Jeg ved ikke hvad jeg skal ..

Flyttede sammen med min mand da jeg var 17, vi har været sammen i 9 år. Vi har 3 dejlige drenge sammen, og han har en datter fra tidligere forhold. Hun er 14 år.

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til hende da hun på ingen måde ønsker at jeg er en del af billedet. 

Men hendes provokerende adfærd overfor mig bliver bare værre. Bad hende i går om at tørre nogle af hendes ting af så jeg kunne blive færdig med rengøring i køkkenet. Det gad hun sku ikke medmindre jeg forlod køkkenet. Jeg gik så grædende derfra da jeg var virkelig var blevet kørt hårdt på den dag af hende. Min mand sprøg hende så hvorfor hun ikke bare kunne gøre hvad jeg havde bedt hende om, hendes svar var "fordi jeg kan" 

Hendes måde at behandle mig på ødelægger mere og mere for vores ægteskab, og ærligt ved jeg ikke hvor længe mere jeg kan holde det ud. Vi har hende i en 7/7 ordning. 

Jeg forsøger virkelig at glæde hende med dit og dat og snakke med hende. Men lige lidt hjælper det. 

Jeg overvejer skilsmisse, mister mere og mere for min mand. Jeg bliver så ked af at han i det mindste ikke forsvare mig og italesætter hendes dårlige adfærd. 

Føler mig så ulykkelig i øjeblikket. Måtte bare lige ud med det.

Ej okay, det er da på ingen måde iorden! Det må din mand sætte en stopper for. Eller evt dig selv? Kan du ikke ‘sætte hende på plads’ og bede hende opføre sig ordentlig? Spørge hende, hvad som tricker hende? Måske kan du lade være, at prøve og glæde hende. Spille hårdt lod hårdt i en periode. 

Jeg tænker skilsmisse måske er vildt. Man kan jo sige, hun jo ikke skal bo hjemme for evigt.... 

jeg forstår virkelig godt du er ked af det. Og det må vær enormt svært. Jeg kan ikke sætte mig ind i, at skulle bo med andre end mine egne børn, da jeg ikke har prøvet det. Men ville aldrig tolere hvis mine egne børn talte sådan til mig. Men man har nok, en anden indgangsvinkel, i din situation  

kæmpe kram herfra og håber det løser sig 

Den opførsel ville jeg aldrig finde mig i, hverken fra mine egne børn eller andres, jeg havde nok spurgt ret surt hvad pokker hun bilder sig ind at tale sådan og sendt hende på værelset indtil hun kom med en undskyldning. Hvis du sætter foden hårdt ned hver gang hun gør det tror jeg det vil ændre sig på sigt. Hun skal mærke at du ikke tolerere respektløs adfærd og hun skal mærke det hver eneste gang hun gør det. Din mand skal bakke dig op men du skal selv tage konflikterne så din mand ikke skal være bussemand.

solskinsliv skriver:

Den opførsel ville jeg aldrig finde mig i, hverken fra mine egne børn eller andres, jeg havde nok spurgt ret surt hvad pokker hun bilder sig ind at tale sådan og sendt hende på værelset indtil hun kom med en undskyldning. Hvis du sætter foden hårdt ned hver gang hun gør det tror jeg det vil ændre sig på sigt. Hun skal mærke at du ikke tolerere respektløs adfærd og hun skal mærke det hver eneste gang hun gør det. Din mand skal bakke dig op men du skal selv tage konflikterne så din mand ikke skal være bussemand.

Min mand ville blive stik tosset hvis jeg sendte hende på værelset. Vi er slet ikke enige i hvordan hun skal håndteres. Min mand mener at vi skal sætte os ned og snakke med hende. Men har erfaret at hun nægter at snakke såfremt jeg er i rummet. Så det vil jeg ikke... 

Hvorfor græder du bare fordi hun beder dig forlade køkkenet når hun støver af? - kunne jo være hun følte at du tjekkede om hun gjorde det ordenligt. - jeg gad heller ikke hvis jeg følte jeg blev bedømt og kigget på. Så ud fra det eksempel kan jeg ikke se nogen urimelig opførsel fra hende ? 

