Kræft og dødsdom

Min faster har fået konstateret kræft i meget fremskreden grad - lægerne har givet hende 3-6 måneder at løbe på, og hun har meget ondt.

Hun har så tre børn, den yngste er 40 og den ældste er 45 år.

Min mand og jeg flyttede i nyt hus i slutningen af august, og efter lang tids renovering begynder vi at kunne overskue at holde housewarming. Denne ville vi lægge d. 15/12 i år.

MEN... hvornår kan vi invitere folk? Vi vil ikke have at især børnene får fornemmelsen af, at vi hurtigt "glemmer" min fasters sygdom - giver det mening?

Og skal vi invitere min faster? Som nævnt har hun mange smerter, men omvendt vil vi helst ikke undgå at invitere hende og så hun føler sig udenfor - men igen: "negligerer" så sygdommen? 

Alle input tages imod med kyshånd, og jeg håber ikke dette indlæg støder nogen 

Justthinking skriver:

Min faster har fået konstateret kræft i meget fremskreden grad - lægerne har givet hende 3-6 måneder at løbe på, og hun har meget ondt.

Hun har så tre børn, den yngste er 40 og den ældste er 45 år.

Min mand og jeg flyttede i nyt hus i slutningen af august, og efter lang tids renovering begynder vi at kunne overskue at holde housewarming. Denne ville vi lægge d. 15/12 i år.

MEN... hvornår kan vi invitere folk? Vi vil ikke have at især børnene får fornemmelsen af, at vi hurtigt "glemmer" min fasters sygdom - giver det mening?

Og skal vi invitere min faster? Som nævnt har hun mange smerter, men omvendt vil vi helst ikke undgå at invitere hende og så hun føler sig udenfor - men igen: "negligerer" så sygdommen? 

 

Alle input tages imod med kyshånd, og jeg håber ikke dette indlæg støder nogen 

Meget meget trist med din faster!

Jeg tænker: I kan snakke med hende, om hun har lyst til at komme med til festen? Alternativet kunne være bare hende og Jer til en hyggelig stund uden andre? Mht jeres børn så skal I også vise at livet går videre selvom din faster er meget syg - og det kan I jo fortælle jeres børn hvis I vælger at invitere hende med til festen! 

Puha, det er en sørgelig situation!

Min faster har fået konstateret kræft i meget fremskreden grad - lægerne har givet hende 3-6 måneder at løbe på, og hun har meget ondt.

Hun har så tre børn, den yngste er 40 og den ældste er 45 år.

Min mand og jeg flyttede i nyt hus i slutningen af august, og efter lang tids renovering begynder vi at kunne overskue at holde housewarming. Denne ville vi lægge d. 15/12 i år.

MEN... hvornår kan vi invitere folk? Vi vil ikke have at især børnene får fornemmelsen af, at vi hurtigt "glemmer" min fasters sygdom - giver det mening?

Og skal vi invitere min faster? Som nævnt har hun mange smerter, men omvendt vil vi helst ikke undgå at invitere hende og så hun føler sig udenfor - men igen: "negligerer" så sygdommen? 

 

Alle input tages imod med kyshånd, og jeg håber ikke dette indlæg støder nogen 

I kan da sagtens holde det her i december .. 

Min farbrors kone var lige død, da vi skulle have holdt sommerfest.. Det ville min mor så ikke, så jeg spurgte børnene (hvoraf den ældste er 28 og den yngste 21), hvad de ville, og de var da helt indstillet på sommerfesten.. Og vi hyggede os alle sammen..

Bare fordi der sker noget tragisk, så behøver livet jo ikke at gå i stå .. Og altså børnene er da trods alt voksne mennesker med egne familier osv., så mon dog de er helt så påvirket af det, som man tænker? 

Og desuden er jeg sikker på, at din faster også ville sætte pris på det.. Hvis hun har overskud, så kan hun jo komme med og have en hyggelig dag.. Og ellers siger hun jo bare nej tak 

Helt sikkert både afholde det og invitere faster! Eventuelt holde hendes invitation helt åben så hun bare på dagen kan sige om hun har overskud eller ej. Livet skal også leves (måske endda især) imens man siger farvel til elskede familiemedlemmer. 

Min mor var også meget syg af kræft i hendes sidste tid, men hold op hun var stædig! 

Hun døde en uge efter fødselsdag, men hendes fødselsdag skulle altså holdes, selvom hun havde smerter, faldte i søvn hver 5 minut og kunne ikke selv rigtig noget, men for hende var det vigtigt at vi ikke så hende som den syge, selvom hun var det. Jeg ved hvor meget det betød for hende at vi behandlede hende præcis som vi plejede, istedet for at hele tiden vise den medlidenhed, og det hørte jeg også fra mange andre kræft patienter, når vi faldte i snak med dem når min mor var indlagt. 

