Alle de anbefalinger...

Nena skriver:

tja... tror måske også det er frygten for et dårligt resultat der nager. Så er det lettere at sige efter jul. Men måske man skulle få lavet sig en tid. Det er jo den letteste del af processen HVilke slags prøver blev i smidt i gennem da i kontaktede lægen?

Hej, vi har også været igang i godt et år med projekt baby, og jeg frygtede også at skulle til lægen, men det gik egentligt meget smertefrit, vi var til samtale dernede, og hun/lægen mente da bare at vi skulle starte med at få tjekket mandens sæd, så det fik vi et glas med hjem til, et par dage senere, kørte jeg til skive og afleverede den...  og 2 dage efter fik vi svaret fra egen læge, kvaliteten var ikke i top, så hun skrev med det samme en henvisning til fertilitetsklinikken, så vi kan komme igang..  næste skridt er så en samtale på klinikken hvor de så vil vurdere hvad vores muligheder er..

så jeg syntes da bare at du skal springe ud i det og få bestilt tid ved lægen

held og lykke med det

Vi er begyndt på vitaminpille, fiskepille, og zinkpille (forbedrer bl.a. sødkvaliteten) og så tager jeg self folinsyre.

Jeg tager ÆL tests og så dyrker vi sex lidt tiden inden ÆL og under..

Vi sexer om aftenen så sæden er i kroppen længe, for i dagtimerne skal jeg som regel på wc lige efter, og der kommer jo en masse ud igen når jeg rejser mig / er på wc..

Og ja, så er der kosten / drikkelse.

Masser af frugt / grønt,og undgår koffein som der bl.a. er i kakao... Drikker en masse og små måltider.

Forsøger ligeledes at motionere mere og undgår ligeledes andres røg..

Jeg er enig med svar her, om at man ikke nødvendigvis bør vente med at tage fat i lægerne. Da jeg blev gravid første gang for et år tilbage, udtalte jeg til min læge at jeg var bekymret over min alder (37) og faren for abort. Jeg fik en meget useriøs besked tilbage om at bare være glad for at være blevet gravid, og det skal nok gå godt. I uge ni hadde jeg en missed abortion.

Da jeg blev gravid igjen i april fortalte jeg selvsagt om aborten til min nye læge, udtalte igjen min bekymring, og bad om at der blev taget blodprøver for at holde øje med hcg-nivå. Det fik jeg, men aborterede igjen i uke seks denne gang.
Jeg sagde, at jeg gerne ville have en udredning, pga min høje alder.

Jeg måtte vente til september på at få en specialist til at fortælle mig, at jeg nu er på vej ind i overgangsalderen, og at det måske er for sent for oss. Dette kunne hun fortælle mig ud fra en enkelt blodprøve. Jeg gad godt vide hvorfor de skulle vente helt til september med at fortelle mig denne rimelig vigtige nyhed. Så havde vi nok ikke holdt pause fra prøvingen i løbet af sommeren.

Nu er vi henvist til fertilitetsklinikk, men det er måske allerede for sent. Og jeg fortryder virkelig at jeg ikke stod fast på at få at vide hvad der var "galt" med min kropp for et år tilbage. Man er simpelthen nødt til at kreve at blive hørt, ellers er man bare en nål i en høstak i systemet. Det er da klart at hvis jeg havde den viden som lægerne har, at jeg ville kreve at denne blodprøve blev taget allerede for et år tilbage.

mifune skriver:

Jeg er enig med svar her, om at man ikke nødvendigvis bør vente med at tage fat i lægerne. Da jeg blev gravid første gang for et år tilbage, udtalte jeg til min læge at jeg var bekymret over min alder (37) og faren for abort. Jeg fik en meget useriøs besked tilbage om at bare være glad for at være blevet gravid, og det skal nok gå godt. I uge ni hadde jeg en missed abortion.

Da jeg blev gravid igjen i april fortalte jeg selvsagt om aborten til min nye læge, udtalte igjen min bekymring, og bad om at der blev taget blodprøver for at holde øje med hcg-nivå. Det fik jeg, men aborterede igjen i uke seks denne gang.
Jeg sagde, at jeg gerne ville have en udredning, pga min høje alder.

Jeg måtte vente til september på at få en specialist til at fortælle mig, at jeg nu er på vej ind i overgangsalderen, og at det måske er for sent for oss. Dette kunne hun fortælle mig ud fra en enkelt blodprøve. Jeg gad godt vide hvorfor de skulle vente helt til september med at fortelle mig denne rimelig vigtige nyhed. Så havde vi nok ikke holdt pause fra prøvingen i løbet af sommeren.

Nu er vi henvist til fertilitetsklinikk, men det er måske allerede for sent. Og jeg fortryder virkelig at jeg ikke stod fast på at få at vide hvad der var "galt" med min kropp for et år tilbage. Man er simpelthen nødt til at kreve at blive hørt, ellers er man bare en nål i en høstak i systemet. Det er da klart at hvis jeg havde den viden som lægerne har, at jeg ville kreve at denne blodprøve blev taget allerede for et år tilbage.

