Hvornår er man diverse venner?

Jeg havde en snak med min kæreste i dag om, hvornår man var de forskellige betegnelser inden for venskaber..

Altså bekendte, venner, gode venner og tætte venner..

Jeg synes, at man er bekendte, hvis man kun ses meget sjældent (altså fx hvert 3. År).. 

Venner når man ses med jævne mellemrum, men holder det på et rimelig overfladisk samtaleniveau.. Fx snakker om interesser, job, og almindelige hverdagsting.. Altså meget sjældent giver noget personligt af sig selv..

Gode venner, når man ses med jævne mellemrum, og også godt kan fortælle om personlige ting, men at det i princippet kun sker, når man alligevel snakker sammen.. 

Tætte venner, når man vil dele både op- og nedture med hinanden.. Man deler mange personlige ting omkring sig selv, og det sker ofte og ikke kun "i forbifarten".. 

Fx har jeg en veninde, som jeg aldrig har mødt, men jeg ser hende som min tætte veninde, fordi hun støtter mig, når jeg har brug for det, og det er hende, som jeg kommer til, når jeg har noget at fortælle.. Fx var hun den første af mine venner, der fik min graviditet af vide, fordi jeg så gerne ville dele den nyhed med hende..

Min kæreste mener så også, at han er tætte venner med sin vennegruppe, hvor jeg tænker, at de kun er almindelige venner (de fleste altså), da de aldrig mødes til andet end druk eller brætspil, og når de mødes, så snakker de kun om job eller interesser - intet personligt.. Han vidste ikke, at hans veninde fx skulle starte projekt baby op her i september.. Det vidste ingen fra vennegruppe bortset fra mig.. 

Men hvornår synes I, at man er det forskellige med folk? 

Anonym skriver:

Jeg havde en snak med min kæreste i dag om, hvornår man var de forskellige betegnelser inden for venskaber..

Altså bekendte, venner, gode venner og tætte venner..

Jeg synes, at man er bekendte, hvis man kun ses meget sjældent (altså fx hvert 3. År).. 

Venner når man ses med jævne mellemrum, men holder det på et rimelig overfladisk samtaleniveau.. Fx snakker om interesser, job, og almindelige hverdagsting.. Altså meget sjældent giver noget personligt af sig selv..

Gode venner, når man ses med jævne mellemrum, og også godt kan fortælle om personlige ting, men at det i princippet kun sker, når man alligevel snakker sammen.. 

Tætte venner, når man vil dele både op- og nedture med hinanden.. Man deler mange personlige ting omkring sig selv, og det sker ofte og ikke kun "i forbifarten".. 

Fx har jeg en veninde, som jeg aldrig har mødt, men jeg ser hende som min tætte veninde, fordi hun støtter mig, når jeg har brug for det, og det er hende, som jeg kommer til, når jeg har noget at fortælle.. Fx var hun den første af mine venner, der fik min graviditet af vide, fordi jeg så gerne ville dele den nyhed med hende..

Min kæreste mener så også, at han er tætte venner med sin vennegruppe, hvor jeg tænker, at de kun er almindelige venner (de fleste altså), da de aldrig mødes til andet end druk eller brætspil, og når de mødes, så snakker de kun om job eller interesser - intet personligt.. Han vidste ikke, at hans veninde fx skulle starte projekt baby op her i september.. Det vidste ingen fra vennegruppe bortset fra mig.. 

Men hvornår synes I, at man er det forskellige med folk? 

Det har jeg aldrig haft noget behov for at dele så skarpt op. Jeg synes, det er væsentligt mere komplekst, end du stiller det op. Jeg ved, hvem mine allernærmeste venner og veninder er, men grænsen mellem “god” og “tæt” kan jeg ikke definere efter en formel.

Dog vil jeg mene, at det har betydning, at man mødes indimellem - jeg ville ikke opfatte en penneven som din som tættere end din kærestes forhold til hans venner, tværtimod. Kommunikation er meget andet end ord. Og jeg synes ikke helt, du kan være bekendt at degradere hans venner, som HAN oplever som tætte, til “almindelige” - han oplever det anderledes, og mon ikke, det er ham, der bedst kan definere dybden og værdien? Igen - jeg ville heller ikke kunne se pointen i at kategorisere hinandens venskaber på den måde. 

