Jeg er så ulykkelig

Hej piger sagen er den jeg sidder her endnu en aften og er ked af det....

jeg er slet ikke lykkelig mere i mit parforhold vi har været sammen i 5 år og jeg føler virkelig jeg er et dårligt menneske... vi har 2 drenge 1 på 3 år og nr 2 på 10 måneder 

vi skændes flere gange om måneden. Primært fordi han altid sidder på sin computer hver dag Hardange grunde til jeg er så træt i det forhold her.

1. Vi laver ikke noget sammen 

2. Han hjælper ikke til med det huslige i weekenderne og slet ikke i hverdagene sætter sig som regel nede ved sin computere og det ender med jeg bliver skide hamrende frustreret 

3. Vi laver aldrig noget sammen, ser tv osv som alm kærester vil gøre det

4. Han bære mega meget nag over gamle ting som i min verden er ude fordi vi har talt om det og så er jeg typen der kommer videre ellers forventer jeg han kommer og taler med mig hvis der er behov for det 

og jeg kunne nok finde mange andre grunde  

nu sidder han nede ved sin computer endnu engang efter et skænderi jeg sidder her og er så ked af det og ville ønske jeg havde nosser nok til Pakke mine ting og tage væk i flere dage

 havde jeg råd til et fedt hotel ophold havde jeg gjort det!

jeg aner ikke hvad jeg skal gøre lytter jeg til mit hjerte ved jeg jo at jeg elsker ham rigtig højt men min fornuft siger mig at det ville være bedst for mig og ikke minde mine 2 små drenge at mor og far bare ikke skal være sammen mere og få det bedste ud af det på den måde min frygt er bare det der med ar skulle starte helt forfra med nyt hjem og nye møbler aner ikke hvordan det skal kunne lade sig gøre

jeg er virkelig i vildrede jeg ved godt i ikke kan fortælle hvad jeg skal gøre men jeg tager rigtig gerne imod gode råd på vejen eller lignende fordi jeg er så ked af det og føler mig så alene i verden lige nu 

Undskyld jeg får kluret lidt ordene 

Anonym skriver:

Hej piger sagen er den jeg sidder her endnu en aften og er ked af det....

jeg er slet ikke lykkelig mere i mit parforhold vi har været sammen i 5 år og jeg føler virkelig jeg er et dårligt menneske... vi har 2 drenge 1 på 3 år og nr 2 på 10 måneder 

vi skændes flere gange om måneden. Primært fordi han altid sidder på sin computer hver dag Hardange grunde til jeg er så træt i det forhold her.

1. Vi laver ikke noget sammen 

2. Han hjælper ikke til med det huslige i weekenderne og slet ikke i hverdagene sætter sig som regel nede ved sin computere og det ender med jeg bliver skide hamrende frustreret 

3. Vi laver aldrig noget sammen, ser tv osv som alm kærester vil gøre det

4. Han bære mega meget nag over gamle ting som i min verden er ude fordi vi har talt om det og så er jeg typen der kommer videre ellers forventer jeg han kommer og taler med mig hvis der er behov for det 

og jeg kunne nok finde mange andre grunde  

nu sidder han nede ved sin computer endnu engang efter et skænderi jeg sidder her og er så ked af det og ville ønske jeg havde nosser nok til Pakke mine ting og tage væk i flere dage

 havde jeg råd til et fedt hotel ophold havde jeg gjort det!

jeg aner ikke hvad jeg skal gøre lytter jeg til mit hjerte ved jeg jo at jeg elsker ham rigtig højt men min fornuft siger mig at det ville være bedst for mig og ikke minde mine 2 små drenge at mor og far bare ikke skal være sammen mere og få det bedste ud af det på den måde min frygt er bare det der med ar skulle starte helt forfra med nyt hjem og nye møbler aner ikke hvordan det skal kunne lade sig gøre

jeg er virkelig i vildrede jeg ved godt i ikke kan fortælle hvad jeg skal gøre men jeg tager rigtig gerne imod gode råd på vejen eller lignende fordi jeg er så ked af det og føler mig så alene i verden lige nu 

Hej

Jeg vil starte med at fortælle dig, at du på ingen måde er alene om, at have det sådan. 

Min historie minde meget om din. 

Vi har været sammen i 8,5 år, har to piger på 1,5 og 4,5 år. 

Vi har siden vores første datter haft en del diskussion om det praktiske. Han er også gamer og meget asocial. Det har fyldt noget, da vi blev forældre for det er først der, der rigtig bliver stillet krav til en.

Efter vi blev forældre anden gang har vi været virkelig pressede. Både på det praktiske og på parforholdet. Vores nummer to har været meget mor pige og har kun ville mig - hverken far, bedsteforældre eller andre har kunne komme i nærheden af hende. Det er først kommet efter hun blev 14-15 mdr.

Vi er godt på vej igennem krisen nu. Den har stået alvorligt på siden oktober 2017. 

