Anonym skriver:
Tusind tak for dit svar.
Hvis du havde bedre helbred, altså hvis du ikke havde problemer med dine nyrer. Vil du have meget mere svære ved at glemme nr 3?
Hmm, det er svært at svare på.
Efter fødslen af min første kunne jeg blive helt trist bare ved tanken om, at næste gang måske var den sidste... Da jeg så blev gravid igen, havde jeg en missed abortion og efter den gik der ret lang tid inden jeg blev gravid igen. Her blev jeg nødt til at overveje scenarier, at vi slet ikke kunne få en nr. 2. Og jeg kom egentlig frem til den konklusion, at vi ville få et helt fint liv.
Så blev jeg gravid igen og havde en helt igennem forfærdelig graviditet afsluttet af tre ugers indlæggelse væk fra min store datter. Og det har jeg virkelig ikke lyst til at skulle prøve igen!
Med til ligningen hører, at begge vores børn er ørebørn. Den store sov først igennem omkring 2 år, og den lille på halvandet gør stadig ikke. Den store er desuden sansesensitiv og har en del andre udfordringer. Så jeg tror egentlig alt i alt, jeg ville slutte fred med, at vi har udfordringer nok i de to vi har.
Dét sagt, hvis jeg går hen og bliver gravid ved et uheld, så vil jeg vælge en abort grundet helbreddet. Hvis jeg ikke havde haft nyreproblemer, så ville jeg ikke kunne fravælge et barn og gennemgå en abort mere.
Anmeld
Citér