Anonym skriver:

Jeg havde en snak med min kæreste i dag om, hvornår man var de forskellige betegnelser inden for venskaber..

Altså bekendte, venner, gode venner og tætte venner..

Jeg synes, at man er bekendte, hvis man kun ses meget sjældent (altså fx hvert 3. År).. 

Venner når man ses med jævne mellemrum, men holder det på et rimelig overfladisk samtaleniveau.. Fx snakker om interesser, job, og almindelige hverdagsting.. Altså meget sjældent giver noget personligt af sig selv..

Gode venner, når man ses med jævne mellemrum, og også godt kan fortælle om personlige ting, men at det i princippet kun sker, når man alligevel snakker sammen.. 

Tætte venner, når man vil dele både op- og nedture med hinanden.. Man deler mange personlige ting omkring sig selv, og det sker ofte og ikke kun "i forbifarten".. 

Fx har jeg en veninde, som jeg aldrig har mødt, men jeg ser hende som min tætte veninde, fordi hun støtter mig, når jeg har brug for det, og det er hende, som jeg kommer til, når jeg har noget at fortælle.. Fx var hun den første af mine venner, der fik min graviditet af vide, fordi jeg så gerne ville dele den nyhed med hende..

Min kæreste mener så også, at han er tætte venner med sin vennegruppe, hvor jeg tænker, at de kun er almindelige venner (de fleste altså), da de aldrig mødes til andet end druk eller brætspil, og når de mødes, så snakker de kun om job eller interesser - intet personligt.. Han vidste ikke, at hans veninde fx skulle starte projekt baby op her i september.. Det vidste ingen fra vennegruppe bortset fra mig.. 

Men hvornår synes I, at man er det forskellige med folk? 

Jeg forstår heller ikke behøvet for opdelingen 

Men hvis jeg skal se hvad jeg selv synes, så den er jeg kun ind i 2. 

Venner og bekendte

 Venner er dem jeg lader komme ind i mit liv, på godt og ondt. 

Alle andre jeg hilser på og snakker med er bekendte. Altså folk jeg snakker om vejret med. 

Jeg er svær at blive ven med. Og sætter derfor stor pris på de mennesker jeg vælger som mine venner.. 

Jeg har aldrig delt mine venner ind i sådanne kasser. Jeg tror faktisk ikke jeg har nogen jeg ses fast med på den måde du beskriver “tætte venner” og “gode venner”. Jeg taler om lige hvad jeg har lyst til med dem jeg nu taler med. Kan sagtens finde på at tale med en kollega om noget meget personligt (fx sygdom i familien, børneopdragelse eller hvad ved jeg) - uden at ane om han er gift eller har børn. 

I weekenden var min mand og jeg til middagsselskab ved et vennepar vi ses med måske 3-5 gange om året (kan ikke huske hvilken kategori de lander i, i dit skema, men jeg opfatter kvinden som værende en af mine bedste venner). Vi er i alt 4 par, de 2 øvrige par har jeg mødt hhv en enkelt gang før og 3-4 gange før. Vi talte over middagen om de tanker og bekymringer man gør sig når man får barn nr. 2-3-4 kontra nummer et. Det var da meget personligt, men jeg ved stadig ikke hvad manden i det sidste par hedder, for jeg sad og ammede da han kom, så fik ikke fat i det. 

Jeg er ikke sikker på hvorfor det er vigtigt for dig at dele mennesker ind i sådanne kasser. Jeg kan ikke se formålet. Har ikke rangordnet mine venner på den måde. 

FruStolpe skriver:

Jeg forstår heller ikke behøvet for opdelingen 

Men hvis jeg skal se hvad jeg selv synes, så den er jeg kun ind i 2. 

Venner og bekendte

 Venner er dem jeg lader komme ind i mit liv, på godt og ondt. 

Alle andre jeg hilser på og snakker med er bekendte. Altså folk jeg snakker om vejret med. 

Jeg er svær at blive ven med. Og sætter derfor stor pris på de mennesker jeg vælger som mine venner.. 

Det er jo bare et definitionsspørgsmål .. Jeg går heller ikke og tænker over det i hverdagen, men nu kom vi bare til at snakke om det, fordi vi snakkede om min mor.. Og ja så ser jeg jo bare tingene lidt anderledes end nogle andre fx.. 

