Teenager kærester med 21-årig

Min 17 årige datter, har nogle gange skulle over til “en ven”, som jeg efter selv at have spurgt ind til, har fået at vide er en kæreste. Han er 21 år og flyttet hjemmefra. Hun har stadig flere år tilbage i gymnasiet og er knapt et år fra at være myndig. De har lige mødt hinanden, og nu vil hun allerede derhen et døgns tid. 

Jeg gider ikke blande mig for meget, men jeg synes han er meeeget ældre end hvad jeg kan lide, og er virkelig ikke tryg ved det  Vil i mene, det er en aldersforskel (i den alder) som er rimelig, eller bør man sætte ind og i hvert fald prøve at sige noget? 

Anonym skriver:

Min 17 årige datter, har nogle gange skulle over til “en ven”, som jeg efter selv at have spurgt ind til, har fået at vide er en kæreste. Han er 21 år og flyttet hjemmefra. Hun har stadig flere år tilbage i gymnasiet og er knapt et år fra at være myndig. De har lige mødt hinanden, og nu vil hun allerede derhen et døgns tid. 

Jeg gider ikke blande mig for meget, men jeg synes han er meeeget ældre end hvad jeg kan lide, og er virkelig ikke tryg ved det  Vil i mene, det er en aldersforskel (i den alder) som er rimelig, eller bør man sætte ind og i hvert fald prøve at sige noget? 

Jeg synes ikke, der er noget galt i det. I hvert fald ikke når jeg tænker på mig selv i den alder. Kan godt være, jeg vil have det anderledes, når det bliver min egen datter på et tidspunkt

Men hvis hun ellers er fornuftig og I har styr på præventionen, kan jeg ikke se noget galt i det

Er helt enig i alt hvad missA skriver. 

Derudover skal du nok også passe på med at sige noget. For hun vil alligevel ikke stoppe med at se ham. Og hvis du forbyder det så ender du med at hun bare gør det i smug. Så er det bedre at accepterer også tale med hende om prævention osv.  

Jeg synes du overdriver..

jeg var 17 år og 5 måneder, da jeg dengang mødte min kæreste som var 21 på daværende tidspunkt.  

Mine forældre var så muslimer- men det stoppede aldrig mig fra, at ses med ham. Og blive kærester.

Måske du skal have lov at møde ham snart- så du  kan blive tryg 

Jeg synes ikke du overdriver. Det er en følelse i dig og du vil selvfølgelig din datter det bedste og passe på hende. 

Jeg tror jeg vil tænke og føle det samme som dig, hvis det var min egen datter. 

Men når det er sagt, så synes jeg ikke at aldersforskellen lyder urimelig stor. 

Jeg tænker om du ikke kan fortælle din datter det som det er, at du er lidt bekymret og vil hende det bedste og sikre at hun passer godt på sig selv og håber hun vil komme til dig, hvis hun har behov for det. 

Og sige at det vil betyde meget for dig, at møde hendes kæreste, da det altid er rart at sætte ansigt på, hvem hun er sammen med. 

Jeg synes ikke aldersforskellen er slem og du må jo stole på at du har givet værdier og fornuft videre i den opdragelse, så kan slet ikke se problemet? 

Jeg har ikke noget der ligner børn i teenage alderen, men jeg synes det er fair krav at I får lov at møde ham ret så snart, hvis hun skal til at overnatte hos ham.

Da jeg var lige knap 18 år mødte jeg en gut, der lige var blevet 22 år. Vi sås et par gange på cafe, og så ville jeg gerne hjem og besøge ham. Min far krævede at “se giraffen” først, så han kom hjem til os en hel weekend (vi boede langt fra hinanden). Jeg gik i 2.g. 

Any how, vi er stadig sammen i dag, næsten 14 år senere, og har to dejlige børn  på 1 og 3 

Kunne altså ikke lade være med at smile da jeg læste dit indlæg. Synes det en fin alders forskel mellem dem. 

Jeg var 17 da mødte min dengang 31 årige kæreste, idag er jeg 26 og han er næsten 40 og vi her to dejlige børn sammen. 

Så i min optik er fire år mellem to mennesker jo intet. 

Anonym skriver:

Kunne altså ikke lade være med at smile da jeg læste dit indlæg. Synes det en fin alders forskel mellem dem. 

Jeg var 17 da mødte min dengang 31 årige kæreste, idag er jeg 26 og han er næsten 40 og vi her to dejlige børn sammen. 

Så i min optik er fire år mellem to mennesker jo intet. 

Jeg synes der er forskel på hvor man er i livet. Jeg ville også synes jeres aldersforskel var alt for meget når du kun var 17, og hvad ville en 31 årig dog med en lille teenager, ville jeg tænke. Heldigt i har kunne holde ved dog  

Men havde du været midt i 20'erne  da i mødtes havde djeg set anderledes på det fra start da i så begge var "voksne mennesker."

Det er lidt ligesom at sige at "10 år da ikke er en stor forskel - vi er da 30 og 40", i en tråd hvor datteren er 10 og kæresten er 20.... Det ville man heller ikke synes var ok i den alder der er bare nogen grænser, men de er svære at definere. 

Jeg selv har 9 år op til min kæreste. Men vi har mødt hinanden mens vi var godt voksne begge to. Så det har folk faktisk  aldrig bidt mærke i. 

Til TS spørgsmål - jeg havde en 21 årig kæreste da jeg var 15. Mine forældre forbød det og jeg blev skidesur. Men når jeg ser tilbage var det helt rigtigt af dem. Dog synes jeg 17 er en alder hvor man skal veje hvordan din datter er. Er hun en moden 17 årig der tager ansvar osv, så er hun nok ikke så langt fra en 21 årig knægt mentalt.. men er hun mindre selvstændig og ikke rigtig igang med ungdomslivet endnu, så ville jeg tale med hende om det . 

Uanset  alder er det altid en god ide at møde gutten.