Mormor sur over "rygeregler"

Hej alle - jeg har et lille dilemma som jeg gerne vil høre andres mening om.

Jeg har termin om 4 uger og skal føde vores første barn; en lille dreng <3 Vi bor i en mindre by ca 50 km fra min mor. Min mor har ikke vil og bor i en mindre lejlighed, og hun har udtrykt ønske om at hun gerne vil komme på besøg ofte og overnatte. Det er helt fint, selvom jeg egebetlig ikke er så meget for det - men fred med det, hun er mormor og hun glæder sig  

Problemet er at min mor er ryger, og altid har været det. Jeg hader det virkelig, men har opgivet at gøre noget ved det. Forleden spurgte hun mig ligeud hvordan jeg har det med at der ryges foran/i nærheden af vores søn - og det har jeg det rigtig skidt med! Jeg vil så vidt muligt i Egå at han ser familiemedlemmer der ryger mens han vokser op; det skal ikke være en normal del af hans liv at få at vide at rygning er skidt, samtidig med at flere familiemedlemmer åbenlyst er rygere. 

Nå, men min mor er vred på mig nu. Hun synes jeg er hysterisk; hun ryger ikke indendørs, og hun synes at så længe man er udenfor bør der være frit lejde. Hun må gerne ryge udendørs, men jeg fortalte hende at jeg kommer til at gå væk med min dreng indtil hun har røget færdig, pakket askebæger og skodder væk igen og vasket hænder. Jeg kunne tydeligt mærke på hende at hun blev fornærmet og sur; men hun spurgte selv direkte og jeg synes jeg var meget stille og rolig i mit svar. 

Allerede nu synes jeg også det er svært at skulle tænke på at få ham passet ved hende når han bliver større; der kan hun jo ikke efterlade ham for at gå ned og ryge, og jeg kan ikke stole på at hun så bare ikke ryger mens han er der. Jeg synes det er rigtig svært; men er jeg for meget her?

Jeg har set på mine forældre ryge hele mit liv; de har sagt til mig at jeg ikke skulle ryge, samtidig med at de selv har siddet jeg pulset indendørs så længe jeg kan huske. Jeg blev selv ryger i teenageårene med den tanke, at når mine forældre gjorde det så kunne det jo ikke være så slemt! Min dreng skal simpelthen beskyttes fra at opleve rygning som nornalt! 

Hvad tænker I? Er jeg virkelig hysterisk eller mine krav i orden?

HapsHapsHaps skriver:

Hej alle - jeg har et lille dilemma som jeg gerne vil høre andres mening om.

Jeg har termin om 4 uger og skal føde vores første barn; en lille dreng <3 Vi bor i en mindre by ca 50 km fra min mor. Min mor har ikke vil og bor i en mindre lejlighed, og hun har udtrykt ønske om at hun gerne vil komme på besøg ofte og overnatte. Det er helt fint, selvom jeg egebetlig ikke er så meget for det - men fred med det, hun er mormor og hun glæder sig  

Problemet er at min mor er ryger, og altid har været det. Jeg hader det virkelig, men har opgivet at gøre noget ved det. Forleden spurgte hun mig ligeud hvordan jeg har det med at der ryges foran/i nærheden af vores søn - og det har jeg det rigtig skidt med! Jeg vil så vidt muligt i Egå at han ser familiemedlemmer der ryger mens han vokser op; det skal ikke være en normal del af hans liv at få at vide at rygning er skidt, samtidig med at flere familiemedlemmer åbenlyst er rygere. 

Nå, men min mor er vred på mig nu. Hun synes jeg er hysterisk; hun ryger ikke indendørs, og hun synes at så længe man er udenfor bør der være frit lejde. Hun må gerne ryge udendørs, men jeg fortalte hende at jeg kommer til at gå væk med min dreng indtil hun har røget færdig, pakket askebæger og skodder væk igen og vasket hænder. Jeg kunne tydeligt mærke på hende at hun blev fornærmet og sur; men hun spurgte selv direkte og jeg synes jeg var meget stille og rolig i mit svar. 

Allerede nu synes jeg også det er svært at skulle tænke på at få ham passet ved hende når han bliver større; der kan hun jo ikke efterlade ham for at gå ned og ryge, og jeg kan ikke stole på at hun så bare ikke ryger mens han er der. Jeg synes det er rigtig svært; men er jeg for meget her?

