Ny i job og syg

Jeg er startet i mit første job som nyuddannet. Det er drømmejpbbet, selvom det kun er et vikariat på et halvt år, og jeg knokler med håbet om de skulle have lyst til og mulighed for at forlænge mig. 

Desværre har jeg været uheldig i den måned jeg har været ansat. Først fik jeg akut lændehold og måtte tage en sygedag, fordi jeg vitterligt ikke kunne rette mig op og skulle akut til kiro. I fredags måtte jeg tage barn syg, da en af mine unger var blevet smittet af en af de andre, og min kæreste skulle noget uhyre vigtigt  og familien kunne ikke hjælpe (forældre arbejder stadig). 

Og tror i så ikke at jeg her til eftermiddag har fået feber? Jeg ligger pt og ryster under dynen med en temp på 38.5, der er stigende.

Men jeg kan bare ikke tage en sygedag mere! Hvordan vil det ikke se ud! Tre fraværsdage den første måned plus jeg på onsdag har fået fri fra midt på dagen pga vigtigt møde fastlagt inden jeg startede på jobbet. 

Jeg er stadig i oplæring og er ikke som sådan uundværlig. Men jeg har haft min første patient som jeg har spillet en stor rolle i diagnosticering af, og der er diagnosticeringskonference på tirsdag, hvor jeg skal fremlægge mine meget væsentlige fund og observationer for vores overlæge. Jeg har brug for hjælp af min mentor i morgen til lige at få styr på det sidste. 

Så helt praktisk synes jeg heller ikke, jeg kan melde mig syg. Men hvordan ville i klare jer gennem sådan en dag? Jeg har ingen patientkontakter i morgen og her eget kontor, så jeg kan godt isolere mig fra mine kollegaer og spritte godt. Jeg hoster, nyser eller snotter ikke, det er kun feber. 

Det er psykisk sygdom jeg arbejder med, ikke fysisk. 

Jeg ved godt nogen af jer vil sige jeg er egoistisk at møde op, og tro mig, jeg føler mig som en meget ked af det og sløj lus mellem to negle, men hvad f.. Skal jeg ellers gøre?? 

Jeg ville uden tvivl tage et par panodil og tage på arbejde. 

Rigtig god bedring. Vh Stine 

Panodiler pg Iprener. 

Tænker du også er ansat med prøveperiode på 3 mdr, og jeg ville for alt i verden undgå mere fravær. Ved godt det hele bare er uheldigt, men det ksn få konsekvenser så som opsigelse.

Rigtig god bedring. 

Jeg arbejder med mennesker, og har jeg en hovedpine eller en lille snot næse, ja så smutter jeg altså på job alligevel! 

Der er intet som et par ipren ikke kan klare

Tip! skriver:

Jeg arbejder med mennesker, og har jeg en hovedpine eller en lille snot næse, ja så smutter jeg altså på job alligevel! 

Der er intet som et par ipren ikke kan klare

Jeg.bliver lige nødt til at kommentere på det her. Jeg synes du får det til at lyde som om, at der intet skal til for at jeg vil blive hjemme. Punkt et skriver jeg netop at jeg jo er nødt til at tage af sted. Punkt to er der i mine øjne ret stor forskel på en lille hovedpine, en smule snot og som i dette tilfælde nu 39+ i feber. 

Anonym skriver:

Jeg.bliver lige nødt til at kommentere på det her. Jeg synes du får det til at lyde som om, at der intet skal til for at jeg vil blive hjemme. Punkt et skriver jeg netop at jeg jo er nødt til at tage af sted. Punkt to er der i mine øjne ret stor forskel på en lille hovedpine, en smule snot og som i dette tilfælde nu 39+ i feber. 

Se dog tiden an! 

Jeg er ret sikker på at det her er en side, hvor man debattere, og ikke altid ens egen mening der blir bakket op om! 

På min arbejdsplads er sygdom i starten “normalt” da man får en masse nye bakterier slæbt til sig.. men, så skal det også gå den anden vej, vi er afhængige af hinanden som kollegaer. 

Tip! skriver:

Se dog tiden an! 

Jeg er ret sikker på at det her er en side, hvor man debattere, og ikke altid ens egen mening der blir bakket op om! 

På min arbejdsplads er sygdom i starten “normalt” da man får en masse nye bakterier slæbt til sig.. men, så skal det også gå den anden vej, vi er afhængige af hinanden som kollegaer. 

Det er ikke det, det handler om. Det handler om, at du opfører dig som om, at du ikke har læst mit første indlæg. Jeg skriver jo netop, at jeg er nødt til at møde op, forklarer hvorfor det godt kan lade sig gøre ift ingen patientkontakt de næste dage, men efterspørger hvordan jeg bedst kommer gennem dagen, og at jeg i øvrigt ikke ser anden løsning end at komme (jf den sidste bemærkning 'hvad fanden skal jeg ellers gøre').

