Barn nr 3?

Babyklar87 skriver:

Her var min mand mest på ideen. 

Vi havde stort oprydningsprojekt og det indebar tøj og legetøj fra de store. Og jeg var godt i gang med grovsortering af hvad jeg synes der kunne smides til røde kors og hvad der skulle til mødrehjælpen. De store var i gang med at finde ud af hvad de ville sælge på loppemarked af deres legetøj. 

Men lige pludselig kunne jeg mærke at min mand slet ikke var parat til at vi skulle af med alle tingene. Han blev ved med at sige “vi kan jo gemme lidt, hvis nu” eller “får du ikke også lyst til en mere når du ser babytøj?” Det var lidt svært for ham at sige direkte. 

Men det tog os 1 år og 9 måneder at blive gravide og vi nåede at købe et ICSI forsøg, så manden har virkelig ment det. 

Det er så fantastisk med en efternøler og det har givet os alle SÅ meget, også de store børn. 

Det sku helt rørene at høre. Ham har du været heldig med

næsten en hver kvindes drøm at møde en der vil ha alle de børn

Anonym skriver:

Det sku helt rørene at høre. Ham har du været heldig med

næsten en hver kvindes drøm at møde en der vil ha alle de børn

Ja han er med på den værste  Altså han ævlede om en nr. 4, da jeg lige var kommet på opvågningen efter kejsersnit. 

Det er rart ikke at skulle overtale/overbevise om, hvorfor det er en god ide. Men efter han blev far har han lagt al energi i de børn. Han er 100 gange mere nærværende end hans egen far har været med ham. 

Babyklar87 skriver:

Ja han er med på den værste  Altså han ævlede om en nr. 4, da jeg lige var kommet på opvågningen efter kejsersnit. 

Det er rart ikke at skulle overtale/overbevise om, hvorfor det er en god ide. Men efter han blev far har han lagt al energi i de børn. Han er 100 gange mere nærværende end hans egen far har været med ham. 

Hehe du fik mig lige til at grine da du skrev han er med på den værste

ja det dejligt at man ikke skal overbevise osv. 

Og det dejligt at han er det. Nogle mennesker nægter at ende eller være som ens forældre. Fordi det er ens største mareridt. Det godt at han er en god far tusind tak for dine svar

Jeg har stemt, at han ønsker det lige så meget som mig, for det sagde han, at jeg skulle . Selv tror jeg nok, at den ligger et sted mellem, at han er med på ideen, men nok især fordi det er et stort ønske for mig. Jeg tror godt, at han kunne være tilfreds med de to vi har, hvis jeg var. 

Vi er begge enebørn og har måske lidt komplekser deraf. Vi ønsker i hvert fald at give vores børn (mange) søskende. Men det er hårdt når de er små, og det er kommet bag på os - måske især min mand, hvor hårdt det er. 

Vores børn er nu 2 og 4 år. Jeg håber der kommer en 3’er inden længe, men vi tager det stille og roligt og mærker efter, hvornår overskuddet og lysten er der.

Morogbarn skriver:

Jeg har stemt, at han ønsker det lige så meget som mig, for det sagde han, at jeg skulle . Selv tror jeg nok, at den ligger et sted mellem, at han er med på ideen, men nok især fordi det er et stort ønske for mig. Jeg tror godt, at han kunne være tilfreds med de to vi har, hvis jeg var. 

Vi er begge enebørn og har måske lidt komplekser deraf. Vi ønsker i hvert fald at give vores børn (mange) søskende. Men det er hårdt når de er små, og det er kommet bag på os - måske især min mand, hvor hårdt det er. 

Vores børn er nu 2 og 4 år. Jeg håber der kommer en 3’er inden længe, men vi tager det stille og roligt og mærker efter, hvornår overskuddet og lysten er der.

Hehe okay

og ja i kan helt sikkert tag det stille og roligt.jeres børn er ikke så gamle endnu.

bare lige nyskerigt må jeg spørger om hvor gamle i er? 

Du behøver ikke svar hvis ikke du ønsker dette, helt forståeligt

Min mand og jeg har altid forestillet os, at vi skulle have tre børn. Jeg har haft ret svære graviditeter, men vi besluttede os alligevel til en treer. Han lod vente på sig - de to andre er lavet meget hurtigt, men mindstemanden tog lige knap et år. Undervejs talte vi om forskellige scenarier og blev enige om, at hvis jeg ikke blev gravid inden en given periode, så ville vi stoppe og finde fred med de to vi havde. I dag har vi 3 børn og skal absolut ikke have flere - det kan min krop ikke klare. Yngstemanden bliver 2 næste fredag.

Anonym skriver:

Hehe okay

og ja i kan helt sikkert tag det stille og roligt.jeres børn er ikke så gamle endnu.

bare lige nyskerigt må jeg spørger om hvor gamle i er? 

Du behøver ikke svar hvis ikke du ønsker dette, helt forståeligt

Vi er 32 begge to, så vi har jo stadig et par år at løbe på, men jeg ønsker heller ikke at blive for gammel. Man ved jo ikke hvor svært det bliver ��. Må jeg spørge, hvad grunden er til dit spørgsmål?

Lunae skriver:

Min mand og jeg har altid forestillet os, at vi skulle have tre børn. Jeg har haft ret svære graviditeter, men vi besluttede os alligevel til en treer. Han lod vente på sig - de to andre er lavet meget hurtigt, men mindstemanden tog lige knap et år. Undervejs talte vi om forskellige scenarier og blev enige om, at hvis jeg ikke blev gravid inden en given periode, så ville vi stoppe og finde fred med de to vi havde. I dag har vi 3 børn og skal absolut ikke have flere - det kan min krop ikke klare. Yngstemanden bliver 2 næste fredag.

Okay. Det også dejligt med de 3 i har og endeligt dejligt at når man endelig er afklaret. 

Og det uanset om det er 1-2-3-4 bare man til sidst er erklæret 

Morogbarn skriver:

Vi er 32 begge to, så vi har jo stadig et par år at løbe på, men jeg ønsker heller ikke at blive for gammel. Man ved jo ikke hvor svært det bliver ��. Må jeg spørge, hvad grunden er til dit spørgsmål?

Mener du hvorfor jeg spørg om det med barn nr 3 eller mener du med alderen?

Anonym skriver:

Okay. Det også dejligt med de 3 i har og endeligt dejligt at når man endelig er afklaret. 

Og det uanset om det er 1-2-3-4 bare man til sidst er erklæret 

Vi føler bare begge to at vores familie er fuldendt. Jeg bliver ikke længere skruk, når jeg ser gravide eller små spædbørn. Det er virkelig rart at komme der til.