Jeg har set på mine forældre ryge hele mit liv; de har sagt til mig at jeg ikke skulle ryge, samtidig med at de selv har siddet jeg pulset indendørs så længe jeg kan huske. Jeg blev selv ryger i teenageårene med den tanke, at når mine forældre gjorde det så kunne det jo ikke være så slemt! Min dreng skal simpelthen beskyttes fra at opleve rygning som nornalt! 

Hvad tænker I? Er jeg virkelig hysterisk eller mine krav i orden?

Jeg kan egentlig godt forstå dig. Min mor er også stor ryger og har altid røget indendørs. Da jeg ventede min baby gjorde jeg klar udtryk for at jeg ikke ville befinde mig steder hvor der bliver røget med mit barn. Efter min baby kom til verden, spurgte jeg egentlig om de ikke kunne lade være ved med at ryge hjemme hos hende mere, for ellers ville jeg ikke komme med min baby, da røgen stadig vil sidde i luften og være passiv rygning. 

Det sagde hun ok til, men jeg har da fundet ud af de ryger stadig derhjemme nogle gange, men så ved de jeg ikke kommer. 

HapsHapsHaps skriver:

Hej alle - jeg har et lille dilemma som jeg gerne vil høre andres mening om.

Jeg har termin om 4 uger og skal føde vores første barn; en lille dreng <3 Vi bor i en mindre by ca 50 km fra min mor. Min mor har ikke vil og bor i en mindre lejlighed, og hun har udtrykt ønske om at hun gerne vil komme på besøg ofte og overnatte. Det er helt fint, selvom jeg egebetlig ikke er så meget for det - men fred med det, hun er mormor og hun glæder sig  

Problemet er at min mor er ryger, og altid har været det. Jeg hader det virkelig, men har opgivet at gøre noget ved det. Forleden spurgte hun mig ligeud hvordan jeg har det med at der ryges foran/i nærheden af vores søn - og det har jeg det rigtig skidt med! Jeg vil så vidt muligt i Egå at han ser familiemedlemmer der ryger mens han vokser op; det skal ikke være en normal del af hans liv at få at vide at rygning er skidt, samtidig med at flere familiemedlemmer åbenlyst er rygere. 

Nå, men min mor er vred på mig nu. Hun synes jeg er hysterisk; hun ryger ikke indendørs, og hun synes at så længe man er udenfor bør der være frit lejde. Hun må gerne ryge udendørs, men jeg fortalte hende at jeg kommer til at gå væk med min dreng indtil hun har røget færdig, pakket askebæger og skodder væk igen og vasket hænder. Jeg kunne tydeligt mærke på hende at hun blev fornærmet og sur; men hun spurgte selv direkte og jeg synes jeg var meget stille og rolig i mit svar. 

Allerede nu synes jeg også det er svært at skulle tænke på at få ham passet ved hende når han bliver større; der kan hun jo ikke efterlade ham for at gå ned og ryge, og jeg kan ikke stole på at hun så bare ikke ryger mens han er der. Jeg synes det er rigtig svært; men er jeg for meget her?

Jeg har set på mine forældre ryge hele mit liv; de har sagt til mig at jeg ikke skulle ryge, samtidig med at de selv har siddet jeg pulset indendørs så længe jeg kan huske. Jeg blev selv ryger i teenageårene med den tanke, at når mine forældre gjorde det så kunne det jo ikke være så slemt! Min dreng skal simpelthen beskyttes fra at opleve rygning som nornalt! 

Hvad tænker I? Er jeg virkelig hysterisk eller mine krav i orden?

Da jeg fik mine store drenge for snart 18 år siden , var man slet ikke så beviste om rygning inde mm som idag . Hele min familie røg, men ikke os. Jeg havde et stort ønske om mine drenge skulle vokse op uden røg , var lidt drastisk og satte et klister mærke op i vinduet på ydre døren . Er helt sikkert på de fandt mig temmelig hysterisk men det blev respekteret .

idag er de stoppet med at ryge og man ser også anderledes på rygning

spørger du mig , så NEJ så er du bestemt ikke hysterisk . Du træffer et valgt på vegne af dit barn . Jeg ville have nøjagtigt samme tilgang som dig . 

HapsHapsHaps skriver:

Hej alle - jeg har et lille dilemma som jeg gerne vil høre andres mening om.

