Jalousi

Anonym skriver:

Det er behandlingskrævende, når det er af dén natur.

I know. Men har ikke pengene til det. Så jeg må finde alternativer til jeg har økonomien. 

Jeg ved ikke, om det er noget man kan gå til lægen med, men hvis det har stået på i fire år, og du lige frem jævnligt føler dig kastet direkte ind i følelser og situationer du oplevede med din eks, bærer du nok alligevel på et behandlingskrævende traume.

Rosa-Sophia skriver:

Jeg ved ikke, om det er noget man kan gå til lægen med, men hvis det har stået på i fire år, og du lige frem jævnligt føler dig kastet direkte ind i følelser og situationer du oplevede med din eks, bærer du nok alligevel på et behandlingskrævende traume.

Det er svært at sige om det har stået på i 4 år. Har jo ikke haft en kæreste siden min ex. Så det er først nu når jeg har fået kæreste på at det viser sig igen. 

Men tror ikke på at lægen kan gøre noget. 

Der kan sagtens være håb for at det bliver bedre.

Jeg har også oplevet et svigt og utroskab som endte i et breakup. Jeg havde det skidt i to år efter. Så slemt at jeg ikke fungerede på arbejde osv. Det føltes som hele min eksistens var truet. Mareridt, gråd og ondt i maven. Jeg gik faktisk til psykolog, læge og fik holdt mig oppe via sport, wellnes, en langvarig sygemelding til at komme på benene igen. (Synes ikke ligefrem det hjalp med psykolog). Jeg tænkte virkelig der ikke var meget håb for at jeg kunne fungere i et alm. Parforhold.

Men: så mødte jeg altså en fantastisk mand hvor jeg følte mig tryg. Han er endda meget ofte (30%) af sine dage på forretningsrejse. Noget jeg slet ikke troede jeg kunne klare. Jeg føler aldrig den mindste jalousi mere og jeg tvivler ikke et sekund på ham. Ofte aner jeg knapt hvor han nu lige er i landet (på arbejde) og jeg har det ikke skidt overhovedet. Heller ikke selvom han er på tur med sin smukke kollega i udlandet. Jeg nåede bare aldrig at få det gjort til et “tema” i det her forhold, fordi han hurtigt fik stoppet mig, da jeg de første gange var ved at køre derudaf i samme dårlige mønster som før. Det hjalp virkelig på mig at han fik sagt fra og fik sagt han havde valgt mig og at vores familie er ligeså vigtig for ham som for mig. Jeg kan se det med mere end bare ord og det er nok også noget af det der hjælper meget.

Jeg håber det lykkes for dig at slippe af med de dårlige følelser. 

Anonym skriver:

Det er svært at sige om det har stået på i 4 år. Har jo ikke haft en kæreste siden min ex. Så det er først nu når jeg har fået kæreste på at det viser sig igen. 

Men tror ikke på at lægen kan gøre noget. 

Lægen kan nok vurdere om, du har mulighed for at få noget hjælp gennem det offentlige eller om du er nødt til at finde noget privat. 

Anonym skriver:

Det er behandlingskrævende, når det er af dén natur.

Er det ikke lige i overkanten, at betegne det for  krævende? 

Tid og det at få oparbejdet positive erfaringer med en kæreste, der ikke er utro, samt bevidst at arbejde med de tankemønstre, der dukker op i sådan et "jalousianfald", muliggør at rationalisere. 

Ena skriver:

Er det ikke lige i overkanten, at betegne det for  krævende? 

Tid og det at få oparbejdet positive erfaringer med en kæreste, der ikke er utro, samt bevidst at arbejde med de tankemønstre, der dukker op i sådan et "jalousianfald", muliggør at rationalisere. 

Nej, det er det ikke. Flash-backs skal altid tages alvorligt.

Anonym skriver:

Jeg er mere end villig til at arbejde med mig selv. For jeg synes ikke det er rart at have det sådan her. 