Soonmom skriver:

Hvorfor græder du bare fordi hun beder dig forlade køkkenet når hun støver af? - kunne jo være hun følte at du tjekkede om hun gjorde det ordenligt. - jeg gad heller ikke hvis jeg følte jeg blev bedømt og kigget på. Så ud fra det eksempel kan jeg ikke se nogen urimelig opførsel fra hende ? 

Jeg græd fordi jeg følte mig utilpas i mit eget hjem. Og nej, jeg er ikke en person der overvåger, det var hendes egne ting der skulle tørres af, så det vedrørte mig ikke hvorvidt  hun har grundig eller ej. Jeg havde bare brug for at hun gjorde det så jeg kunne komme videre med bordet.  Jeg blev rigtig ked af det fordi hendes reaktion var at læne sig mere mageligt tilbage og sende mig et attitude blik. 

Anonym skriver:

Jeg græd fordi jeg følte mig utilpas i mit eget hjem. Og nej, jeg er ikke en person der overvåger, det var hendes egne ting der skulle tørres af, så det vedrørte mig ikke hvorvidt  hun har grundig eller ej. Jeg havde bare brug for at hun gjorde det så jeg kunne komme videre med bordet.  Jeg blev rigtig ked af det fordi hendes reaktion var at læne sig mere mageligt tilbage og sende mig et attitude blik. 

 

Men hun er jo teenager, så det er vel en forventelig adfærd, så er det vigtigt at man er en rumlige og tilstedeværende voksen. Jeg ser stadig ikke nogen unormal adfærd andet end I har en teenager i huset 

Jeg synes det er voldsomt at overveje skilsmisse pga det. 

Hvis hun ikke vil dig, så lad vær med at tage konflikter og lad manden overtage dem og så hold minimal almen kontakt med hende. Evt tage en snak med hende hvor du spørger hende hvad hun tænker mht jeres forhold?? - om hun fortrækker at du trækker dig lidt så hun har sin far lidt for sig selv eller hvad det er der nager hende, hvis du siger du aldrig har haft en godt forhold til hende 

Anonym skriver:

Flyttede sammen med min mand da jeg var 17, vi har været sammen i 9 år. Vi har 3 dejlige drenge sammen, og han har en datter fra tidligere forhold. Hun er 14 år.

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til hende da hun på ingen måde ønsker at jeg er en del af billedet. 

Men hendes provokerende adfærd overfor mig bliver bare værre. Bad hende i går om at tørre nogle af hendes ting af så jeg kunne blive færdig med rengøring i køkkenet. Det gad hun sku ikke medmindre jeg forlod køkkenet. Jeg gik så grædende derfra da jeg var virkelig var blevet kørt hårdt på den dag af hende. Min mand sprøg hende så hvorfor hun ikke bare kunne gøre hvad jeg havde bedt hende om, hendes svar var "fordi jeg kan" 

Hendes måde at behandle mig på ødelægger mere og mere for vores ægteskab, og ærligt ved jeg ikke hvor længe mere jeg kan holde det ud. Vi har hende i en 7/7 ordning. 

Jeg forsøger virkelig at glæde hende med dit og dat og snakke med hende. Men lige lidt hjælper det. 

Jeg overvejer skilsmisse, mister mere og mere for min mand. Jeg bliver så ked af at han i det mindste ikke forsvare mig og italesætter hendes dårlige adfærd. 

Føler mig så ulykkelig i øjeblikket. Måtte bare lige ud med det.

Forstår dig fuldt ud. Min mand har en fra tidligere på 12 nu, jeg bad dem om at flytte for 3 år siden pga sønnens adfærd, vi havde ham altid, han er nok lidt værre end din bonus. Her er vi ude i en dreng uden empati og et voldsomt temperament. Men da det begyndte at gå ud over vores fælles børn fik jeg nok. Men kan sagtens sætte mig i din situation for jeg følte mig heller ikke hjemme i mit eget hjem. Min mand og jeg er stadig gift og vi ser hinanden i weekenderne, men det er da overhovedet ikke drømmen at leve på denne måde, men jeg elsker at være i mit hjem med mine 2 børn. 

Anonym skriver:

Flyttede sammen med min mand da jeg var 17, vi har været sammen i 9 år. Vi har 3 dejlige drenge sammen, og han har en datter fra tidligere forhold. Hun er 14 år.

