Hvor ofte får i komplimenter?

Mange tak for jeres svar. Dejligt der er så mange som blir rost og anerkendt. Jeg går ærlig talt og blir mer og mer ked af at det ikke sker for mig. Jeg ved min mand elsker mig men hvor jeg dog savner at høre det fra ham!! Har sagt det til ham maaaange gange før men det hjælper ikke!! Det gør mig virkelig ked af det! Jeg ved ikke hva jeg egentlig ville med dette indlæg, tror bare jeg havde brug for at komme ud med det da jeg ikke har nogen at snakke med om det her!

Hver eneste dag. Vi kysser hinanden farvel om morgenen, siger vi elsker hinanden flere gange dagligt, roser hinandens udseende, kysser, kæler, driller osv. Krammer, og det sammen med min datter (min kæreste er selvsagt bonusfar), altså vi krammer meget alle sammen, mange kys om dagen, så det går hele vejen rundt hvis man kan sige det sådan. Det er helt fantastisk, da jeg tidligere var i et forhold fyldt med psykisk og fysisk vold i hele 6 år. Min datter nåede at være der i 2.5år før jeg endelig kunne slippe fri med hende - for mig har det altid været enormt vigtigt at vise kærlighed og nærhed til dem man elsker, og nu får vi så meget igen fra min kæreste. Det tog lang tid før jeg kunne acceptere hans ros, og troede altid der lå et agenda bag, når han roste mig.

Er ked af du ikke føler du får ros og kærlighed nok. Jeg synes du skal sige det til din mand, og fortælle du har brug for at han får sat ord på lidt mere. Og så start med selv at nusse og kæle lidt med ham i hverdagen, giv ham komplimenter osv, sø vil der helt sikkert komme noget igen ❤️

Aldrig uopfordrede komplimenter... Kun komplimenter, som et automatisk svar på, at jeg komplimenterer ham ... eller hvis jeg direkte spørger, om han stadig kan "lide" mig... Jeg nævner det ofte for ham - men han synes selv, at han komplimenterer rigtig meget, - mere end hvad der er naturligt for ham... 

Vi har heller ikke meget fysisk kontakt - faktisk har vi ikke dyrket sex siden jeg blev gravid tilbage i oktober Bliver ofte bange for, om han stadig kan tænde på mig, eller om han reelt synes, jeg er blevet for tyk... (og desværre er jeg lidt begyndt at 'trøstespise' pga. manglen på fysisk kontakt... - hvilket jo bare forværrer vægten!! Vejede ca. 5kg mere end da vi mødtes da jeg blev gravid - og har nu allerede taget 10kg på i graviditeten) 

Det virker ikke til, at han savner hverken nærvær eller sex... men han savner overskud... han har haft meget travlt på arbejde og synes det er hårdt at være far - så det er hans begrundelser, hvis jeg bringer emnet op... 

Bliver nogle gange lidt bange for, hvordan det skal gå os i længden.. pt. dulmer jeg savnet med nærvær fra den 2 årige - og nok snart også fra baby - men hvad når det mindskes...? Får vi så stablet noget mere kæresteagtig kontakt på benene igen, eller får jeg lige pludselig nok?!?! Vi har det godt på alle mulige andre områder og har (ellers) en dejlig hverdag sammen... 

Anonym skriver:

Mange tak for jeres svar. Dejligt der er så mange som blir rost og anerkendt. Jeg går ærlig talt og blir mer og mer ked af at det ikke sker for mig. Jeg ved min mand elsker mig men hvor jeg dog savner at høre det fra ham!! Har sagt det til ham maaaange gange før men det hjælper ikke!! Det gør mig virkelig ked af det! Jeg ved ikke hva jeg egentlig ville med dette indlæg, tror bare jeg havde brug for at komme ud med det da jeg ikke har nogen at snakke med om det her!

Husker du at sige noget til ham? 

Jeg ved fra mit forhold af, at hvis jeg ikke giver min kæreste komplimenter, så drosler han også virkelig ned på dem til sidst.. Hvorimod hvis jeg begynder at give ham komplimenter hver dag, så får jeg 10 foldigt tilbage 

Hos os er der gode og dårlige tider - lige nu går vi igennem en dårlig. Min kæreste er ved at gå ned med stress igen, og vil sige op og blive selvstændig - på trods af at vi ikke har råd til at han skal rende og fjolle rundt. 

Og nå ja - vi har treårsdag på fredag - men tror ærligt ikke at det skal fejres. Der er ingen kys eller kram i forholdet lige pt. Heldigvis har vi vores skønne datter på 5 måneder. Vi er ærlig talt snart som to der bare bor sammen ... og det er ikke sådan jeg vil have det ... men .. mit hoved er bare så .. træt ....

Men havde jeg vidst at tingene ville blive sådan her , så .... ja .... 