Det der har hjulpet os er, at vi har en uskreven regel, der hedder at vi ikke må gå fra hinanden før den mindste var to. Derudover har ingen af os været i tvivl om vores kærlighed til hinanden. 

Vi startede i oktober november 2018 op på et forløb gennem kommunen som hedder noget med børns trivsel. Det er en fra kommunen der kommer hjem til os uden børnene er hjemme. Vi tager forskellige områder op. Det har virkelig været en øjenåbner. 

Derudover er jeg blevet bedre til at slappe lidt mere af i forhold til det praktiske. Det hele behøver ikke være perfekt altid. Mænd ser bare ikke det samme som os. 

Derudover forsøger vi at have en hygge aften i ugen. Det knytter os også tættere sammen. 

Du er velkommen til at sende en pb, hvis det er. 

Det er ikke altid en god løsning bare at gå hver til sit. Specielt ikke hvis i elsker hinanden. 

Det er i mine øjne lidt den nemme løsning. ❤️ 

Dig, mig og vores lille prinsesse <3 skriver:

Hej

Jeg vil starte med at fortælle dig, at du på ingen måde er alene om, at have det sådan. 

Min historie minde meget om din. 

Vi har været sammen i 8,5 år, har to piger på 1,5 og 4,5 år. 

Vi har siden vores første datter haft en del diskussion om det praktiske. Han er også gamer og meget asocial. Det har fyldt noget, da vi blev forældre for det er først der, der rigtig bliver stillet krav til en.

Efter vi blev forældre anden gang har vi været virkelig pressede. Både på det praktiske og på parforholdet. Vores nummer to har været meget mor pige og har kun ville mig - hverken far, bedsteforældre eller andre har kunne komme i nærheden af hende. Det er først kommet efter hun blev 14-15 mdr.

Vi er godt på vej igennem krisen nu. Den har stået alvorligt på siden oktober 2017. 

Det der har hjulpet os er, at vi har en uskreven regel, der hedder at vi ikke må gå fra hinanden før den mindste var to. Derudover har ingen af os været i tvivl om vores kærlighed til hinanden. 

Vi startede i oktober november 2018 op på et forløb gennem kommunen som hedder noget med børns trivsel. Det er en fra kommunen der kommer hjem til os uden børnene er hjemme. Vi tager forskellige områder op. Det har virkelig været en øjenåbner. 

Derudover er jeg blevet bedre til at slappe lidt mere af i forhold til det praktiske. Det hele behøver ikke være perfekt altid. Mænd ser bare ikke det samme som os. 

Derudover forsøger vi at have en hygge aften i ugen. Det knytter os også tættere sammen. 

Du er velkommen til at sende en pb, hvis det er. 

 

Det er ikke altid en god løsning bare at gå hver til sit. Specielt ikke hvis i elsker hinanden. 

Det er i mine øjne lidt den nemme løsning. ❤️ 

Tak for din besked og du har ret selvfølglig er den bedste løsning ikke altid være at gå fra hinanden jeg føler bare ikke jeg kan komme igennem til ham overhoved og det er det som er super hårdt og så har man bare lyst til at smide håndklædet i ringen.. han lader mig bare sidde her i stuen selvom han ved jeg er ked af det

lidt sjovt du skriver din datter meget mor syg det er vores den mindste os det kun mig der dur ingen andre - og ja det er altså bare lige det ekstra hårdt når far ikke kan tage ham en gang imellem man er jo på 24/7 og jeg elsker selvfølglig min søn men måske bare lige sådan en times pause engang imellem vil give lidt overskud 

Ingen kan fortælle dig hvad du skal eller hvordan du føler, men kan altid komme med råd.

Det første jeg synes der er vigtigt er, om han var gamer før i fandt sammen, før børn og før du blev ensom?

Min mand er gamer, det har han altid været, det er sådan jeg har fundet ham, det er sådan jeg har giftet mig med ham og det er sådan jeg har fået barn med ham. Heldigvis kan han selv godt se når opvaskemaskinen er vigtigere end spillet, eller datteren har brug for noget, men jeg ved også at jeg ikke skal forvente at komme hjem til de reneste hus med tøj der er lagt pænt sammen og et hus der skinner, på hans fridage for sådan er han bare ikke - men jeg har selv valgt det.

Det er vigtigt for dig og ham at vide hvad der forventes nu og hvad der blev forventet før børn? Har du fået nye forventninger nu? Har i snakket om det? Evt. lavet et skema?

Irriterere det dig kun nu fordi du har brug for en morpause? Har du fortalt han at du har brug for at trække vejret en enkelt dag om ugen? 

