Når folk fortæller en alt

Kender i til det med, at man feks sidder et offentligt sted, det være sig tog, bus, sportshal you name it, også kommer folk hen, sætter sig, også begynder de pludseligt ved man næsten alt om, det menneske, man lige har mødt.

Sådan har det bare altid været, og begynder snart at overveje om jeg burde skifte karriere til prof lytter

Tit tænker jeg på, hvad det er, der får folk til at fortælle tilfældige fremme, omkring private og meget personlige problemer???? 

Jeg har da oplevet det, men det er ikke noget, der sker hele tiden.

Du må udstråle noget, der gør, at folk får tillid til dig med det samme. Eller også er du kommet til at sidde sammen med ensomme mennesker, der ikke rigtigt har nogen at tale med.

Hvis det virkelig generer dig, hvad så med at have en bog eller et blad i tasken. Eller musik i ørerne.

Tommelise skriver:

Jeg har da oplevet det, men det er ikke noget, der sker hele tiden.

Du må udstråle noget, der gør, at folk får tillid til dig med det samme. Eller også er du kommet til at sidde sammen med ensomme mennesker, der ikke rigtigt har nogen at tale med.

Hvis det virkelig generer dig, hvad så med at have en bog eller et blad i tasken. Eller musik i ørerne.

Endelig har jeg ikke noget imod det. Men bliver gang på gang overrasket over, hvad det er der får folk til at dele alle de ting, med et menneske, de endelig slet ikke kender. Også kom jeg bare til at tænke på, om andre også oplevede det? 

Jamen jeg har næsten altid en bog under næsen, men med det samme jeg kigger op og feks tilfældigt får øjenkontakt, så begynder folk bare at snakke.. Feks hvad læser du, hvilket jeg self svare på. Hvorefter jeg så får deres livshistoriere til gengæld. Måske de bare kan se jeg elsker historier

Kender i til det med, at man feks sidder et offentligt sted, det være sig tog, bus, sportshal you name it, også kommer folk hen, sætter sig, også begynder de pludseligt ved man næsten alt om, det menneske, man lige har mødt.

Sådan har det bare altid været, og begynder snart at overveje om jeg burde skifte karriere til prof lytter

Tit tænker jeg på, hvad det er, der får folk til at fortælle tilfældige fremme, omkring private og meget personlige problemer???? 

Det oplever jeg også gang på gang, og har tænkt præcis det samme. Pludselig ved man alt om deres liv, lige fra deres gamle kat musse, til tante Oda som altid bagte varme hveder Jeg er en magnet for folk som har brug for at læsse af et sted. 

Åh JA jeg kender det så godt! Jeg ved alt, alt for meget om alle mennesker. Seriøst, jeg har ikke tal på, hvor ofte folk har snakket over sig i nærheden af mig - og bagefter virket helt forbløffede over, hvad de har sagt. Det er så underligt. 

Min mor var på samme måde, og min kusine oplever det også i mindre grad. Der må være noget genetisk, som kommer til udtryk gennem udstråling.

Så du er ikke alene

Anonym skriver:

Endelig har jeg ikke noget imod det. Men bliver gang på gang overrasket over, hvad det er der får folk til at dele alle de ting, med et menneske, de endelig slet ikke kender. Også kom jeg bare til at tænke på, om andre også oplevede det? 

Jamen jeg har næsten altid en bog under næsen, men med det samme jeg kigger op og feks tilfældigt får øjenkontakt, så begynder folk bare at snakke.. Feks hvad læser du, hvilket jeg self svare på. Hvorefter jeg så får deres livshistoriere til gengæld. Måske de bare kan se jeg elsker historier

 

 

Ja, man kan godt undre sig over det. 

Men jeg tænker, at netop øjenkontakten og måske et smil kan være det, der starter en samtale.

Dejligt at du elsker historier. For der er jo faktisk mange, der har noget spændende at fortælle.

Jeg kender det godt- eller det er ikke hele tiden ,men sler da jævnligt.

Jeg har så intet i mod det ,elsker selv at snakke ,og er der noget bedre end at møde nye mennesker . 

God-mor skriver:

Det oplever jeg også gang på gang, og har tænkt præcis det samme. Pludselig ved man alt om deres liv, lige fra deres gamle kat musse, til tante Oda som altid bagte varme hveder Jeg er en magnet for folk som har brug for at læsse af et sted. 

Det er altså bare en ret spicel oplevelse nogle gange!

Sjovt som vi bare er nogle mennesker, der altid får livshistorier 

fehår skriver:

Åh JA jeg kender det så godt! Jeg ved alt, alt for meget om alle mennesker. Seriøst, jeg har ikke tal på, hvor ofte folk har snakket over sig i nærheden af mig - og bagefter virket helt forbløffede over, hvad de har sagt. Det er så underligt. 

Min mor var på samme måde, og min kusine oplever det også i mindre grad. Der må være noget genetisk, som kommer til udtryk gennem udstråling.

Så du er ikke alene

Ja det er nemlig lidt underligt. Min søster er frisør og hun siger tit hun nok burde have været psykolog i stedet. 

Min mor jeg arbejder begge med mennesker, men indenfor forskellige områder, og det er fuldstændig det samme. 

Men det er da bare pudsigt! 

Anonym skriver:

Det er altså bare en ret spicel oplevelse nogle gange!

Sjovt som vi bare er nogle mennesker, der altid får livshistorier 

Ja det er lidt specielt af og til. For et par uger siden var der en kvinde som sad overfor mig i bussen, og hun begyndte at snakke til mig, og 10 min efter kendte jeg hele hendes kalender for december måned og klokkeslet på hvornår hun skulle til julefrokost, og at hun ikke anede hvad hun skulle tage med til det fælles julebord + hvor mange gange om ugen hun tog bussen ned til byen�� Det var altså også lidt sært. Jeg kan godt lide at snakke med mennesker, men lige her sad jeg med høretefoner på, og prøvede egentlig at signalere, at jeg gerne ville sidde og slappe lidt af med podcast i ørene. Det virkede ikke rigtigt