Janet1989 skriver:

Hos os er der gode og dårlige tider - lige nu går vi igennem en dårlig. Min kæreste er ved at gå ned med stress igen, og vil sige op og blive selvstændig - på trods af at vi ikke har råd til at han skal rende og fjolle rundt. 

Og nå ja - vi har treårsdag på fredag - men tror ærligt ikke at det skal fejres. Der er ingen kys eller kram i forholdet lige pt. Heldigvis har vi vores skønne datter på 5 måneder. Vi er ærlig talt snart som to der bare bor sammen ... og det er ikke sådan jeg vil have det ... men .. mit hoved er bare så .. træt ....

Men havde jeg vidst at tingene ville blive sådan her , så .... ja .... 

 

Får I passet jeres datter og kommer lidt ud? Det gør virkelig underværker med sådan en kæresteaften, og det vil nok også hjælpe din mand måske 

Vi er begge mega dårlige men vi har stadig af aftale hvis den ene mangler det siger vi det, det er dog ikke sket inu det er nok når det endelig sker jeg er bare glad for at jeg stadig elsker ham efter 11år og vi vågner op sammen hverdag 

Unicorn1 skriver:

Husker du at sige noget til ham? 

Jeg ved fra mit forhold af, at hvis jeg ikke giver min kæreste komplimenter, så drosler han også virkelig ned på dem til sidst.. Hvorimod hvis jeg begynder at give ham komplimenter hver dag, så får jeg 10 foldigt tilbage 

Ja det er altid mig som fortæller ham hvor dejlig og god en mand han er og hvor godt han ser ud og hvor dygtig han er til bla hans arbejde osv osv. Som sagt jeg tvivler ikke på at han elsker mig, han har bare aldrig været god til at udtrykke sig og give komplimenter. Jeg er lige modsat og er typen som har behov for at blive bekræftet en gang imellem. Jeg giver også en masse ros og kærlighed til vores børn. Har også fortalt ham det mange gange men det er åbenbart svært for ham. Kommer desværre ikke naturligt for ham. 

Anonym skriver:

Ja det er altid mig som fortæller ham hvor dejlig og god en mand han er og hvor godt han ser ud og hvor dygtig han er til bla hans arbejde osv osv. Som sagt jeg tvivler ikke på at han elsker mig, han har bare aldrig været god til at udtrykke sig og give komplimenter. Jeg er lige modsat og er typen som har behov for at blive bekræftet en gang imellem. Jeg giver også en masse ros og kærlighed til vores børn. Har også fortalt ham det mange gange men det er åbenbart svært for ham. Kommer desværre ikke naturligt for ham. 

Nej det er en vanvittig svær ting at gøre, hvis det ikke ligger til én.. Jeg har heller aldrig været god til det, men øver mig virkelig meget.. 

Prøv at snakke med ham om det igen.. Jo flere snakke, jo mere husker han det måske 

Anonym skriver:

Ja det er altid mig som fortæller ham hvor dejlig og god en mand han er og hvor godt han ser ud og hvor dygtig han er til bla hans arbejde osv osv. Som sagt jeg tvivler ikke på at han elsker mig, han har bare aldrig været god til at udtrykke sig og give komplimenter. Jeg er lige modsat og er typen som har behov for at blive bekræftet en gang imellem. Jeg giver også en masse ros og kærlighed til vores børn. Har også fortalt ham det mange gange men det er åbenbart svært for ham. Kommer desværre ikke naturligt for ham. 

Jeg har selv sindssyg svært ved at vise mine følelser for min mand, og har haft det i alle de 25 år vi har været gift. Jeg har svært ved både at sige det, og at tage initiativ til berøring og kys.

Jeg elsker at han gør det, men det tog mig mange år at falde til ro med. Forstået på den måde, at jeg også har meget svært ved at tage imod hans komplimenter. 

Min mand er bare super god til at acceptere mig, og han har lært mig at slappe af med det.

For nogen er det bare ikke en naturlig ting, og for mig følte jeg vitterlig at jeg skulle overskride en meget intim grænse, hvis jeg skulle dele Mine følelser med andre end mig selv. Jeg blev direkte ubehagelig til mode, hvis jeg blev sat i en situation hvor andre forventede at jeg roste eller på anden måde skulle vise følelser.

I dag er det meget bedre, men stadig ikke bare noget jeg gør, og slet ikke til hvem som helst.

Jeg kan nemmere give min mand komplimenter end nogen andre i hele verden, fordi jeg er tryg ved ham nu. Men det er en uendelig kamp - for jeg ved jo at han selvfølgelig også har brug for at høre mig sige det til ham. Han har jo også brug for min bekræftigelse. 

Jeg tænker at du bare skal overøse ham med ros, komplimenter og kærlighed. Og rør ved ham. Betragt ham, og bare vis ham at du elsker ham trods alt.

Måske kan han også tage ved lære af dig.