Derfor er jeg noget uforstående over for, at du får det til at lyde som om, at jeg vil benytte enhver lille snue til at tage mig en Bette fridag. Jeg skriver netop, at jeg er virkelig glad for mit job. Jeg skriver netop, at jeg er nødt til at møde op.

De fraværsdage jeg har haft har ikke været pjat. Med hold i ryggen kunne jeg kun stå foroverbøjet. Jeg kunne ikke sidde på en stol, jeg var nødt til at ligge ned og havde akut brug for kiropraktor. Barn syg er jo hvad det er - dejligt at have en arbejdsplads, hvor det er ok.

Så jeg ville i den grad værdsætte, hvis du ikke antydede, at jeg forsøger at slippe for arbejde. Og så kunne det sgu være lidt rart med lidt almindelig medmenneskelig empati ift. En højfebril ansat, som faktisk virkelig gerne vil udføre sit arbejde og forlænges. 

Godnat. 

Anonym skriver:

Jeg er startet i mit første job som nyuddannet. Det er drømmejpbbet, selvom det kun er et vikariat på et halvt år, og jeg knokler med håbet om de skulle have lyst til og mulighed for at forlænge mig. 

Desværre har jeg været uheldig i den måned jeg har været ansat. Først fik jeg akut lændehold og måtte tage en sygedag, fordi jeg vitterligt ikke kunne rette mig op og skulle akut til kiro. I fredags måtte jeg tage barn syg, da en af mine unger var blevet smittet af en af de andre, og min kæreste skulle noget uhyre vigtigt  og familien kunne ikke hjælpe (forældre arbejder stadig). 

Og tror i så ikke at jeg her til eftermiddag har fået feber? Jeg ligger pt og ryster under dynen med en temp på 38.5, der er stigende.

Men jeg kan bare ikke tage en sygedag mere! Hvordan vil det ikke se ud! Tre fraværsdage den første måned plus jeg på onsdag har fået fri fra midt på dagen pga vigtigt møde fastlagt inden jeg startede på jobbet. 

Jeg er stadig i oplæring og er ikke som sådan uundværlig. Men jeg har haft min første patient som jeg har spillet en stor rolle i diagnosticering af, og der er diagnosticeringskonference på tirsdag, hvor jeg skal fremlægge mine meget væsentlige fund og observationer for vores overlæge. Jeg har brug for hjælp af min mentor i morgen til lige at få styr på det sidste. 

Så helt praktisk synes jeg heller ikke, jeg kan melde mig syg. Men hvordan ville i klare jer gennem sådan en dag? Jeg har ingen patientkontakter i morgen og her eget kontor, så jeg kan godt isolere mig fra mine kollegaer og spritte godt. Jeg hoster, nyser eller snotter ikke, det er kun feber. 

Det er psykisk sygdom jeg arbejder med, ikke fysisk. 

Jeg ved godt nogen af jer vil sige jeg er egoistisk at møde op, og tro mig, jeg føler mig som en meget ked af det og sløj lus mellem to negle, men hvad f.. Skal jeg ellers gøre?? 

Jeg var taget afsted på arbejde, og set an om jeg kunne klare dagen på panodiler. Hvis det ikke går, så må du tage hjem igen. Men jeg har lige ligget syg, med over 39 i feber også, og må sige at jeg dårligt kunne stå på benene Så forstår virkelig godt, hvis du har svært ved at overskue det. Sygdom kommer altid frygteligt ubelejligt. Håber du kommer igennem dagen på den ene eller anden måde. God bedring! 

Jeg startede nyt job d. 1. september, og jeg har haft 10 sygedage (sygdom af to omgange) og en dag barn syg. Det er da pissetræls, men er man syg, så er man jo syg. Jeg synes generelt, at jeg har fået mange sygedage i vinterhalvåret siden vi fik børn i daginstitution. De slæber jo alt muligt med hjem.

Det er i øvrigt ikke videre velset på min arbejdsplads, at man møder syg op på arbejde pga. risikoen for at smitte sine kollegaer. Min arbejdsgiver har flere gange understreget overfor mig her under min sygdom, at det var vigtigt at jeg blev hjemme, til jeg var helt rask.

Anonym skriver:

Jeg.bliver lige nødt til at kommentere på det her. Jeg synes du får det til at lyde som om, at der intet skal til for at jeg vil blive hjemme. Punkt et skriver jeg netop at jeg jo er nødt til at tage af sted. Punkt to er der i mine øjne ret stor forskel på en lille hovedpine, en smule snot og som i dette tilfælde nu 39+ i feber. 

Jeg tror du læser det her indlæg helt forkert. Som jeg læser det, så fortæller den her debattør jo bare, at hun ville have taget afsted, præcis som alle de andre gør.

Ja, der er forskel på en snotnæse og 39+ i feber, men jeg læser det bestemt ikke som om hun peger fingre af dig og hentyder til, at du hurtigt lægger dig syg, tværtimod.

God bedring.