Ihh... sender et stort

Men hvor har du ret i at man ikke skal vente. Jeg har også bestilt tid hos lægen nu.

Knus trådstarter der har skiftet identitet imellemtiden for at være mere anno for folk der googler

Miss BananaHammock skriver:

Nu har vi snart "1års dag" for vores projekt og jeg er godt nok ved at blive temmelig utoldmodig. Så var det jeg sad igår og tænkte på hvad næste skridt skulle være. Vi er enige om at vi venter med at blive tjekket til efter jul, men måske der var en masse ændringer i dagligdagen man kunne lave. Også var det jeg blev nysgerrig og derfor spør' jeg alle jer der prøver, der er gravide nu, der har været gravide, eller bare har en masse info: Hvilke tiltag har i hørt om, selv benyttet osv?

Fortæl om jeres oplevelser med gode råd og de knap så troværdige vandre historier
Er der nogle ting i har gjort af "overtro", uden at vide om det egentlig virker?!

Vi stoppede begge med at ryge, % alkohol - dette påvirker især mandens sædkvalitet, spise sundt med masser at det sunde fedt og holdte os væk fra sukker og "korte" kulhydrater og så dyrkede vi helt vildt meget motion. Da vi havde gjort det i ca 3 måneder blev jeg gravid. Da havde vi prøver i 1,5 år. Nu er jeg i uge 30 og skal føde en pige til januar. Husk gra-vitamin.

Jeg vil gerne anbefale bogen "Gravid i en fart" af Karen Trewinnard... hun beskriver forskellige cases og giver gode fif til at optimerer fertiliteten hos både mand og kvinde.

Jeg blev ikke gravid, da jeg gerne ville. Det tog et års tid, hvor vi bare ikke brugte prævention... så yderligere et par år hvor vi brugte ÆLtest, tempraturmetode osv osv. Min læge blev kontaktet, men ville først ikke henvise videre, fordi jeg var så ung (25). Til sidst blev vi så henvist til undersøgelse, og min mand fik først undersøgt sin sædkvalitet. Vi fik at vide, de altid starter med manden, fordi det er let og billigt - og der er ingen grund til at lave mere indviklede ting, før de ved hvordan det står til hos ham. Min mand fejlede ikke noget, men var helt normal. Jeg kom på en venteliste og skulle have hormoner, men i mellemtiden blev jeg færdiguddannet og vi besluttede at sætte det på standby i nogle måneder, så jeg ikke skulle gå til eksamen midt i hormon-helvedet. Vi skulle også giftes den sommer og jeg ville gerne være smuk i kjolen!... jeg begyndte at løbetræne og kostomlagde - ingen sukker, ingen hvidt brød og meget frugt og grønt i små måltider... med andre ord, diabetes-kost egnet til at holde blodsukkeret stabilt. Blodsukkeret har stor indflydelse på hormonbalancen. 

Jeg var ikke overvægtig, men tabte 3 kilo og blev strammet op... jeg havde en meget ustabil cyklus, så jeg bemærkede ikke, at jeg gik over tid. Jeg havde opgivet at "kunne selv" og ventede bare på behandling. Jeg følte mig så alligevel oppustet og øm osv - og tog en test - mest for at udelukke det!! - og jeg var gravid!... to dage før brylluppet og senere undersøgelser viste, at jeg var 9 uger henne. 

Jeg kan helt sikkert anbefale at se på madvaner, røg og alkohol... Det gælder om at lave ordentlige vilkår for baby at bo i 

Joanna skriver:

 Vi fik at vide, de altid starter med manden, fordi det er let og billigt - og der er ingen grund til at lave mere indviklede ting, før de ved hvordan det står til hos ham.

det gør alle læger ikke, vil jeg lige understrege. Vi blev begge to tjekket samtidig

Tjuhl skriver:

 

det gør alle læger ikke, vil jeg lige understrege. Vi blev begge to tjekket samtidig

Det var da dejligt! Det er bare endnu et eksempel på, at de ikke er enige i sundhedssystemet. De forskelle, der har været i vejledningen hos vores konsultationsjordemoder, til vores praktiserende læge, til barselsgangen til sundhedsplejersken...  Det er til at blive skør i bolden af!

Joanna skriver:

Det var da dejligt! Det er bare endnu et eksempel på, at de ikke er enige i sundhedssystemet. De forskelle, der har været i vejledningen hos vores konsultationsjordemoder, til vores praktiserende læge, til barselsgangen til sundhedsplejersken...  Det er til at blive skør i bolden af!

jeg har en veninde der ville testet efter de har prøvet i flere år, og først sagde hendes læge, at man ikke måtte blive undersøgt hvis man var under 25. Da hun så endelig fik nedkæmpet den påstand, sagde han, at han ikke kunne henvise hende til fertilitetsklinikken på OUH før hun havde tabt sig, da vejede hun 10 kilo mindre end jeg gør og jeg er igang med behandlinger på OUH

det er da supertræls, at der ikke er eet regelsæt der skal følges, og ikke en masse personlige meninger fra lægernes side