asphodel skriver:
Jeg har efterhånden nogle årtier bag mig, og da jeg ikke havde mange venner som barn og ung, havde jeg det med at være meget behagesyg og gøre næsten hvad som helst for at få opmærksomhed. Det betød selvfølgelig at jeg blev udnyttet og aldrig værdsat for det jeg gjorde. Nu er jeg blevet så gammel i gårde, at det gider jeg ikke finde mig i længere. Hvis nogen ikke vil behandle mig ordentligt, pænt og med respekt, så er det spild af min tid at være venner med dem.
Så jeg ville have droppet den veninde. Vil børnene gerne lege sammen, så er drengen selvfølgelig velkommen hjemme hos jer, forudsat at han følger jeres regler om at tale pænt til andre og lege pænt med de andre børn og så videre. Hvis hun er sur, fordi du ikke kan hjælpe hende med et eller andet, så må hun jo være sur. Hvis hun tager kontakt og gerne vil lave noget med jer igen, og du har lyst til det, så vælg noget, som hun ikke kan sabotere. I kunne fx mødes på en legeplads med børnene, og hvis hun så går hjem, fordi hun eller drengen bliver sur, så kan I jo bare lege videre.
Men ærligt talt, så ville jeg ikke være venner med en, hvis kæreste sviner mig til, og hun lader ham gøre det, og hvis dine børn bliver kede af det, når det andet barn bare går hjem, bryder aftaler og deslignende, så ville jeg på deres vegne vælge, at det skal de ikke bydes og så finde nogle andre, som de kan lege med.
En ekstra tanke: Hvis drengen kommer på besøg hos jer, så meld klart ud, at hvis drengen siger at han vil hjem, så forventer I, at de kommer og henter barnet med det samme, og ellers så følger I drengen hjem. Og kan de ikke holde den aftale, så må du jo høfligt melde pas til at han kommer på besøg, for du synes det er synd, at han bliver så ked af det.
Tusind tak for dit fine svar. Der var mange brugbare ting jeg vil tage med mig videre 