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til hende da hun på ingen måde ønsker at jeg er en del af billedet. 

Men hendes provokerende adfærd overfor mig bliver bare værre. Bad hende i går om at tørre nogle af hendes ting af så jeg kunne blive færdig med rengøring i køkkenet. Det gad hun sku ikke medmindre jeg forlod køkkenet. Jeg gik så grædende derfra da jeg var virkelig var blevet kørt hårdt på den dag af hende. Min mand sprøg hende så hvorfor hun ikke bare kunne gøre hvad jeg havde bedt hende om, hendes svar var "fordi jeg kan" 

Hendes måde at behandle mig på ødelægger mere og mere for vores ægteskab, og ærligt ved jeg ikke hvor længe mere jeg kan holde det ud. Vi har hende i en 7/7 ordning. 

Jeg forsøger virkelig at glæde hende med dit og dat og snakke med hende. Men lige lidt hjælper det. 

Jeg overvejer skilsmisse, mister mere og mere for min mand. Jeg bliver så ked af at han i det mindste ikke forsvare mig og italesætter hendes dårlige adfærd. 

Føler mig så ulykkelig i øjeblikket. Måtte bare lige ud med det.

Har i haft hende 7/7 fra hun var fem, og du har ALTID haft et anstrengt forhold til hende? Det lyder ikke særlig rart at vokse op i.

Du græder fordi hun opfører sig som en teenager?

Forstår godt du synes det er hårdt at være bonusmor. Det har jeg også syntes før i tiden (har en bonuspige på samme alder) men ærlig talt så har pigerne jo ikke valgt os til bonusmødre, de er total prisgivet deres fars valg af kvinde.

Jeg tænker du skal rumme hende, vær lidt kold så tårene ikke løber i utide, sig fra når du føler for det.

Tænk på hvordan det er at være teen. Jeg tror godt du kan.

Hold af hende lidt endnu, snart er hun en skøn ung kvinde, som du har været med til at præge helt fra hun var en lille pige. Du kan godt være stolt <3

Flyttede sammen med min mand da jeg var 17, vi har været sammen i 9 år. Vi har 3 dejlige drenge sammen, og han har en datter fra tidligere forhold. Hun er 14 år.

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til hende da hun på ingen måde ønsker at jeg er en del af billedet. 

Men hendes provokerende adfærd overfor mig bliver bare værre. Bad hende i går om at tørre nogle af hendes ting af så jeg kunne blive færdig med rengøring i køkkenet. Det gad hun sku ikke medmindre jeg forlod køkkenet. Jeg gik så grædende derfra da jeg var virkelig var blevet kørt hårdt på den dag af hende. Min mand sprøg hende så hvorfor hun ikke bare kunne gøre hvad jeg havde bedt hende om, hendes svar var "fordi jeg kan" 

Hendes måde at behandle mig på ødelægger mere og mere for vores ægteskab, og ærligt ved jeg ikke hvor længe mere jeg kan holde det ud. Vi har hende i en 7/7 ordning. 

Jeg forsøger virkelig at glæde hende med dit og dat og snakke med hende. Men lige lidt hjælper det. 

Jeg overvejer skilsmisse, mister mere og mere for min mand. Jeg bliver så ked af at han i det mindste ikke forsvare mig og italesætter hendes dårlige adfærd. 

Føler mig så ulykkelig i øjeblikket. Måtte bare lige ud med det.

Du skal ihvertfald ikke græde foran hende.. det skal stoppe med det samme... du skal være tydelig og sige fra også selvom din mand ikke bryder sig om det, for så tvinger du ham på banen... i har en teenager i huset og de bliver mere stride, hvis de ved de har magten... hun prøver grænser og i skal sætte dem tydeligt... Jeg har været bonusmor i 17 år... og vi har dæleme også slået hornene sammen, men jeg behandler hende, som var hun min egen... og jeg sætter grænser, da det er mit hjem, som hun færdes i... Og det skal siges at vi har et godt forhold og altid haft det, men jeg har også været tydelig hvad jeg ville finde mig i og ikke finde mig i... og hun går mere til mig end hendes far.. hun kalder også mig mor og har gjort dette i mange år... hun flyttede ind her, da hun var 10... nu er hun voksen og er flyttet sammen med kæresten...