Følelser og tanker

Der er ingen der kan fortælle dig ud fra dine sparsomme oplysninger hvorvidt du skal være sammen med din kæreste eller ej. Der må du kigge indad. Du har allerede fået en masse gode råd til at hjælpe din kæreste, så han får mere selvtillid omkring barnet, hvis du bare vil bekræftes i at du skal slå op med ham, så må du sige det til dig selv.

Anonym skriver:

Han er blevet testet. 

 

Men ja kommunen kan også give lidt.. men altså jeg kunne ligeså godt være bor til 2, eller alene mor. Det som om han ikke rigtig kan sætte sig ind i rollen. 

Og jeg nærmest ser ham som en meget god ven i stedet for 

Alle dine svar virker som om du bare vil have vi skal bekræfte dig i at I ikke skal være sammen mere. 

Din mand er usikker - så være der for ham. Min kæreste kunne da også spørge om han skal have skiftet ble, om hvornår han skal have mad osv. 

Det fandt han langsomt ud af og jeg var nok lidt styrende selvom jeg ikke synes jeg var det dengang. Nu har vi tre børn og det går godt. 

Men de første par år er altid hårdt for parforholdet. Bid igennem det - den gode tid kommer igen. Bare i en anden form end da man bare var to. 

Det lyder helt normalt, at du ikke føler det samme som før. Det ER hårdt med et barn, og det tager på forholdet! 

Vi har to børn herhjemme på 4 år og 9 mdr. Min mand kan da også godt spørge om ting stadigvæk.  Det er nok mest fordi han nok føler, jeg har mest styr på det, eller jeg har en plan inde i mit hoved

Jeg kan også godt forstå, at han er usikker. I har været meget igennem, og for nogle kan det jo også bare være svært at komme ind i rollen. 

Det kan også være han er enormt bange for at komme til at gøre tingene forkert? 

Jeres søn er 5 måneder? Altså for omkring 1,5 år siden havde i et aktivt sexliv og besluttede at det skulle være jer to for evigt og fik et barn sammen- det er altså ikke særlig lang tid siden - og der har en grund til at du valgte det. 

De første 1-2år er sindsyg hårde når man får børn. I starten er man nærmest bare forældre og glemmer at være par - det skal man arbejde på. Men man skal gide arbejdet - og stille og roligt som barnet bliver ældre, man får en ny struktur og rolle, søvnen begynder at komme tilbage - så begynder parforholdet igen at kunne komme i fokus. 

Mange mænd er usikre, nogle er gode til babyer - andre bedre til ældre børn. De fleste mænd skal finde ud af at de sagtens kan og skal stole på at deres instinkt er ligeså godt som mors - og det er svært i starten, hvor barnet primært vil have mor, får mad fra mor og de to lever i en slags symbiose. Men trænger jeres barn til en ren ble - så spørg far om han ikke gider skifte ble, trænger baby til vand - hør far om han ikke vil hente vand - Whatever det er du synes han ikke er god til at gøre af sig selv. Men hjælp far til at det bliver naturligt for ham - men lad ham finde sin egen måde. 

Og medmindre du kommer hjem og har været væk en hel dag og baby hverken har fået skiftet lorteble, mad eller vand eller en lille lur - så har far gjort det fint. 

Anonym skriver:

Han er blevet testet. 

 

Men ja kommunen kan også give lidt.. men altså jeg kunne ligeså godt være bor til 2, eller alene mor. Det som om han ikke rigtig kan sætte sig ind i rollen. 

Og jeg nærmest ser ham som en meget god ven i stedet for 

Lige nu ER han mest en meget god ven, makker, partner - med så lille et barn er der intet underligt i, at romantik og erotik etc. er sat på vågeblusset. 

Glæd dig over, at du oplever ham som en god ven og ikke en fjende eller et irritationsmoment. Det er en god basis for at være sammen i mange år, at man OGSÅ har et stærkt venskab, loyalitet, sympati, samhørighed osv. 

Anonym skriver:

Han er blevet testet. 

 

Men ja kommunen kan også give lidt.. men altså jeg kunne ligeså godt være bor til 2, eller alene mor. Det som om han ikke rigtig kan sætte sig ind i rollen. 

Og jeg nærmest ser ham som en meget god ven i stedet for 

Det er ret normalt mam får det sådan efter man har fået børn. Man har ikke samme behov for kontakten, den er lidt tid om at komme igen. Har selv oplevet FET to gange nu 

I kan gøre det i en periode sammen - så du viser ham hvordan man gør, og så tager han ordentlig ved lære. Derefter kan du forklare ham, at du virkelig værdsætter når han hjælper til i hjemmet, så hele byrden ikke ligger på dine skuldre. 

Alternativt kan du/I skaffe nogle bøger eller hænge nogle sedler op, som beskriver hvordan man gør de ting som du nævner. På den måde kan han kigge på dem, i stedet for altid at rådføre sig hos dig.

Blot et forslag - håber I finder en løsning som fungerer for jer alle 

Du er stadig i den vildeste hormon-rutchebane, og din krop har slet ikke fundet sig selv efter fødslen endnu. Det påvirker også dine følelser.

Han er kun lige blevet far, har været indberettet og er derfor super usikker på sin nye rolle - og måske også på dig? 

Mit bedste råd vil være: Bliv ved at tale sammen, fokuser på det positive og det der virker, og giv det tid. 

En god tommelfingerregel er, at man ikke skal lave store ændringer i livet (fx at gå fra hinanden) de første 2-3 år efter man har fået et barn. Hvis man bare husker at kommunikere og være positiv, så falder alting som regel på plads og "bliver normalt" igen i løbet af et par år.