Når man håbede at mødregruppen blev venner

Anonym skriver:

Skrev du lige mit indlæg? 

 

Jeg håbede også - har også lagt op til svømmeren, babybio og gåtur ... men de har vist nok i deres egne veninder. De er i hvertfald ikke interesseret. 

Og ja - hvor får man venner som voksen? Kollegaerne ses jeg med når jeg ik er på barsel. Men det er blot kollegaere. 

Haha ja det er åbenbart et større problem, end jeg lige havde regnet med .. 

Ja jeg er ikke engang i arbejde lige pt.. Men som du også selv er inde på, så er kollegaer ofte kun kollegaer 

tossen93 skriver:

Prøv noget legestue måske? 

Legestue? Det ved jeg ikke helt, hvad er 

Første gruppe var vi utroligt forskellige og gik fra 6 til 3 hurtigt.  Den ene ses vi fast med og ungerne falder i hak også dem der er kommet til efter . Selvom der går måneder mellem vi ses.  

Anden gruppe sås vi fast men gled ud efter endt barsel.  Det kom sig ret naturligt.  3 vat fra samme by og ser jo hinanden i hverdagen ned institutioner m.m 

Syntes der var STOR forskel i nr 1 og 2. Nr 1 mødregruppe babysvøm og bibliotek angement 1 gang om måneden.  ( han var en guddommeligt sovebarn)  

Nr 2 nægtede at sove i dagtimerne og når storebror gerne sov 13 timer om natten hvis ikke mere var det svært at nå babysvøm i den lokale svømmehal og det andet sted fandt divaen for kold med omklædningsrum m.m så overskuddet til at bonde med andre var meget meget lille . Men ses jo i lokal samfundet og små snakker alligevel.  

Mødregruppe er lidt ligesom en arbejdsplads. Man  tror alt bliver holdt ved lige når man stopper men ofte ude af syne ude af sind og det jo ikke ondt ment.  Men bare en realitet. 

Jeg er aldrig gået ind i en mødregruppe med intentionen om at få nye veninder. Vi har vores børn til fælles, og det var det for mig. Det var også grunden til at jeg droppede ud af min nr.2 mødregruppe. Der gik alt for meget veninde duller i den til mig 

Til gengæld så synes jeg man har et ansvar for selv at gøre en indsats hvis man møder et menneske som man kunne forstille sig kunne blive en ven. 

Jeg har aktivt inviteret forskellige mennesker hjem til lidt god mad og hygge. Og nogle bliver kun inviteret 1 gang, og jeg har også fået et par rigtig gode venner ud af det. Det kan være en kollega, en mor fra BH eller skole, eller hvem man nu lige falder i hak med. 

Men må  skal være aktiv, der står ikke lige pludselig en og banker på døren og vil være ens ven 

FruStolpe skriver:

Jeg er aldrig gået ind i en mødregruppe med intentionen om at få nye veninder. Vi har vores børn til fælles, og det var det for mig. Det var også grunden til at jeg droppede ud af min nr.2 mødregruppe. Der gik alt for meget veninde duller i den til mig 

Til gengæld så synes jeg man har et ansvar for selv at gøre en indsats hvis man møder et menneske som man kunne forstille sig kunne blive en ven. 

Jeg har aktivt inviteret forskellige mennesker hjem til lidt god mad og hygge. Og nogle bliver kun inviteret 1 gang, og jeg har også fået et par rigtig gode venner ud af det. Det kan være en kollega, en mor fra BH eller skole, eller hvem man nu lige falder i hak med. 

Men må  skal være aktiv, der står ikke lige pludselig en og banker på døren og vil være ens ven 

Haha jeg venter squ heller ikke på, at de står og banker på døren .. Jeg gør altid et eller andet, hvis jeg godt kunne tænke mig et venskab.. Og det har jeg også gjort med mødregruppe, men de bliver ved med at sige nej og aflyse osv. 

Jeg har også kun 2 veninder den ene har jeg kendt altid hun har selv børn og den anden er en 10 år yngre end mig og lever stadig ungdomslivet så ser dem ikke ret tit, der er flere mødre i bh og skole jeg snakker med og sagtens kunne blive veninder med, men har bare aldrig overskud til at se dem, flere af dem prøver at invitere osv men kan bare ikke finde overskud til det mellem arbejde, børn, fritidsinteresser, madlavning osv selvom jeg virkelig gerne ville, så måske dem du skriver til har det på samme måde som mig.

Anonym skriver:

Haha jeg venter squ heller ikke på, at de står og banker på døren .. Jeg gør altid et eller andet, hvis jeg godt kunne tænke mig et venskab.. Og det har jeg også gjort med mødregruppe, men de bliver ved med at sige nej og aflyse osv. 

Det er også ærgeligt. Men så er de jo bare ikke venne materiale 

Der er ikke andet for end at mærke efter hvornår der opstår lige det der gør at man måske kan blive venner. 

Tænker også at man skal igennem mange forsøg før man finder de rigtige. 

FruStolpe skriver:

Det er også ærgeligt. Men så er de jo bare ikke venne materiale 

Der er ikke andet for end at mærke efter hvornår der opstår lige det der gør at man måske kan blive venner. 

 

Tænker også at man skal igennem mange forsøg før man finder de rigtige. 

Ja det har du ret i.. Man havde bare aldrig så mange problemer med det, da man var yngre 

MorTil3+ skriver:

Jeg har også kun 2 veninder den ene har jeg kendt altid hun har selv børn og den anden er en 10 år yngre end mig og lever stadig ungdomslivet så ser dem ikke ret tit, der er flere mødre i bh og skole jeg snakker med og sagtens kunne blive veninder med, men har bare aldrig overskud til at se dem, flere af dem prøver at invitere osv men kan bare ikke finde overskud til det mellem arbejde, børn, fritidsinteresser, madlavning osv selvom jeg virkelig gerne ville, så måske dem du skriver til har det på samme måde som mig.

Jamen det kan da godt være, at du har ret.. Er da selvfølgelig også svært at finde tid

Det er tankevækkende hvor mange der egebtlig skriver herinde, og føler sig ensomme. Det må være virkelig hårdt! Jeg sidder og tænker: hvem er egentlig mine bedste veninder? Og hvor møder man dem? Det er jo tit virkelig tilfældigt... men min bedste veninde mødte jeg på gymnasiet for 15 år siden. Faktisk har jeg to andre, som jeg netop var i mødregruppe med, med min første fødte, så dem har jeg kendt i 9 år nu...og hvor vi den dag idag er på ferier sammen osv. 

Ellers har jeg nogle gode nabo veninder med børn på nogenlunde alder med mine... men når først børnene kommer i institution, så møder man også nogle der... men jeg vil sige jeg har tre sådan nære, nære veninder. Resten er jo sådan ude i periferien. Giver det mening? Og det er rigtig fint for mig med få. Man taler jo selvfølgelig med mangw forskellige i skole, bhv og vuggestue. Kunne det være en mulighed for dig? At lede den vej? Jeg ønsker dig det bedste: ingen skal være ensomme!