Teenager kærester med 21-årig

Hvorfor invitere du ham ikke over på en omgang aftensmad ? Lærer ham lidt at kende. Så vil du måske have det anderledes med situationen. 

Jeg ville personligt gerne møde mit barns kæreste 

Anonym skriver:

Min 17 årige datter, har nogle gange skulle over til “en ven”, som jeg efter selv at have spurgt ind til, har fået at vide er en kæreste. Han er 21 år og flyttet hjemmefra. Hun har stadig flere år tilbage i gymnasiet og er knapt et år fra at være myndig. De har lige mødt hinanden, og nu vil hun allerede derhen et døgns tid. 

Jeg gider ikke blande mig for meget, men jeg synes han er meeeget ældre end hvad jeg kan lide, og er virkelig ikke tryg ved det  Vil i mene, det er en aldersforskel (i den alder) som er rimelig, eller bør man sætte ind og i hvert fald prøve at sige noget? 

Uh jeg vil sige det er svært. 

Da jeg var 14 mødte jeg min mand som var 19 dengang. Min mor var self lige så bekymret som du. 

Men til dels handler der jo om hvordan din datter er. Er hun moden af hendes alder? Ansvarsbevidst? Kan sige fra og til? 

Her er lidt anderledes perspektiv: 

Da jeg var 17, fik jeg en kæreste på 21. Min far havde været alene med mig i mange år, og hans løsning var at blande sig helt udenom og stole på, jeg havde styr på situationen.

Det havde jeg så bare ikke. Min kæreste dengang havde meget specifikke forventninger, også rent seksuelt, og han pressede på. Jeg følte mig alene og derude, hvor jeg ikke kunne bunde. Det var noget rod, og ofte har jeg ønsket, at jeg havde haft en eller anden voksen i mit liv, som lige havde mødt min kæreste. Måske kunne de havde set det, jeg først så for sent. Og måske kunne det have fået mig til at føle mig mindre alene.

Jeg siger ikke, du skal blande dig meget, men jeg synes, det ville være fornuftigt at lige møde kæresten. På den måde viser du også, at hun ikke behøver at klare alting selv, selvom hun er 17, hvis nu tingene skulle gå hen og blive svære.

fehår skriver:

Her er lidt anderledes perspektiv: 

Da jeg var 17, fik jeg en kæreste på 21. Min far havde været alene med mig i mange år, og hans løsning var at blande sig helt udenom og stole på, jeg havde styr på situationen.

Det havde jeg så bare ikke. Min kæreste dengang havde meget specifikke forventninger, også rent seksuelt, og han pressede på. Jeg følte mig alene og derude, hvor jeg ikke kunne bunde. Det var noget rod, og ofte har jeg ønsket, at jeg havde haft en eller anden voksen i mit liv, som lige havde mødt min kæreste. Måske kunne de havde set det, jeg først så for sent. Og måske kunne det have fået mig til at føle mig mindre alene.

Jeg siger ikke, du skal blande dig meget, men jeg synes, det ville være fornuftigt at lige møde kæresten. På den måde viser du også, at hun ikke behøver at klare alting selv, selvom hun er 17, hvis nu tingene skulle gå hen og blive svære.

Det er lige præcis det jeg frygter! Åh 

SDD skriver:

Uh jeg vil sige det er svært. 

Da jeg var 14 mødte jeg min mand som var 19 dengang. Min mor var self lige så bekymret som du. 

Men til dels handler der jo om hvordan din datter er. Er hun moden af hendes alder? Ansvarsbevidst? Kan sige fra og til? 

Jeg synes hun er ansvarsbevidst, men ikke særlig erfaren indenfor voksenlivet. Og desværre rigtig dårlig til at sige fra 

Anonym skriver:

Jeg synes hun er ansvarsbevidst, men ikke særlig erfaren indenfor voksenlivet. Og desværre rigtig dårlig til at sige fra 

Snak med hende om det. Og bed om at mød ham. 

Ikke alle 21 årige drenge er sexfreaks 
Bare fordi hun overnatter hos ham er det ikke sikkert de laver noget. 
Lad hende vide at er der hvis hun vil snakke, noget hun er i tvivl om. Og at det er ok at sige nej. 

Min første kæreste var 20 da jeg var 16 og sådan har det altid været med de få kærester jeg har haft 

nu er jeg 31 manden min 42 og vi har været sammen i 10år nu