Jeg har bare ikke råd til sådan en hjernevrider. Så derfor søger jeg råd her og håber der er nogen der ksn komme med nogle gode råd og værktøjer til st takle det på. 

Jeg synes, du skal give "hjernevrideren" et forsøg. Du har brug for nogle redskaber til at lære at håndtere din jalousi. 

Din kæreste lyder sød og forstående.

Men for både din egen og hans skyld skal du have arbejdet med din jalousi, for den kan blive ødelæggende. 

Din nye kæreste skal jo ikke undgælde for din ekskærestes utroskab.

Jeg har også haft en utro kæreste og troede faktisk, at jeg var en temmelig jaloux person.

Men har opdaget, at det er jeg slet ikke, når der ikke er grund til det. Jeg stoler på min nuværende kæreste, og det er så dejligt for min sindsro. Jeg har ikke det mindste ondt i maven, når han skal til julefrokost.

Tommelise skriver:

Jeg synes, du skal give "hjernevrideren" et forsøg. Du har brug for nogle redskaber til at lære at håndtere din jalousi. 

Din kæreste lyder sød og forstående.

Men for både din egen og hans skyld skal du have arbejdet med din jalousi, for den kan blive ødelæggende. 

Din nye kæreste skal jo ikke undgælde for din ekskærestes utroskab.

Jeg har også haft en utro kæreste og troede faktisk, at jeg var en temmelig jaloux person.

Men har opdaget, at det er jeg slet ikke, når der ikke er grund til det. Jeg stoler på min nuværende kæreste, og det er så dejligt for min sindsro. Jeg har ikke det mindste ondt i maven, når han skal til julefrokost.

Jeg har bare ikke råd til “hjernevrideren” det er det der er problemet. Ellers havde jeg gjort det med det samme. 

Der er ikke noget jeg hellere vil end at arbejde med den og få den aflivet eller ihvertfald gjort så den ikk påvirker mig negativt mere. 

Jeg er utrolig nok eller ikke jaloux når han er på arbejde (han er dørmand) eller når vi er i byen sammen og han snakker med andre piger osv. Det rører mig stort set ikke. Han kan også gå ud på lokummet og se porno og hive sig i bananen uden det generer mig (altså hvis mit drive ikk lige er der)  

Der hvor det udløses mest er på snap og sms’er. De steder hvor jeg ikke se hvad der sker. Og vil heller ikke se. Altså jeg vil ikke tjekke hans beskeder osv. Slet ikke. Det er slet ikke min natur at gøre sådan noget. Men min paranoia spiller mig til gengæld så også et puds der. 

(Undskyld hvis det blev lidt rodet)

Anonym skriver:

Jeg har bare ikke råd til “hjernevrideren” det er det der er problemet. Ellers havde jeg gjort det med det samme. 

Der er ikke noget jeg hellere vil end at arbejde med den og få den aflivet eller ihvertfald gjort så den ikk påvirker mig negativt mere. 

Jeg er utrolig nok eller ikke jaloux når han er på arbejde (han er dørmand) eller når vi er i byen sammen og han snakker med andre piger osv. Det rører mig stort set ikke. Han kan også gå ud på lokummet og se porno og hive sig i bananen uden det generer mig (altså hvis mit drive ikk lige er der)  

Der hvor det udløses mest er på snap og sms’er. De steder hvor jeg ikke se hvad der sker. Og vil heller ikke se. Altså jeg vil ikke tjekke hans beskeder osv. Slet ikke. Det er slet ikke min natur at gøre sådan noget. Men min paranoia spiller mig til gengæld så også et puds der. 

 

(Undskyld hvis det blev lidt rodet)

Hov - jeg læste helt forkert. Jeg troede lige, at der stod, du ikke troede på en psykolog - men der stor jo, at du ikke har råd. 

Jeg ved ikke, om man måske kan finde nogle facebookgrupper el.lign.

Ellers kan du måske finde en form for selvhjælpsbog. Det er ikke det samme, men måske bedre end ingenting.

Tør du tale med dine veninder om det?