Jeg har termin om 4 uger og skal føde vores første barn; en lille dreng <3 Vi bor i en mindre by ca 50 km fra min mor. Min mor har ikke vil og bor i en mindre lejlighed, og hun har udtrykt ønske om at hun gerne vil komme på besøg ofte og overnatte. Det er helt fint, selvom jeg egebetlig ikke er så meget for det - men fred med det, hun er mormor og hun glæder sig  

Problemet er at min mor er ryger, og altid har været det. Jeg hader det virkelig, men har opgivet at gøre noget ved det. Forleden spurgte hun mig ligeud hvordan jeg har det med at der ryges foran/i nærheden af vores søn - og det har jeg det rigtig skidt med! Jeg vil så vidt muligt i Egå at han ser familiemedlemmer der ryger mens han vokser op; det skal ikke være en normal del af hans liv at få at vide at rygning er skidt, samtidig med at flere familiemedlemmer åbenlyst er rygere. 

Nå, men min mor er vred på mig nu. Hun synes jeg er hysterisk; hun ryger ikke indendørs, og hun synes at så længe man er udenfor bør der være frit lejde. Hun må gerne ryge udendørs, men jeg fortalte hende at jeg kommer til at gå væk med min dreng indtil hun har røget færdig, pakket askebæger og skodder væk igen og vasket hænder. Jeg kunne tydeligt mærke på hende at hun blev fornærmet og sur; men hun spurgte selv direkte og jeg synes jeg var meget stille og rolig i mit svar. 

Allerede nu synes jeg også det er svært at skulle tænke på at få ham passet ved hende når han bliver større; der kan hun jo ikke efterlade ham for at gå ned og ryge, og jeg kan ikke stole på at hun så bare ikke ryger mens han er der. Jeg synes det er rigtig svært; men er jeg for meget her?

Jeg har set på mine forældre ryge hele mit liv; de har sagt til mig at jeg ikke skulle ryge, samtidig med at de selv har siddet jeg pulset indendørs så længe jeg kan huske. Jeg blev selv ryger i teenageårene med den tanke, at når mine forældre gjorde det så kunne det jo ikke være så slemt! Min dreng skal simpelthen beskyttes fra at opleve rygning som nornalt! 

Hvad tænker I? Er jeg virkelig hysterisk eller mine krav i orden?

Det er helt rimeligt at kræve at drengen ikke bliver udsat for røg og det må I jo snakke om hvordan det kan lade sig gøre.

Men at skærme ham fra overhovedet at se en ryger bliver simpelthen så meget op af bakke. Han kommer jo til at se rygere alle mulige steder.

Så jeg synes du skal skrue en smule ned, men selvfølgelig sikre at han ikke bliver udsat for passiv rygning.

Jeg forstår det fuldt ud. Jeg har det på samme måde med rygning. Jeg HADER det. Vi har samme regler som dig. Hvis ikke nogle er hysteriske, så stopper rygningen jo aldrig. Jeg synes egentligt, at vi som mennesker er klogere end det. Vi ved jo hvor skadeligt det er, så selvfølgelig skal det udfases helt fra vores samfund. Det bliver det jo kun ved at forhindre nye rygere. 

Jeg forstår godt det er svært at stoppe, derfor skal vi jo sætte ind inden. Og det starter med at lære de små hvor farligt det er.

Jeg har været til 5 begravelser i mit liv, hvor rygning var skyld i alt for tidlig død! Nogle grundet KOL, andre grundet kræft i lungerne. 

IenFart skriver:

Det er helt rimeligt at kræve at drengen ikke bliver udsat for røg og det må I jo snakke om hvordan det kan lade sig gøre.

Men at skærme ham fra overhovedet at se en ryger bliver simpelthen så meget op af bakke. Han kommer jo til at se rygere alle mulige steder.

Så jeg synes du skal skrue en smule ned, men selvfølgelig sikre at han ikke bliver udsat for passiv rygning.

Jeg forstår hvad du mener - og jeg ved selvfølgelig godt at jeg ikke kan undgå at han ser rygere og røg i løbet af sin opvækst. Jeg har naturligvis ikke tænkt mig at bede fremmede mennesker om ikke at ryge i hans nærhed det her handler mere om at det er hans mormor. Jeg håber selvfølgelig at de får et godt og tæt forhold til hiny, og det er mere i den slags relationer jeg synes det er synd og skam at han oplever rygning. 

HapsHapsHaps skriver:

Hej alle - jeg har et lille dilemma som jeg gerne vil høre andres mening om.

