Hej alle sammen
Jeg står i en situation hvor jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre. Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år og venter vores første barn. Jeg er 26, han er 25. Vi er glade og lykkelige og spændte.
Vi har to katte, som er lejlghedskatte, og vi har haft dem i et halvt år. Jeg elsker mine katte! De er mine små babyer. på det sidste har min kæreste være ret voldelig og aggressiv mod dem, når de gør noget forkert. Normalt virker et strengt nej...
Han sparker efter dem og slår ud efter dem. Han rammer dem ikke, man de bliver bange! Han holder dem nede og råber. Jeg har bedt ham lade være! På mange måder. Jeg har grædt, virkelig vist ham at det gør inderligt ondt på mig at han er sådan mod dem. Det går meget udover vores forhold.
Før vi havde kattene og før jeg var gravid var han også voldelig og aggressiv overfor mig. Han slog mig ikke eller noget... han lader sin vrede gå ud over ting. Døre, vægge osv. Det stoppede dog næsten helt for et år siden.
Hvad skal jeg gøre? Han vil ikke ha kattene mere. Jeg nægter at skille mig af med dem! Simpelthen! Er så bange for at han er voldelig overfor vores kommende barn. Mit barn skal ikke vokse op med en far der er aggressiv og voldelig. Han er selv blevet slået at begge sine forældre da han var barn, men for ham var og er det normalt. Han siger at han aldrig kunne finde på at være som sine egne forældre. Men det er han overfor mine missere!
Jeg elsker ham! Han har været der for mig gennem depression, sorg og alt. Hele min graviditet har han været en den bedste mand og gjort alt for mig. Han er involveret i alt der hører med til graviditet. Han er virkelig en dejlig mand!
Men... har brug for andres synspunkt. Ville sætte pris på jeres holdninger og tanker. Undskylder for den lange tekst.
Tak❤️
Kære dig
Elsker du ham eller elsker du tanken om den mand du ved han kan blive som du bare ikke helt har set endnu. ??
Din alarm klokke skulle have ringet da hans vrede gik ud ting, snart er det et lille menneske der skal stå model, eller måske dig.. Når du ikke kan få baby til at sove, når du ikke får trøstet baby hurtigt nok, når du forsvare dit barn - når du en dag siger stop.. Og hvad med alle de gange du vil gå i fremtiden, men ikke tør, fordi din kæreste så vil true med at tage dit barn fra dig, alle de gange han vil fortælle dig hvor forfærdeligt en mor du er og du skal være glad for han elsker dig..
Søde dig du traf et valg, men kærlighed er mange ting. Kærlighed er ikke ens for dig og mig.. Det du har forlod jeg, dog før et barn kom. Men hvor ville min eks gerne have haft et barn, så kunne han rigtig 'eje' mig for det ville have knyttet os sammen.. I dag har jeg 3 børn med en rigtig mand..
Du skriver her - vel fordi en lille klokke er begyndt at ringe, ikke højt men du har set noget der bekymrer dig.. Lige nu kattene, men der findes ikke noget der kan tages magten fra en som en baby - og det kræver kun en rusketur..
Smut søde ven, han ændre sig ikke..