Forhold i krise

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

7. november 2018

God-mor

Hvis man skal have et livslangt forhold, så er det vigtigt at have den rigtige indstilling, hvis man kan sige det sådan. Det virker som om at du har nogle frustrationer, måske over jeres trivielle liv går jeg ud fra liv som det er som almindelig børnefamilie, og så går alt din indre frustration ud over din mand. Jeg tænker at det også kan være grunden til at du føler, at han heller ikke har de store varme følelser for dig længere? Det er for mange mænd det største turn off, at have en sur kone, som kun kan kritisere og irettesætte, og som heller ikke giver ham noget intimt. I et forhold skal der arbejdes på at det fungerer, og man skal gøre noget aktivt for at bevare følelserne overfor hinanden. Parforholdet skal vandes og plejes for at blomstre, ellers dør det og man ender med at gå fra hinanden, som virkelig virkelig(!) mange gør i dag. Man er nødt til at prøve at sætte sig i den andens sted, og prøve at forstå den anden i stedet for at beskytte/forsvare sig selv. Jeg ved ikke om i kan redde jeres forhold, fordi du virker helt færdig med din mand- og så må du slutte det. Men hvis i arbejder på forholdet og begynder at kommunikerer og være intime igen, og arbejder sammen og ikke imod hinanden, så tror jeg da godt at jeres forhold kan blomstre. Der er ikke mange, hvis der overhovedet er nogle parforhold som aldrig er udfordret. Men man skal over nogle bump på vejen, når man skal være sammen med et andet menneske et helt liv. Man udvikler sig jo også hele tiden som menneske, og det er vigtigt at holde fast i sig selv, fordi det gør også at man har noget at bidrage med til forholdet så det hele ikke handler om praktik og børn. 

Jeg har været sammen med min mand i 10 år, og har kendt ham endnu længere. Vi har to børn på 1 og 5, og har hus, bil, studie, fuldtidsjob osv. rigtig leverpostejsliv. Vi er et team. Vi har begge perioder hvor vi kan rive hovedet af hinanden, men det er faktisk sjældent fordi vi kommunikere. Vi har begge et liv ved siden af vores ægteskab og familieliv, med egne venner, sport mm. Det er noget som bidrager positivt til vores forhold i hvert tilfælde. Vi har altid noget at snakke om, og sørger også for at snakke om andet end børn. Men vi har også haft bump på vejen, hvor vi lige har skulle finde hinanden igen, og på den anden side er vi kommet ud som nyforelskede. Vi VED og har besluttet at vi vil hinanden, og vi har en meget dyb kærlighed til hinanden. Men man må ikke være naiv og tro at alt altid skal være perfekt og uden udfordringer. Sådan er livet.. Men min pointe er også bare at de fleste kommer til at stå præcis samme sted, med mere eller mindre de samme problemer bare med en anden partner, hvis man vælger at gå fra hinanden. Selvfølgelig skal der være kærlighed, men det kan være jeres kærlighed kan graves frem igen, hvis i begge er indstillet på det. Og du beskriver din mand som en kærlig far og egentlig en god mand, hvorfor smide sådan en mand ud?

Sorry for en meget lang smørre, men håber du forstår hvor jeg vil hen Pøj pøj 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.