Vi var selvfølgelig også rimelig ungerne søskende og jeg da hun døde (16 år, 21 år og 23 år) så hun var jo ikke ret gammel :-) 

Jeg tænker i skal invitere hende, hvis hun ikke kan for smerter, så måske en dag lige tag hjem til hende med kaffe og kage. Giv hende ihvertfald chancen for at selv tage beslutningen for om hun kan tage med. 

Unicorn1 skriver:

I kan da sagtens holde det her i december .. 

Min farbrors kone var lige død, da vi skulle have holdt sommerfest.. Det ville min mor så ikke, så jeg spurgte børnene (hvoraf den ældste er 28 og den yngste 21), hvad de ville, og de var da helt indstillet på sommerfesten.. Og vi hyggede os alle sammen..

Bare fordi der sker noget tragisk, så behøver livet jo ikke at gå i stå .. Og altså børnene er da trods alt voksne mennesker med egne familier osv., så mon dog de er helt så påvirket af det, som man tænker? 

Og desuden er jeg sikker på, at din faster også ville sætte pris på det.. Hvis hun har overskud, så kan hun jo komme med og have en hyggelig dag.. Og ellers siger hun jo bare nej tak 

 

Jeg tror, man skal passe lidt på med den der "børnene er da trods alt voksne mennesker med egne familier osv., må mon dog de er helt så påvirket af det, som man tænker"

Jeg har i hvert fald læst artikler om voksne børn, som har følt, at deres sorg ikke var legal - men hvis de f.eks. har været meget tæt knyttet til deres forældre,så kan det være en stor sorg.  Det er et kapitel i ens liv, der er slut. Jeg mistede min far for mange år siden, og ja - jeg var voksen - men det var stadig min far, der var væk.

Man skal ikke bagatellisere voksne børns sorg. 

Når det så er sagt, så betyder det ikke nødvendigvis, at man synes, det er forkert at fejre en festlig anledning, og det kan være rigtig rart at samles med familien og også få lov til at hygge sig med dem og holde en pause fra sorgen.

Tommelise skriver:

Jeg tror, man skal passe lidt på med den der "børnene er da trods alt voksne mennesker med egne familier osv., må mon dog de er helt så påvirket af det, som man tænker"

Jeg har i hvert fald læst artikler om voksne børn, som har følt, at deres sorg ikke var legal - men hvis de f.eks. har været meget tæt knyttet til deres forældre,så kan det være en stor sorg.  Det er et kapitel i ens liv, der er slut. Jeg mistede min far for mange år siden, og ja - jeg var voksen - men det var stadig min far, der var væk.

Man skal ikke bagatellisere voksne børns sorg. 

Når det så er sagt, så betyder det ikke nødvendigvis, at man synes, det er forkert at fejre en festlig anledning, og det kan være rigtig rart at samles med familien og også få lov til at hygge sig med dem og holde en pause fra sorgen.

Selvfølgelig skal man ikke bagatellisere voksnes sorg.. Men det jeg mener var, at jeg tvivler på, at de går helt ned over, at der bliver holdt og inviteret til en fest, fordi deres mor ligger for døden.. Det er da ganske forfærdeligt, og de er nok også i stor sorg over det, hvilket er helt forståeligt.. Men jeg tror ikke, at de bliver SÅ påvirket af en fest, som fx et barn ville blive.. 

Var bare mig, der fik forklaret mig forkert 

Unicorn1 skriver:

Selvfølgelig skal man ikke bagatellisere voksnes sorg.. Men det jeg mener var, at jeg tvivler på, at de går helt ned over, at der bliver holdt og inviteret til en fest, fordi deres mor ligger for døden.. Det er da ganske forfærdeligt, og de er nok også i stor sorg over det, hvilket er helt forståeligt.. Men jeg tror ikke, at de bliver SÅ påvirket af en fest, som fx et barn ville blive.. 

Var bare mig, der fik forklaret mig forkert 

Hov - ville citere, men kom ti at "synes godt om"

Det er helt rigtigt, at det er meget værre, hvis det er børn, der mister deres forældre.

Men lige i forhold til en fest - børn går ind og ud af sorgen - det ene øjeblik er de kede af det, og det næste øjeblik leger de.

Sorg kan være to forskellige ting - i forhold til om man er barn eller voksen.

Tusind tak for jeres svar. Jeg er enig i, at livet ikke skal gå i stå eller at vi skal gøre hende mere syg end hun er. Problemet er, at to af børnene tager det meget hårdt og jeg frygter derfor lidt deres reaktion, hvis "deres mor lige har fået en dødsdom og så vælger vi at feste alligevel". Og det skal ikke være det helt store, bare noget mad, kaffe, kage og lidt drikkevarer.

Men igen: tak for jeres input,  jeg tager en snak med min faster og giver hende naturligvis en åben invitation. Ingen har forventninger til hende, hendes humør eller tilstand 

Det en stor stor misforståelse at livet skal sættes på pause ved så svær sygdom.  

Det jo især her livet skal fejres mindes m.m. 

Dem der er så syge er som regel helt tydelige i hvad de vil og ikke vil.