Jeg har termin om 4 uger og skal føde vores første barn; en lille dreng <3 Vi bor i en mindre by ca 50 km fra min mor. Min mor har ikke vil og bor i en mindre lejlighed, og hun har udtrykt ønske om at hun gerne vil komme på besøg ofte og overnatte. Det er helt fint, selvom jeg egebetlig ikke er så meget for det - men fred med det, hun er mormor og hun glæder sig  

Problemet er at min mor er ryger, og altid har været det. Jeg hader det virkelig, men har opgivet at gøre noget ved det. Forleden spurgte hun mig ligeud hvordan jeg har det med at der ryges foran/i nærheden af vores søn - og det har jeg det rigtig skidt med! Jeg vil så vidt muligt i Egå at han ser familiemedlemmer der ryger mens han vokser op; det skal ikke være en normal del af hans liv at få at vide at rygning er skidt, samtidig med at flere familiemedlemmer åbenlyst er rygere. 

Nå, men min mor er vred på mig nu. Hun synes jeg er hysterisk; hun ryger ikke indendørs, og hun synes at så længe man er udenfor bør der være frit lejde. Hun må gerne ryge udendørs, men jeg fortalte hende at jeg kommer til at gå væk med min dreng indtil hun har røget færdig, pakket askebæger og skodder væk igen og vasket hænder. Jeg kunne tydeligt mærke på hende at hun blev fornærmet og sur; men hun spurgte selv direkte og jeg synes jeg var meget stille og rolig i mit svar. 

Allerede nu synes jeg også det er svært at skulle tænke på at få ham passet ved hende når han bliver større; der kan hun jo ikke efterlade ham for at gå ned og ryge, og jeg kan ikke stole på at hun så bare ikke ryger mens han er der. Jeg synes det er rigtig svært; men er jeg for meget her?

Jeg har set på mine forældre ryge hele mit liv; de har sagt til mig at jeg ikke skulle ryge, samtidig med at de selv har siddet jeg pulset indendørs så længe jeg kan huske. Jeg blev selv ryger i teenageårene med den tanke, at når mine forældre gjorde det så kunne det jo ikke være så slemt! Min dreng skal simpelthen beskyttes fra at opleve rygning som nornalt! 

Hvad tænker I? Er jeg virkelig hysterisk eller mine krav i orden?

Helt enig med de fleste andre; du er ikke hysterisk. Jeg har også sat meget klare grænser mht. min egen søn og min mor, som ryger. 

Dog vil jeg sige, at der også, som jeg har talt med min mand om flere gange, kan ligge en værdi i, at et barn på nært hold oplever en voksen, der “går i knæ” og siger, “Ved du hvad? Jeg ryger, fordi jeg var dum engang at begynde på det, og nu, 40 år senere, kan jeg slet ikke stoppe igen, selvom jeg virkelig gerne vil, og det gør mig rigtig ked af det.”

Det var i hvert fald sådan, min mands far valgte at gøre det, og det har haft den effekt, at min mand altid har taget afstand til det, fordi han vidste, at det er en “fælde”. 

Når min mor en gang imellem har været på besøg, har jeg lagt meget vægt på, når hun står udenfor og pulser, at stå og sige “aaaaaaaad, hvor er det bare ulækkert at mormor står og suger det giftige stads ned i lungerne!”, og når hun kommer ind “puuuuuha, hvor du lugter af røg, mor. Ad bad!” (Min mor ved godt, at det er total opdragelsesstrategi, og intet personligt)

Men altså, jeg synes ikke du er hverken hysterisk eller urimelig. Dit hjem og dit barn; dine betingelser. Og hvis ikke hun kan overholde dem, jamen, så må hun jo vælge om det skal være rygning, eller hendes barnebarn, der er det vigtigste. 

HapsHapsHaps skriver:

Hej alle - jeg har et lille dilemma som jeg gerne vil høre andres mening om.

