stort set væk

Anonym skriver:

Jeg må grine jeg er i samme situation.

 

Finder hellere ikke min mand tiltrækkende længere, og før andre får ondt af ham er han selv ude om det, han tænker kun på sig selv under sex.

 

hans motto: Du må gerne komme skat, om du kan nå det. 

Wauw. Jeg kunne slet ikke have startet et forhold med en mand der tænkte sådan. 

Jeg må grine jeg er i samme situation.

 

Finder hellere ikke min mand tiltrækkende længere, og før andre får ondt af ham er han selv ude om det, han tænker kun på sig selv under sex.

 

hans motto: Du må gerne komme skat, om du kan nå det. 

Der er jeg også. Vi har ikke haft sex i over 4 år. Vores yngste er 4,5 og jeg var jo også gravid.

Min kæreste har svært ved at holde rejsningen, så det ender altid med, at jeg "kun" får en finger og at jeg så skal give blowjob. Det gider jeg ikke mere. Jeg har sagt, at han skal gå til sin læge, så der kan komme styr på situationen, men det er virkelig svært for ham at erkende overfor fremmede, at der er udfordringer i forhold til rejsningen. 

At vores yngste så heller ikke har sovet igennem de tre første år, og jeg har været gået ned med en depression 2 gange, og har taget 10 kilo på, gør heller ikke sagen nemmere. 

Jeg ville gerne have en mulighed for at få vejledning et sted, hvor vi kom som par, men det med ikke at have sex i et parforhold, det er SÅ tabu-agtigt. Jeg har aldrig fortalt det til nogen - ikke engang min bedste veninde. Vi taler heller ikke så meget om det derhjemme. Vi har en gang sat ord på, hvor jeg prøvede at få mere intimitet ind i hverdagen, men det er lige som gledet ud i sandet igen. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Som sådan elsker jeg ham stadig, og er bestemt ikke klar til at opgive mit sexliv, men jeg gider heller ikke at blive ved med at gå på kompromis.

Så TS, du er bestemt ikke alene. Jeg har desværre bare ikke et særlig godt råd til dig. Hvis der er andre, der har gode råd, så er jeg også taknemmelig for at få lidt med på vejen.

Vi har et barn sammen. Vi havde en periode hvor vi boede hver for sig i hverdagene pga. arbejde, og i den periode sov h*n i dobbeltsengen. Nu bor vi endelig "rigtigt" sammen igen og h*n er så småt blevet vænnet til at skulle sove i egen seng, men ender ofte med at falde i søvn i vores, og den er ikke stor nok til alle tre.

Jeg har over det sidste år forsøgt at få intimitet i hverdagen. Som du skriver "det behøver ikke at være sex", men det er der problemet opstår, for når vi ligger og putter så ender hans hånd meget hurtigt mellem mine ben for at tænde mig, eller hvis jeg vil give ham et kys/kram, så ender hånden i bukserne/under blusen - og så mister man lysten til at prøve. 

Jeg er lidt i samme situation. Når vi ligger tæt i sofaen eller nusser, så er det for ham lig med efterfølgende sex. Så jeg har slet ikke lyst til at nusse mere. Det bliver en ond cirkel hvor jeg får mindre og mindre lyst til at være tæt på ham. Siger jeg så yderligere fra, så bliver han sur, hvilket jo giver mig en følelse af at kun vil sex og ikke bare intimitet. Men jeg tror det bunder i et stort kommunikationsproblem, måske det også er jeres issue?

Det var heller ikke så meget hjælp for dig. Men du er hvert fald ikke alene

Mor11 skriver:

Har du fortalt ham at det ikke hjælper, men gør det værre? Har du fortalt ham hvad han skal gøre i stedet for? I er nødt til at få sat ord på det.. 

mænd føler sig ofte elsket via sex, hvor kvinder føler sig elskede via komplimenter, hjælp eller andet. Det kan self også være omvendt - men generelt set. Så derfor er din mand måske også en smule desperat efter at mærke at du elsker h, og derfor bliver det et kikset og ja, desperat forsøg på at få dig til at få lyst til ham.. så han kan få bekræftet at du elsker ham. 

han er ikke en skurk. Han elsker dig bare med hud og hår (og hurra for det i øvrigt) men prøv at tale med ham om hvad du har brug for, for at kunne være intim med ham igen. Jeg går udfra du gerne vil have lysten tilbage. Hvis ikke (jeg læste lige at du ikke fandt ham tiltrækkende længere), så synes jeg måske du skulle lufte for ham at åbne jeres forhold op. Det er sgu synd hvis han bare skal undvære sex for evigt fordi du ikke gider arbejde på det. Jeg ville ikke kunne leve i et totalt sexløst forhold, det er mit behov simpelthen for stort til. 

Både han og jeg er overvægtig, men hvor jeg arbejder på at tabe mig, og selv om hans mor ligeud har sagt at han er for fed, så gør han ikke noget for at tabe sig. Det er også at jeg ikke bliver tilfredsstillet når vi endelig har sex, men bliver ikke "hjulpet" på en anden måde.

Anonym skriver:

Både han og jeg er overvægtig, men hvor jeg arbejder på at tabe mig, og selv om hans mor ligeud har sagt at han er for fed, så gør han ikke noget for at tabe sig. Det er også at jeg ikke bliver tilfredsstillet når vi endelig har sex, men bliver ikke "hjulpet" på en anden måde.

Men i er nødt til at tale om det... har i nogensinde gjort det? 

