Et tabu. Vi har nået grænsen.

Mor og meget mere skriver:

Det er for mig at se en helt anden situation end TS’. Forhistorien ligner, men du har end ikke mødt barnet og kan umuligt opleve den tabubelagte problematik, TS beskriver. 

Det er nu også mest forhistorien jeg mente . Ingen tvivl der. 

Jeg har ikke nogen råd til dig, udover dem du allerede har fået.

Men jeg synes ikke, det er mærkeligt, at din kæreste ikke elsker sin søn. Det er tabubelagt, men ikke mærkeligt, omstændighederne taget i betragtning. Og man kan ikke hykle nogle følelser, som ikke er der.

Jeg kan blive så harm over de kvinder, der snyder en mand til at blive far. Det er bare ikke i orden at droppe præventionen uden at fortælle manden det.

Det er så egoistisk. Og det bliver endnu værre, når hun bagefter laver samværschikane og forhindrer faderen i at få et godt forhold til barnet.

Og ikke mindst er det dybt egoistisk over for barnet, for det kommer jo til at gå ud over barnet - som det også gør her. Det er rigtig synd for ham, for han er jo helt uskylsig. 

Det er synd for jer alle, men jeg håber, I kan få hjælp.

Tommelise skriver:

Jeg har ikke nogen råd til dig, udover dem du allerede har fået.

Men jeg synes ikke, det er mærkeligt, at din kæreste ikke elsker sin søn. Det er tabubelagt, men ikke mærkeligt, omstændighederne taget i betragtning. Og man kan ikke hykle nogle følelser, som ikke er der.

Jeg kan blive så harm over de kvinder, der snyder en mand til at blive far. Det er bare ikke i orden at droppe præventionen uden at fortælle manden det.

Det er så egoistisk. Og det bliver endnu værre, når hun bagefter laver samværschikane og forhindrer faderen i at få et godt forhold til barnet.

Og ikke mindst er det dybt egoistisk over for barnet, for det kommer jo til at gå ud over barnet - som det også gør her. Det er rigtig synd for ham, for han er jo helt uskylsig. 

Det er synd for jer alle, men jeg håber, I kan få hjælp.

Ganske enig. 

Det er grotesk at der findes nogle kvinder, som opfører sig på den måde, og jeg skammer mig groft på deres vegne. ØV! 

Til TS: gør hvad der er rigtig for jeres familie, og tænk fremad. Tænk langsigtet og læg planer, og søg endelig al den profesionelle hjælp i kan. 

Øv, sagens største taber er barnet 

Tror mig når det engang går op for ham, at hans mor har brugt ham som en ting, og noget samvære været “træls” kommer det at gøre ondt, fordi selvom i ikke føler en tilknytning til ham er det hans FAR - Ouch

stakkels lille 10 årig dreng en mor der manipulere til sin egen fordel og far der ikke føler sig tilknyttet til sit barn 

øv øv øv

husk han er det største taber her 

Det er svært at elske nogen man ikke kender... især hvis de medfører kamp. Så det er helt normalt at han ikke føler et bånd, der har næsten ikke været en chance for at få et. 

I bliver nødt til at søge hjælp, men henblik på at her er et barn der næsten er uden en far, og det skal ikke ske.

Og så håber jeg at moren rupper sig og gør hvad der er bedst for hendes barn. Mage til egoisme

Sådan er det også hos os. 

Min kærestes eks har modarbejdet ham siden deres brud for over 15 år siden. 

Selv om datteren i dag er voksen og tit er hos os, så kan man mærke hvordan hendes mors had tll faren ligger i hende. Alle hendes kampe for lun t have datteren alene, ture i SF osv. Totalt opslidende og drænende og til sidst orker man ikke mere. Men drengen er kun 10 år, jeg håber i kan få noget hjælp. Kram