HåberPåMirakler skriver:
For ca 12 år siden fik jeg en sms hvori der stod: hej Malou, hvordan går det?
Jeg hedder altså Christina, og jeg anede ikke hvem der skrev til mig.
Det var så Niels som havde en kæreste, og ville skrive til en gammel veninde. Han var 17 og jeg var 15.
Vi skrev så lidt sammen, ca et halvt år, hvor han nåede at have 2 kærester, den sidste slog han op med for at komme ned og besøge mig. Jeg var på efterskole i Ringkøbing og han boede i Randers.
Men vi mødtes og blev kærester med det samme. 10 år efter blev vi gift
Vi har ingen børn (vi kan desværre ikke) men vi nyder livet sammen.
Det er bare så sjov t at jeg har fået det nummer hende Malou havde engang, og tænk hvis jeg slet ikke havde svaret.
Så sådan en lille ting har defineret hele mit liv.
Jeg elsker at fortælle historien, for har endnu ikke mødt nogen med en mere unik eller skør måde at møde hinanden på
Jeg mødte min kæreste på en bytur, som jeg egentlig ikke skulle have været på. Min veninde og jeg ville tage i byen om fredagen, men hun kunne ikke få fri fra arbejde. Så vi ventede til lørdag i stedet.
Nu har jeg så været sammen med min kæreste i knap 8 år og vi har lige fået en datter sidste år. Tænk hvis min veninde havde fået fri om fredagen