lineog4 skriver:
Jeg er heller ikke til time out- har aldrig brugt det, og kommer aldrig til det. Som en anden skriver oven over, så giver jeg rum ved at være i rummet, men også give den afstand de har haft behov for.
Personligt ville jeg lade far tage over, hvis det hjælper. Hvorfor holde fast på jeg skal igennem konflikten når nu far kan - det vender og så er der pludselig dig, der kan og far der får frustrationen. Her hjemme har det vekslet og vi har fulgt dem - selvsagt bestemmer vi fx hvem skal børste tænder, hvem puttet osv. Men ingen grund til at lave hårdt mod hårdt, når de er i deres følelsers vold.
Meget, meget enig her. Og ja, jeg ville blive, hvis der ikke var et alternativ. Og i nogen situationer, så ville jeg tage den - altså blive der 2 timer.
Men jeg er sikker på, at det kun er en periode. Indtil din datter er “sikker” på din reaktion og at du rummer den “ens” hver gang med at blive og være tilgængelig på afstand :-)
Anmeld
Citér