Du kan jo starte med at fortælle ham at din lyst er absolut på et 0 punkt. Og hvis den skal op, kræver det at hsn kan vise dig at i godt kan være kærlige og intime uden at knalde. Og kom med nogen forslag til hvad du godt kan lide han gør - nusser dig i håret eller hvad det nu kunne være.

ift at tænde på hinanden, kan du jo starte med dig selv.. sig at du ikke føler dig attraktiv som overvægtig og det også er en hæmsko. Om hsn ikke føler noget omkring det? Og så ville jeg faktisk godt turde at være lidt ærlig og fortælle ham hvor meget jeg tændte på ham i starten, hvad du synes var lækkert. - uden at bruge ord omring at du IKKE tænder på ham nu. Det vil ligge lidt implicit, men jeg tror det hjælper at du ikke siger det direkte. Det er jo altsammen noget han kan få tilbage hvis han vil! Man KAN inke kræve at man tænder på hinanden fuldstændig uanset hvordan man ser ud, sådan er det bare. Så det nytter heller ikke rigtig at bilde ham ind at langsom intimitet er vejen frem hvis det i virkeligheden ikke er nok.. 

i kunne også prøve med en sexolog, han/hun vil sikkert kunne få det hele på bordet på en pæn facon. For det er skidesvært at tale om uden at såre alt for dybt. 

Ift tilfredsstillelse, er det igen noget en sexolog kunne hjælpe med. Måske skal hsn tænke mere over at hjælpe dig inden han tænker på sig selv, måske skal du hjælpe dig selv hvis i ønsker klimaks sammen.. der er mange muligheder

Men i er nødt til at tale om det... har i nogensinde gjort det? 

Du kan jo starte med at fortælle ham at din lyst er absolut på et 0 punkt. Og hvis den skal op, kræver det at hsn kan vise dig at i godt kan være kærlige og intime uden at knalde. Og kom med nogen forslag til hvad du godt kan lide han gør - nusser dig i håret eller hvad det nu kunne være.

ift at tænde på hinanden, kan du jo starte med dig selv.. sig at du ikke føler dig attraktiv som overvægtig og det også er en hæmsko. Om hsn ikke føler noget omkring det? Og så ville jeg faktisk godt turde at være lidt ærlig og fortælle ham hvor meget jeg tændte på ham i starten, hvad du synes var lækkert. - uden at bruge ord omring at du IKKE tænder på ham nu. Det vil ligge lidt implicit, men jeg tror det hjælper at du ikke siger det direkte. Det er jo altsammen noget han kan få tilbage hvis han vil! Man KAN inke kræve at man tænder på hinanden fuldstændig uanset hvordan man ser ud, sådan er det bare. Så det nytter heller ikke rigtig at bilde ham ind at langsom intimitet er vejen frem hvis det i virkeligheden ikke er nok.. 

i kunne også prøve med en sexolog, han/hun vil sikkert kunne få det hele på bordet på en pæn facon. For det er skidesvært at tale om uden at såre alt for dybt. 

Ift tilfredsstillelse, er det igen noget en sexolog kunne hjælpe med. Måske skal hsn tænke mere over at hjælpe dig inden han tænker på sig selv, måske skal du hjælpe dig selv hvis i ønsker klimaks sammen.. der er mange muligheder

Jeg har prøvet flere gange. I starten var det pakket lidt ind, men jeg har også prøvet at sige det direkte.

Før kunne vi godt sidde tæt og se film eller ligge tæt i sengen, men nu går der ikke engang fem minutter før han forsøger at tage tøjet af mig.

Anonym skriver:

Jeg har prøvet flere gange. I starten var det pakket lidt ind, men jeg har også prøvet at sige det direkte.

Før kunne vi godt sidde tæt og se film eller ligge tæt i sengen, men nu går der ikke engang fem minutter før han forsøger at tage tøjet af mig.

Hm. Jeg tænker en sexolog kunne være et rigtig godt bud så.

Min mand og jeg har nok sex et par gange om året. Men jeg tænder ikkepå ham eftersom han har taget 30 kg på. Jeg har selv taget på og gør alt for at kunne føle mig attraktiv, selvfølgelig for min egen skyld og også hans. Jeg har sagt han også skal komme ind i kampen mod kiloene da vi jo i sidste ende kan have sex sammen igen. Men lige nu består intimitet af knus og kram og god samtale. Vi er gode til at snakke om (læs: jeg) tingene. Han acceptere vilkårene. Vi elsker stadigvæk hinanden højt men lysten skal også være der ikke kun pligten. 

Det kan siges kort (til flere af jer her i tråden): 
Kontakt en god sexolog / parterapeut. 

Vi er i øjeblikket i et forløb med en sexolog. Ikke fordi vi er ved at gå fra hinanden, men fordi vi gerne vil undgå, at problemerne vokser sig for store. Et lille servicetjek - ligesom bilen. 
Som sexologen sagde: Det nytter jo ikke at tage til servicetjek med bilen, når den er brudt sammen i vejkanten 

Vi er ellers virkelig gode til at snakke om problemerne, men det ender ofte med, at jeg bliver ked af det, og min kæreste frustreret / halvsur. Sexologen fungerer lidt som en dirigent, som kommer med uddybende spørgsmål og styrer samtalen. 
Vi har været der én enkelt gang, og det har gjort en verden til forskel. De penge er virkelig godt givet ud  

Nogen synes det er dyrt, men det er en skilsmisse altså også