Du ser det kun som venner eller bekendte, hvorimod min kæreste har tre opdelinger: bekendte, venner og gode/tætte venner.. Hvorimod jeg bare mener, at der stadig er forskel på gode og så tætte .. 

Men tak for dit svar.. Kan godt forstå, at du deler det op på den måde, hvis du har det sådan 

Anonym skriver:

Jeg havde en snak med min kæreste i dag om, hvornår man var de forskellige betegnelser inden for venskaber..

Altså bekendte, venner, gode venner og tætte venner..

Jeg synes, at man er bekendte, hvis man kun ses meget sjældent (altså fx hvert 3. År).. 

Venner når man ses med jævne mellemrum, men holder det på et rimelig overfladisk samtaleniveau.. Fx snakker om interesser, job, og almindelige hverdagsting.. Altså meget sjældent giver noget personligt af sig selv..

Gode venner, når man ses med jævne mellemrum, og også godt kan fortælle om personlige ting, men at det i princippet kun sker, når man alligevel snakker sammen.. 

Tætte venner, når man vil dele både op- og nedture med hinanden.. Man deler mange personlige ting omkring sig selv, og det sker ofte og ikke kun "i forbifarten".. 

Fx har jeg en veninde, som jeg aldrig har mødt, men jeg ser hende som min tætte veninde, fordi hun støtter mig, når jeg har brug for det, og det er hende, som jeg kommer til, når jeg har noget at fortælle.. Fx var hun den første af mine venner, der fik min graviditet af vide, fordi jeg så gerne ville dele den nyhed med hende..

Min kæreste mener så også, at han er tætte venner med sin vennegruppe, hvor jeg tænker, at de kun er almindelige venner (de fleste altså), da de aldrig mødes til andet end druk eller brætspil, og når de mødes, så snakker de kun om job eller interesser - intet personligt.. Han vidste ikke, at hans veninde fx skulle starte projekt baby op her i september.. Det vidste ingen fra vennegruppe bortset fra mig.. 

Men hvornår synes I, at man er det forskellige med folk? 

Din egen klassifikation fejler hvis du aldrig har set din veninde er hun vel "kun" bekendt. 

Jeg har aldrig tænkt over det. Fordi jeg deler ikke det samme med alle mine venner. En ven får alt, andre halvdelen, tredjde får den overfladisk. 

Jeg læste engang at venskab handler ikke om hvor længe man har været i hinandens liv, men hvem der bliver. Det passer herhjemme

Birthdaybaby skriver:

Jeg har aldrig delt mine venner ind i sådanne kasser. Jeg tror faktisk ikke jeg har nogen jeg ses fast med på den måde du beskriver “tætte venner” og “gode venner”. Jeg taler om lige hvad jeg har lyst til med dem jeg nu taler med. Kan sagtens finde på at tale med en kollega om noget meget personligt (fx sygdom i familien, børneopdragelse eller hvad ved jeg) - uden at ane om han er gift eller har børn. 

I weekenden var min mand og jeg til middagsselskab ved et vennepar vi ses med måske 3-5 gange om året (kan ikke huske hvilken kategori de lander i, i dit skema, men jeg opfatter kvinden som værende en af mine bedste venner). Vi er i alt 4 par, de 2 øvrige par har jeg mødt hhv en enkelt gang før og 3-4 gange før. Vi talte over middagen om de tanker og bekymringer man gør sig når man får barn nr. 2-3-4 kontra nummer et. Det var da meget personligt, men jeg ved stadig ikke hvad manden i det sidste par hedder, for jeg sad og ammede da han kom, så fik ikke fat i det. 

Jeg er ikke sikker på hvorfor det er vigtigt for dig at dele mennesker ind i sådanne kasser. Jeg kan ikke se formålet. Har ikke rangordnet mine venner på den måde. 

Jamen er der ikke visse emner og meninger, som du ikke vil fortælle nogle, men som du vil fortælle andre? Min kæreste og jeg snakkede fx om, at hvis han og jeg har været oppe at skændes, så ville han ikke snakke med hvem som helst om det.. Så var det fx ikke hans veninde, han ville gå hen og snakke med, men derimod den ven, som han betegner som bedste ven .. 

