De der mænd...

Haha, åh ha, kunne have været min mand med toiletpapiret, håndklæderne osv osv - jeg får nogle gange et godt grin når vasketøjet som han lige har taget af- lander 1 meter ved siden af baljen som jeg har stillet frem til det Helt ærligt. Jeg rydder bare op. Blomster køber jeg selv. I rigelige mængder. Gaverne har jeg droppet at tænke på. Han bryder sig helt tydeligt ikke om at købe uopfordrede gaver til mig. (Tror mest det bunder i at være bange for at købe noget forkert). Jeg skal være meget konkret med hvad jeg ønsker. Vores arbejdsdeling er ca 50/50. Job/hjem. Jeg tager hjemmet og han jobbet. Derfor har jeg også overskud til at stå for al vasketøjet, oprydningen osv. Tilgengæld har jeg ikke skullet bekymre mig om regninger eller papirarbejde i flere år. (Følger dog med i det, men ikke mit arbejdsområde).. Jeg har før haft en kæreste hvor vi begge studerede og han levede som hos mor, hos mig. Det forhold fik jeg total nok af ret hurtigt.. bare begge parter er glade, så kan det jo være ligemeget hvilken deling man har. 

Hvilke positive ting er der i jeres forhold? Jeg tænker, du beskriver kun alt det negative, men er der intet godt? 

Vi er en familie på 5. Min mand er væk 10-11 timer om dagen, hvilket betyder at jeg afleverer og henter børn hver dag. Sørger for det meste huslige og mange praktiske ting omkring børnene. Min mand laver mad når han kommer hjem, hygger med børn osv. 

Min mand hjælper og bidrager gerne i hjemmet, men jeg gør ofte det meste fordi jeg vægter voksentid højt og det kan vi have masser af, når jeg har ordnet mange af de daglige gøremål. 

Som skrevet bidrager min mand en del og gerne med mere hvis jeg bad om ham det. Men han giver mig også meget kærlighed, nærvær og sætter pris på min rolle som mor og hustru. 

Åbn munden, sig hvordan du føler og hvad du ønsker. Også hvis I ønsker er fremtidigt liv med børn, for så bliver det hårdt hvis man skal hænge sig i småting

Anonym skriver:

Øv, efter 4 år med min kæreste, synes jeg bare ikke at han sætter særlig meget pris på mig mere. Han arbejder rigtig meget, stortset altid fra 7-7.30 til 18-19 stykker hver dag hele ugen, samt lørdag, dog i mindre timer om lørdagen.Så et sted mellem 55-60 timer hver uge.

Han bidrager 3 gange så meget til vores fælles budget som jeg gør, hvilket jeg selfølgelig sætter utrolig stor pris på. Så klare jeg tilgengæld en del flere ting i hjemmet end han gør. 

Men jeg synes bare, at han ærligtalt skider mig et stykke. Det er da ok, at jeg laver en del mere i vores fælles hjem end han gør, men jeg gider ærligtalt ikke at være hans tjener. Når han eksempelvis har brugt det sidste på toiletrullen, så skifter han den ikke, så bliver der bare sat en ny rulle på gulvet indtil jeg kommer og smider den tomme ud. Han udskifter aldrig nogensinde sine håndklæder på sit badeværelset uanset hvor tit jeg siger det, så tilsidst stinker de seriøst af mug, og de er svære at holde rene, og jeg ender jo også med at skulle bruge disse håndklæder når jeg har vasket dem. Ude på "hans" badeværelse, har han 2 planter stående, hvor den ene så pludselig smed en masse blade, tror i han samlede dem op? Nej han lod alle bladene ligge over hele gulvet indtil jeg fik for meget af at se på det, og gik ud og samlede dem op Vi har valgt at have hver sit badeværelse, i hver sin ende af huset indtil vi får børn.

Han går ikke ud med skraldet, men fylder bare mere og mere i, så skuffen tilsidst ikke kan lukke, eller til jeg ikke gider at se på det mere. Han sørge aldrig for aftensmad, da han "ikke kan huske at tage kødet op af fryseren", som han selv siger. 

