indenfor den nærmeste fremtid. Lad være med at planlægge noget, ud over at manden måske kan aflevere en enkelt dag og så møde senere. Brug dagen på lige hvad du har lyst til om det er sove shoppe se tv eller læse en bog, men ikke noget praktisk. 

Anonym skriver:

Hold kæft hvor ville jeg ønske man kunne sætte livet på pause en gang i mellem.

Synes sgu godt nok det er hårdt at balancere fuldtidsjob, hus, 2 x børn og en mand der sjældent er hjemme.

Jeg plejer nu at tænke om mig selv at jeg er rimelig stærk, men kan bare mærke at jeg vrisser af børnene konstant og har lyst til at pjække fra arbejdet for bare at sove dagen væk.

Vender det igen? Eller er der andre der også bare synes tingene er en smule hårde ind i mellem?

Se om du ikke kan holde en fridag så hurtigt som muligt. Send ungerne afsted i pasning, og lad gerne manden aflevere, delmål kunne planlægges en enkelt dag.

gør lige hvad du har lyst til, sove, se serier, gå en tur eller noget helt 4, men ikke noget med at så kan du lige få gjort rent eller andet praktisk.

Jeg kan godt følge dig, jeg har det lige sådan. Jeg er lige blevet mor for 2. gang og har nu to børn under 3 år. Jeg ammer hele tiden og den lille sover først mellem 22 og 23, så de fri-aftener, der ellers var blevet en luksus efter den første blev fravænnet i efteråret, de er forsvundet igen! Jeg har så meget brug for dem... Selvom de kun var mellem ca. 20 og 21:30, så vidste man, at man havde dem.

Jeg kan også få lyst til at trække stikket, altså til bare at stikke af fra det hele. Men mest har jeg dog lyst til at spole tiden tilbage til før, der kom børn. Dengang man bare kunne sætte sig med en kop kaffe, når man kom fra arbejde i stedet for at skulle lave aftensmad, der pinedød skal stå på bordet kl. 17, for ellers er poden for træt og leger med maden og så putning, bad, overgearet dreng osv. Når man kunne sætte en film på og se den fra ende til anden og være ligeglad med aftensmad eller spise kl. 21 - og drikke en god øl til! Sove længe i weekenden. Gøre noget færdigt. Lave andet end af vaske gylpetøj og gå ned med bleposer. Have tid til at læse andet end en googlesøgning om tigerspring og hvordan man fjerner arp. Jøsses. Jeg er så træt. Jeg har heller ikke sovet i 3 år. Jeg savner sådan min tid før alle de små børn kom og tog den. Jeg elsker mine børn, ingen tvivl om det, men jeg havde altså aldrig troet, at det var SÅ hårdt!

Jeg spørger tit mig selv, hvorfor jeg har fået de børn, selvom jeg elsker dem, for rigtig meget af tiden er de ikke andet end hårdt arbejde. Nu er jeg da heldigvis på 2. barsel i træk, men jeg tør slet ikke tænkte på, hvordan det bliver, når både mand og jeg skal arbejde og børnene skal passes i lange dage. Jeg hader at få passet børnene mere end de der 6-7 timer om dagen, det gør helt ondt på mig, selvom han går i en god dagpleje. Vi håber, at en af os kan få et deltidsjob og måske rengøringshjælp eller sådan et eller andet, der kan give lidt mere tid i hverdagen.

Men jeg tror, at det bliver bedre end dag. Lige nu er det bare så hårdt, når de er så små og ikke kan noget som helst selv. Det skal blive bedre. Til næste sommer, når den lille er færdig med amningen, begynder jeg at kunne køre i cykelklub én gang om ugen igen! Jeg læste om en undersøgelse, der viste, at småbørnsforældre havde lavere livskvalitet end dem uden børn, men når man til gengæld nåede sin alderdom, så var dem med børn gladere end dem uden... så en eller anden dag vender det

Ej, det skal da heller ikke kun være en klagesang, for børnene giver da også meget godt. De får da mig til at danse til Kim Larsen, uden at jeg er fuld til en fest og jeg kan farve i farvebøger og bygge med Duplo. Det er andet end hårdt arbejde... en halv time om dagen.