At gå fra hinanden er ikke altid lykken, men samtidig kan vi ikke mærke hvad du føler så du må grave dybere i dig selv og finde ud af om du kan leve med ham 

Det kunne lyde som om I har behov for hjælp fra en udenforstående, så I kan få italesat problemerne og finde en vej ud af den dumme spiral I er endt i. Det kan selvfølgelig også være i selv kan finde veje ud, men det er svært hvis han ikke er til at snakke med.

Jeg tænker det må være noget med, at pligterne hjemme bliver fordelt eller at der bliver sat timer på hvor mange time om dagen han kan bruge på at spille. 

Jeg forstår ikke helt undskyldningen (som andre kommer med) at fordi han var gamer inden i mødte hinanden, så er det bare helt i orden at han fortsat prioriterer det mest og ikke hjælper derhjemme/er sammen med dig. Sådan hænger verden jo ikke sammen, slet ikke med børn. Så er man sammen om at få hverdagen til at fungere for begge parter.

Dertil skal I blive bedre til at kommunikere sammen og jeres behov, hvert fald st du mener I ikke bruger nok tid sammen som par.

Jixy skriver:

Det kunne lyde som om I har behov for hjælp fra en udenforstående, så I kan få italesat problemerne og finde en vej ud af den dumme spiral I er endt i. Det kan selvfølgelig også være i selv kan finde veje ud, men det er svært hvis han ikke er til at snakke med.

Jeg tænker det må være noget med, at pligterne hjemme bliver fordelt eller at der bliver sat timer på hvor mange time om dagen han kan bruge på at spille. 

Jeg forstår ikke helt undskyldningen (som andre kommer med) at fordi han var gamer inden i mødte hinanden, så er det bare helt i orden at han fortsat prioriterer det mest og ikke hjælper derhjemme/er sammen med dig. Sådan hænger verden jo ikke sammen, slet ikke med børn. Så er man sammen om at få hverdagen til at fungere for begge parter.

Dertil skal I blive bedre til at kommunikere sammen og jeres behov, hvert fald st du mener I ikke bruger nok tid sammen som par.

Han bliver for det meste sur hvis jeg nævner han sidder for meget derinde, siger det er hans måde at koble Fra men det os ok bare ikke altid  Han bliver sur og siger bare “så smider jeg bare min computer ud”  og det er jo ikke det keg mener keg føler han misforstår mig på rigtige mang måder og igår endte vores skænderi med jeg sagde jeg ikke gider mere. Her imorges lod han bare som ingenting

Det har vi også været igennem da voresvar helt små. Jeg endte med at flytte. Dog er vi fundet sammen igen efter 2 år og er meget meget lykkelige sammen nu og venter faktisk nr. 3... vi gin fra hinanden da børnene var 0,5 år og 2,5 år igflyttede så sammen igen da de var 2,5 og 4,5 år gamle. Nu er de 4 og 6 år og alting er bare meget bedre. Vi skal så have baby igen, men vi ved nogenlunde hvad vi går ind til og er virkelig opsatte på at dette skal fungere. 

der burde være en uskreven regel om at man ikke må gå fra hinanden før børnene er en vis alder for det er nogle hårde år at komme igennem. Især når der er 2. 

I min optik er det altså virkelig barnligt at voksne mænd skal have “lov” til at sidde og spille computer en hel dag og så bare skide på familielivet. Min mand er også glad for at spille computer, men herhjemme foregår det kun efter børnenes sengetid, og det er begrænset til et par gange om igen. Selvfølgelig skal der ske ændringer på den front når man bliver forældre. Jeg ligger jo heller ikke på sofaen en hel dag mens jeg forventer at min mand ordner alt med børn og hjem. Man kunne evt lave en aftale om at man tog børnene med hjem til familie en dag i weekenden, så manden kunne få lidt alenetid, men med det krav om at man havde hjulpet hinanden med det huslige inden, så man ikke kommer hjem til rod. 

Venterpålillesøster skriver:

I min optik er det altså virkelig barnligt at voksne mænd skal have “lov” til at sidde og spille computer en hel dag og så bare skide på familielivet. Min mand er også glad for at spille computer, men herhjemme foregår det kun efter børnenes sengetid, og det er begrænset til et par gange om igen. Selvfølgelig skal der ske ændringer på den front når man bliver forældre. Jeg ligger jo heller ikke på sofaen en hel dag mens jeg forventer at min mand ordner alt med børn og hjem. Man kunne evt lave en aftale om at man tog børnene med hjem til familie en dag i weekenden, så manden kunne få lidt alenetid, men med det krav om at man havde hjulpet hinanden med det huslige inden, så man ikke kommer hjem til rod. 

Tror bare ikke han kan overskue og hjælpe mig med oprydning altså hvis jeg ikke ordne vasketøjet så ligger det bare i vires bryggers indtil jeg har fået det ordnet feks.  Og jeg er begyndt at blive stresset over vores hjem ka. Være rodet osv da det er svært især i weekenderne at holde det oprydet osv mon søn på 3 er et rodehoved  og den lille vil altid hænge på mig