Ofte kommer han senere hjem end aftalt, da han lige skal færdiggøre et eller andet på kontoret. Når vi skal have gæster, kommer han altid først hjem 1 time før gæsterne kommer eller mindre, hvilket altid resulterer i, at jeg har ordnet det meste til gæsterne kommer, forbi jeg simpelthen er ved at gå ud af mit gode skind af bare stress for at nå det.

Ofte falder han i søvn på sofaen kl 20-21 stykker, hvilket så resulterer i at han vågner om natten, hvor jeg så bliver vækket, og så ender det med at JEG så ikke får sovet.

Til min fødselsdag og jul, fik jeg to ting, som jeg aldrig nogensinde kunne have fundet på at købe selv, hvilket han også burde vide, hvis han virkelig interessede sig for det, og det endte også med at jeg byttede begge ting. Kunne så se på kvitteringerne, at begge gaver lige hurtigt var klaret i hans frokostpause Ikke engang et til og frakort var der sat på.  Omvendt havde jeg brugt virkelig meget tid på hans gaver, på at gøre dem meget personlige, og ud fra noget jeg ved han rigtig godt kunne tænke sig. Jeg havde også givet mange hints til hvad jeg ønskede mig. Blev faktisk en smule skuffet..

Ved ikke lige hvad jeg vil med det her, og det blev også mega rodet, er bare ved at få lidt spat, og har brug for at komme ud med det. Føler lidt at jeg er blevet hans mor. En blomst i ny og næ fra hans side, ville gøre underværker. Hvordan er jeres mænd? Kan de tænke selv?

Min mand arbejder også rigtig meget + når han er hjemme er han stadig på tilkalde døgnet rundt, men det kan klares over telefon og computer. Han laver heller ikke meget herhjemme. På en god uge laver han mad en gang hvor jeg har købt ind. Vasketøjet kan jeg hente ved siden af sengen. Vi har 3 børn og dem prioterede han meget når han kommer hjem. Så her har jeg sluttet fred med fordelingen. Tilgængæld sætter han alle de penge han tjener ind på en fælleskonto trænger jeg til en stort buket blomster køber jeg den, trænger jeg til en gave køber jeg den og måske køber jeg for mange, men skidt. Han kysser mig altid godnat og jeg ved han vil gøre alt for sin familie. 

Anonym skriver:

Øv, efter 4 år med min kæreste, synes jeg bare ikke at han sætter særlig meget pris på mig mere. Han arbejder rigtig meget, stortset altid fra 7-7.30 til 18-19 stykker hver dag hele ugen, samt lørdag, dog i mindre timer om lørdagen.Så et sted mellem 55-60 timer hver uge.

Han bidrager 3 gange så meget til vores fælles budget som jeg gør, hvilket jeg selfølgelig sætter utrolig stor pris på. Så klare jeg tilgengæld en del flere ting i hjemmet end han gør. 

Men jeg synes bare, at han ærligtalt skider mig et stykke. Det er da ok, at jeg laver en del mere i vores fælles hjem end han gør, men jeg gider ærligtalt ikke at være hans tjener. Når han eksempelvis har brugt det sidste på toiletrullen, så skifter han den ikke, så bliver der bare sat en ny rulle på gulvet indtil jeg kommer og smider den tomme ud. Han udskifter aldrig nogensinde sine håndklæder på sit badeværelset uanset hvor tit jeg siger det, så tilsidst stinker de seriøst af mug, og de er svære at holde rene, og jeg ender jo også med at skulle bruge disse håndklæder når jeg har vasket dem. Ude på "hans" badeværelse, har han 2 planter stående, hvor den ene så pludselig smed en masse blade, tror i han samlede dem op? Nej han lod alle bladene ligge over hele gulvet indtil jeg fik for meget af at se på det, og gik ud og samlede dem op Vi har valgt at have hver sit badeværelse, i hver sin ende af huset indtil vi får børn.