Jeg har termin om 4 uger og skal føde vores første barn; en lille dreng <3 Vi bor i en mindre by ca 50 km fra min mor. Min mor har ikke vil og bor i en mindre lejlighed, og hun har udtrykt ønske om at hun gerne vil komme på besøg ofte og overnatte. Det er helt fint, selvom jeg egebetlig ikke er så meget for det - men fred med det, hun er mormor og hun glæder sig  

Problemet er at min mor er ryger, og altid har været det. Jeg hader det virkelig, men har opgivet at gøre noget ved det. Forleden spurgte hun mig ligeud hvordan jeg har det med at der ryges foran/i nærheden af vores søn - og det har jeg det rigtig skidt med! Jeg vil så vidt muligt i Egå at han ser familiemedlemmer der ryger mens han vokser op; det skal ikke være en normal del af hans liv at få at vide at rygning er skidt, samtidig med at flere familiemedlemmer åbenlyst er rygere. 

Nå, men min mor er vred på mig nu. Hun synes jeg er hysterisk; hun ryger ikke indendørs, og hun synes at så længe man er udenfor bør der være frit lejde. Hun må gerne ryge udendørs, men jeg fortalte hende at jeg kommer til at gå væk med min dreng indtil hun har røget færdig, pakket askebæger og skodder væk igen og vasket hænder. Jeg kunne tydeligt mærke på hende at hun blev fornærmet og sur; men hun spurgte selv direkte og jeg synes jeg var meget stille og rolig i mit svar. 

Allerede nu synes jeg også det er svært at skulle tænke på at få ham passet ved hende når han bliver større; der kan hun jo ikke efterlade ham for at gå ned og ryge, og jeg kan ikke stole på at hun så bare ikke ryger mens han er der. Jeg synes det er rigtig svært; men er jeg for meget her?

Jeg har set på mine forældre ryge hele mit liv; de har sagt til mig at jeg ikke skulle ryge, samtidig med at de selv har siddet jeg pulset indendørs så længe jeg kan huske. Jeg blev selv ryger i teenageårene med den tanke, at når mine forældre gjorde det så kunne det jo ikke være så slemt! Min dreng skal simpelthen beskyttes fra at opleve rygning som nornalt! 

Hvad tænker I? Er jeg virkelig hysterisk eller mine krav i orden?

Jeg synes kun du er hysterisk hvad angår at askebæger osv skal pakkes helt væk. Det synes jeg ikke du kan tillade dig at bestemme. Men forstår udemærket det at du ser at hun vasker hænder først. 

Hun ryger i forvejen udenfor hvilket er godt. Og du kan ikke skærme din dreng fra rygere. De er alle steder. Selv pædagogerne i institutioner har rygepauser. Må han så heller ikke være der?

AnoMor skriver:

Jeg synes kun du er hysterisk hvad angår at askebæger osv skal pakkes helt væk. Det synes jeg ikke du kan tillade dig at bestemme. Men forstår udemærket det at du ser at hun vasker hænder først. 

Hun ryger i forvejen udenfor hvilket er godt. Og du kan ikke skærme din dreng fra rygere. De er alle steder. Selv pædagogerne i institutioner har rygepauser. Må han så heller ikke være der?

 

Jeg ville bestemt forvente at der ikke står fyldte askebægere i nærheden af børnene, og at pædagogerne der ryger gør det et sted hvor ungerne ikke kan se dem. Jeg håber bestemt at det er normen - men det kan da være jeg bliver forskrækket når min dreng skal i institution...

Jeg ville ikke kunne se halvdelen af min familie med de regler, det ville blive et bøvl uden lige

jeg synes nu ikke der er noget forfærdeligt i at de ser at rygning findes i familien også. Så kan man tale om hvorfor de ryger og at det enormt skadeligt men svært at stoppe med. Det er da en snak der er meget lettere at tage med fx rygere der er tæt på, end udfra fremmede mennesker som man måske ikke lige tager snakken med, sammen med sine børn min store dreng har fået øje på de grimme billeder på pakkerne nu, og så taler vi om hvad de betyder og hvorfor de er der, og min familie fortæller hvorfor de ikke bare stopper der er vel også noget læring i at forstå andre mennesker og hvorfor de gør som de gør, så længe det ikke skader dit barn (fx med passiv rygning indendørs)

Så længe mor og far ikke selv ryger så det bliver en hverdags ting, og på den måde en normal del af hverdagen , ville jeg ikke være så nervøs for det  

Hele tilgangen til rygning er jo generelt også en helt anden idag, end førhen . Rygere går udenfor og ved godt de skal skærme børn fra passiv rygning. Og alle vil stort set gerne stoppe , men npgen har svært ved det. Det er jo en helt anden sag end dengang man blev budt en cigaret hvert andet øjeblik og man rask væk pulsede indendøre uden at skænke det en tanke