Hehe altså jeg tænker jo heller ikke over det i hverdagen.. Men jeg tænker da over det i sårbare perioder - altså hvem jeg har lyst til at snakke meget intimt med.. Og så faldt snakken i går bare på definitionen af diverse betegnelser 

Sprit25 skriver:

Din egen klassifikation fejler hvis du aldrig har set din veninde er hun vel "kun" bekendt. 

 

Jeg har aldrig tænkt over det. Fordi jeg deler ikke det samme med alle mine venner. En ven får alt, andre halvdelen, tredjde får den overfladisk. 

Jeg læste engang at venskab handler ikke om hvor længe man har været i hinandens liv, men hvem der bliver. Det passer herhjemme

Hvis du lægger mærke til det, så skrev jeg nemlig ikke noget om at mødes ved tætte venner .. 

Og jeg er egentlig helt enig med dit nedenstående "citat".. Fx har jeg en, ja vil egentlig kalde hende bekendt nu.. Jeg har kendt hende i 10 år og hun var min tætteste veninde på et tidspunkt.. Men efter jeg flyttede ebbede venskabet mere og mere ud i sandet, og da jeg så kom sammen med min kæreste, gik det helt galt, da hun ikke kan lide ham pga. Deres fortid sammen i folkeskolen.. Men hun er der jo egentlig ikke rigtigt i dag.. Jeg hører aldrig fra hende, og hun svarer sjældent på mine beskeder.. Og kommer nok aldrig til at se hende igen.. Så selvom jeg stiller det lidt mere firkantet op end det citat, så vil jeg sige, at hun netop ikke er en del af min vennegruppe mere.. 

Og nu skriver du, at du deler ikke alt med de forskellige venner.. Altså hvordan? .. Er det faste, der får det hele af vide, eller kommer det andet på dit humør og/eller hvem du lige er i selskab med? Hvis du forstår mig hehe

Mit svar er faktisk lige til og er baseret på erfaring. Da min datter døde var der nogle der kunne sige en masse dumme ting, handler helt åndssvagt osv. Men da jeg ville dem i mit liv, så tilgav jeg dem alt - de er mine venner.

Andre kunne gøre det samme og jeg kunne ikke tilgive dem, ergo de var åbenbart ikke venner men bekendte og var ikke nogle jeg partout ville i mit liv.

Jeg skelner ikke mellem gode, tætte eller bare almindelige. Hvis jeg vil folk i mit liv, så er de venner. Hvis de ikke er vigtige i mit liv så er de bekendte. 

Jeg er nok en der ikke deler meget og samtidig deler alt. Er jeg blevet uvenner med min mand, så deler jeg det hvis jeg tilfældigvis er sammen med nogen, men er jeg ikke så deler jeg det ikke med nogen. Den eneste jeg deler alt med er min mand, men han er der jo også hele tiden 

Men tænker faktisk ikke meget over det, før livet gjorde ondt....

lineog4 skriver:

Mit svar er faktisk lige til og er baseret på erfaring. Da min datter døde var der nogle der kunne sige en masse dumme ting, handler helt åndssvagt osv. Men da jeg ville dem i mit liv, så tilgav jeg dem alt - de er mine venner.

Andre kunne gøre det samme og jeg kunne ikke tilgive dem, ergo de var åbenbart ikke venner men bekendte og var ikke nogle jeg partout ville i mit liv.

Jeg skelner ikke mellem gode, tætte eller bare almindelige. Hvis jeg vil folk i mit liv, så er de venner. Hvis de ikke er vigtige i mit liv så er de bekendte. 

Jeg er nok en der ikke deler meget og samtidig deler alt. Er jeg blevet uvenner med min mand, så deler jeg det hvis jeg tilfældigvis er sammen med nogen, men er jeg ikke så deler jeg det ikke med nogen. Den eneste jeg deler alt med er min mand, men han er der jo også hele tiden 

Men tænker faktisk ikke meget over det, før livet gjorde ondt....

 

Det var faktisk også en meget god definition .. På den måde mærker man virkelig efter i sig selv, hvad man ser folk som.. Bare ærgerligt, at det skal være i sådanne situationer, at man rigtigt kan mærke, hvad man føler for folk .. Og er ked af måden din erfaring kom på.. Ingen forælder burde miste deres børn..

Men mht. ens mand, så vil jeg give dig helt ret .. Lige præcis ens partner burde man have lyst til at dele alt med, netop også fordi de altid er der.. Også de små hverdagsting, som de ikke altid gider høre om