Han går ikke ud med skraldet, men fylder bare mere og mere i, så skuffen tilsidst ikke kan lukke, eller til jeg ikke gider at se på det mere. Han sørge aldrig for aftensmad, da han "ikke kan huske at tage kødet op af fryseren", som han selv siger. 

Ofte kommer han senere hjem end aftalt, da han lige skal færdiggøre et eller andet på kontoret. Når vi skal have gæster, kommer han altid først hjem 1 time før gæsterne kommer eller mindre, hvilket altid resulterer i, at jeg har ordnet det meste til gæsterne kommer, forbi jeg simpelthen er ved at gå ud af mit gode skind af bare stress for at nå det.

Ofte falder han i søvn på sofaen kl 20-21 stykker, hvilket så resulterer i at han vågner om natten, hvor jeg så bliver vækket, og så ender det med at JEG så ikke får sovet.

Til min fødselsdag og jul, fik jeg to ting, som jeg aldrig nogensinde kunne have fundet på at købe selv, hvilket han også burde vide, hvis han virkelig interessede sig for det, og det endte også med at jeg byttede begge ting. Kunne så se på kvitteringerne, at begge gaver lige hurtigt var klaret i hans frokostpause Ikke engang et til og frakort var der sat på.  Omvendt havde jeg brugt virkelig meget tid på hans gaver, på at gøre dem meget personlige, og ud fra noget jeg ved han rigtig godt kunne tænke sig. Jeg havde også givet mange hints til hvad jeg ønskede mig. Blev faktisk en smule skuffet..

Ved ikke lige hvad jeg vil med det her, og det blev også mega rodet, er bare ved at få lidt spat, og har brug for at komme ud med det. Føler lidt at jeg er blevet hans mor. En blomst i ny og næ fra hans side, ville gøre underværker. Hvordan er jeres mænd? Kan de tænke selv?

Jeg synes det lyder som om din kæreste er blevet ligeglad med dig. Prøv at forestille dig et liv med ham, hvor I også har to børn - det vil så sige du har 3 og han har ingen... Gider du virkelig det? Der er faktisk mange mænd derude, som godt kan finde ud af de ting du skriver din kæreste ikke gider. Han behandler sig som en husholderske. Gider du det resten af dit liv?

Herhjemme tjener jeg mest. Det kan jeg ikke se har betydning for fordeling af opgaver i hjemmet. Vi har fordelt tingene efter interesse og overskud og så hjælper vi hinanden.

Og det med vasketøjskurven, den kan ingen af os ramme 

Men tal med ham om det og find en løsning  der fungerer for jer begge. Evt fjern planten fra hans badeværelse, hvis han alligevel er ligeglad med den  Håndklæderne ville jeg nok bare skifte, når jeg skiftede mit eget og ellers kan det løses ved at i har hver jeres farve. 

Men I er nødt til at finde en løsning der fungerer for jer begge, for du kan ikke forvente at han går op i de samme detaljer som du gør. Det kan på den anden side være, at han har nogle andre kæpheste. 

Tak for alle jeres svar, det er rart at se ting fra flere forskellige vinkler. 

Det kan godt være, at jeg sommetider hænger mig for meget i små-ting,  men til sidst hober det sig bare op, når det er noget som JEG føler sker ofte, og gentagende gange, på trods af påmindelser fra min side.

Så sent som til morges, kørte han hjemmefra, uden at lukke vinduerne, (som han selv havde åbnet efter han havde været i bad), hvilket så har resulteret i at de har stået åbent i de timer hvor vi/jeg ikke har været hjemme. Det er bare mega uansvarligt synes jeg. Og ja, man kan da glemme det, men når han køre ud af indkørslen kunne han i det mindste have tjekket alle vinduerne ud mod vejen og det er ikke første gang det sker, andre gange har det været terassedør mm. og det synes jeg altså ikke er småting, men nok om det..

Ift "hans" badeværelse, så er det også det badeværelse som vores gæster typisk bruger, da badeværelset ligger ved vores bryggers, så derfor synes jeg, at det skal være nogenlunde præsentabelt.

Jeg beder ham ofte om at gøre ting, ofte bliver det bare ikke gjort fordi han glemmer det, eller først vælger at gøre det mange timer eller dage senere, og så ender jeg alligevel med at skulle gøre det selv Ellers også, så synes han at jeg er efter ham, men det er nok også tonen som jeg ender med at sige det i, da jeg så ender med at være mega irriteret tilsidst. 

Ift gaver, så giver jeg ikke kun hints, fortæller decideret hvad jeg ønsker mig, "tæppe fra kvickly" eller whatever, og så laver jeg altid en ønskeseddel. 

Men ja, måske jeg ikke skal hænge mig i "små-ting"  eller også så skal jeg, det er bare tilladt at tænke selv, især i en alder af 31år

Det med det økonomiske, nævnte jeg kun for at i var klar over, at jeg self sætter pris på det.

Og ja, det med børn, er på tegnebrættet, men kan da godt sommetider tænke, at jeg så har et ekstra stort barn at tage mig af som i skriver.

Jeg må prøve at tage en snak med ham igen for 100. gang. og ja, som en anden skriver, så gør jeg da sikkert også nogle træls ting, er for emsig eller noget andet

og jo, der er også rigtig mange gode ting ved/i vores forhold, og ved ham, sommetider overskygger hverdagens praktiske gøremål bare alt det andet..

og det med blomsterne, er ikke fordi jeg ikke selv kan købe nogen, det var mere for at skrive, at jeg bare sommetider godt kunne tænke mig, hvis han satte lidt mere pris på mig, nu hvor jeg har knoklet rundt hele dagen, vasket tøj, handlet ind, lavet mad til han kom hjem mm. Men ja... Tak for jeres svar 

og ps, så siger han da også tit undskyld og siger at han godt kan se hvad jeg mener, og at det ikke er iorden. Men ofte sker tingene bare igen efterfølgende hmm.

Anonym skriver:

og ps, så siger han da også tit undskyld og siger at han godt kan se hvad jeg mener, og at det ikke er iorden. Men ofte sker tingene bare igen efterfølgende hmm.

Hvis han har viljen, så har jeg gode erfaringer med at have tålmodighed  

Når man står i det, så er det svært ikke at fokusere på alt hvad der irriterer en. Jo, for nogle er det små ting, men hvis du føler at din dag blev dårligere af det, så skal dine følelser ikke bagataliseres. 

Min kæreste tjener betydeligt mere end mig, dog er jeg studerende. Han gjorde alle de samme ting som din kæreste. Vi havde lige fået vores søn. Jeg skulle agere mor, kæreste og husslave på engang, jeg gik ned med depression på grund af det. 

Han ændrede ikke på det, selvom jeg fortalte hvor træls det var, indtil min psykolog foreslog, at jeg bare stoppede med at gøre tingene for ham. Jeg skiftede ikke toiletrullen, vaskede ikke det tøj han smed på gulvet, lavede kun mad til mig selv, gjorde kun rent fordi jeg følte et behov. Der gik ca. 14 dage, og han opdagede så småt, hvor meget jeg egentlig gjorde. 

Idag hjælpes vi meget ad. I perioder står jeg for 70 % at husholdningen, andre gør han. 

Jeg ville blæse på, hvem der lagde flest penge i kassen, og i stedet bekymre mig over, at han har så lang en arbejdsdag og -uge. Var jeg ham - også for 25 år siden, før vi fik børn - ville jeg være en zombie, når jeg endelig holdt fri. Jeg tror simpelthen ikke på, det er sundt for hverken krop eller sjæl.

Det kan nok gå i en periode, men ikke over mange år, og et eller andet sted tænker jeg, at dén prioritering ikke hænger sammen med at have et familieliv, slet ikke med børn. 

Dér ville min bekymring ligge. Han kan ikke passe på dig og hjem, når han ikke passer bedre på sig selv.