Betale kørekort tilbage?

Jeg synes, det er en ufornuftig konfrontatorisk tilgang at begynde at kræve penge tilbage. Det er jeres fejl for at lave den fjollede aftale i første omgang.

Jeg ville fortælle ham, at I er skuffede - både over at han er begyndt at ryge og over at han har løjet om det. Og bekymrede over det sidste.

Jeg vil foreslå en anden tilgang. Jeg tror aldrig, jeg har mødt et ungt menneske med både et solidt selvværd OG et uproblematisk forhold til sine forældre, som røg. Der er stort set altid et element af oprør og/eller behov for accept i en gruppe/angst for at stå udenfor, som ligger til grund for at gøre noget så dumt. Hvis jeg stod med en 18-årig, der var begyndt at ryge, ville jeg i stedet sende ham/hende til psykolog. Og også selv begynde i noget familieterapi med/uden "barn". 

Molka skriver:

Jeg synes, det er en ufornuftig konfrontatorisk tilgang at begynde at kræve penge tilbage. Det er jeres fejl for at lave den fjollede aftale i første omgang.

Jeg ville fortælle ham, at I er skuffede - både over at han er begyndt at ryge og over at han har løjet om det. Og bekymrede over det sidste.

Jeg vil foreslå en anden tilgang. Jeg tror aldrig, jeg har mødt et ungt menneske med både et solidt selvværd OG et uproblematisk forhold til sine forældre, som røg. Der er stort set altid et element af oprør og/eller behov for accept i en gruppe/angst for at stå udenfor, som ligger til grund for at gøre noget så dumt. Hvis jeg stod med en 18-årig, der var begyndt at ryge, ville jeg i stedet sende ham/hende til psykolog. Og også selv begynde i noget familieterapi med/uden "barn". 

Omkring en femtedel af en ungdomsårgang i pågældende aldersgruppe ryger hver uge... det er måske en anelse rabiat at foreslå, at de alle (og deres familier) skulle være behandlingskrævende af den grund?

De fleste unge - også de sunde og raske - laver ungdomsoprør, udforsker grænser og “lever i flok”. Det hører den del af livet til, at træffe virkelig åndssvage beslutninger. Det er det såmænd ikke noget synderligt alarmerende over...

Molka skriver:

Jeg synes, det er en ufornuftig konfrontatorisk tilgang at begynde at kræve penge tilbage. Det er jeres fejl for at lave den fjollede aftale i første omgang.

Jeg ville fortælle ham, at I er skuffede - både over at han er begyndt at ryge og over at han har løjet om det. Og bekymrede over det sidste.

Jeg vil foreslå en anden tilgang. Jeg tror aldrig, jeg har mødt et ungt menneske med både et solidt selvværd OG et uproblematisk forhold til sine forældre, som røg. Der er stort set altid et element af oprør og/eller behov for accept i en gruppe/angst for at stå udenfor, som ligger til grund for at gøre noget så dumt. Hvis jeg stod med en 18-årig, der var begyndt at ryge, ville jeg i stedet sende ham/hende til psykolog. Og også selv begynde i noget familieterapi med/uden "barn". 

Åh gud det var da noget af en udmelding at komme med.

Hvor mange unge mennesker har du reelt mødt? Er den mængde repræsentativ for din grove generalisering? 

Til TS: se du hellere bort fra sådan en omgang fordom, det er helt hen i skoven, det som denne bruger skriver.

Jeg synes, det er en ufornuftig konfrontatorisk tilgang at begynde at kræve penge tilbage. Det er jeres fejl for at lave den fjollede aftale i første omgang.

Jeg ville fortælle ham, at I er skuffede - både over at han er begyndt at ryge og over at han har løjet om det. Og bekymrede over det sidste.

Jeg vil foreslå en anden tilgang. Jeg tror aldrig, jeg har mødt et ungt menneske med både et solidt selvværd OG et uproblematisk forhold til sine forældre, som røg. Der er stort set altid et element af oprør og/eller behov for accept i en gruppe/angst for at stå udenfor, som ligger til grund for at gøre noget så dumt. Hvis jeg stod med en 18-årig, der var begyndt at ryge, ville jeg i stedet sende ham/hende til psykolog. Og også selv begynde i noget familieterapi med/uden "barn". 

Lad os tage en anden vinkel.

Jeg anser det for endnu mere sandsynligt at unge som er vokset op med trygge rammer og med et godt forhold til forældrene, vil foretage en form for oprør. Om det så er rygning, en piercing, "forkerte venner" eller hvad faen ved jeg. Det ligger nærmest indgroet i frigørelseskonceptet.

En ung med et belastet forhold til forældre kan lige så vel undertrygge egne drifter og lyster af angst for en uforholdsmæssig reaktion fra forældre. Nogle skejer helt ud - andre vil falde i med panelerne.

Helt personligt tror jeg dit udsagn er noget ævl.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Omkring en femtedel af en ungdomsårgang i pågældende aldersgruppe ryger hver uge... det er måske en anelse rabiat at foreslå, at de alle (og deres familier) skulle være behandlingskrævende af den grund?

De fleste unge - også de sunde og raske - laver ungdomsoprør, udforsker grænser og “lever i flok”. Det hører den del af livet til, at træffe virkelig åndssvage beslutninger. Det er det såmænd ikke noget synderligt alarmerende over...

 

At kunne have gavn af psykologsamtaler er ikke det samme som at være "behandlingskrævende". Det mener jeg sådan set at langt det fleste kunne få noget ud af.

Mom skriver:

Åh gud det var da noget af en udmelding at komme med.

Hvor mange unge mennesker har du reelt mødt? Er den mængde repræsentativ for din grove generalisering? 

Til TS: se du hellere bort fra sådan en omgang fordom, det er helt hen i skoven, det som denne bruger skriver.

 

En hel del faktisk. Helt almindelige unge med helt almindelige problemer.

Hvor stort et kendskab har du mon selv til området, siden du er så hurtig til at affærdige forslaget?

Om man er åben for andre tilgange end at skælde ud og sætte hårdt mod hårdt må man jo selv om. Men jeg synes da, det er meget interessant, at et forslag om psykologsamtaler kan provokere så meget. Tænk at vi stadig ikke er kommet videre end at folk tror, at det kun er folk med alvorlige psykiske problemer, der kan have gavn af terapi. 

Molka skriver:

En hel del faktisk. Helt almindelige unge med helt almindelige problemer.

Hvor stort et kendskab har du mon selv til området, siden du er så hurtig til at affærdige forslaget?

Om man er åben for andre tilgange end at skælde ud og sætte hårdt mod hårdt må man jo selv om. Men jeg synes da, det er meget interessant, at et forslag om psykologsamtaler kan provokere så meget. Tænk at vi stadig ikke er kommet videre end at folk tror, at det kun er folk med alvorlige psykiske problemer, der kan have gavn af terapi. 

Jeg tænker slet og ret bare at det er total overkill at sende et ungt menneske til psykolog fordi han/hun er begyndt at ryge, samt forslå forældre terapi. 

Hvem siger at "vi" stadig ikke er videre? Men hvem siger at man skal gå til psykolog fordi man ryger, hvad bliver det næste, at gå til psykolog fordi man kører bil og ikke tager offentlig transport, eller..

En hel del - det siger bare så meget som, ingenting.. 

Jeg har ikke skrevet at jeg har stort kendskab til området, men jeg tænker at jeg ligesom dig næppe har en proffesion hvor man behandler unge mennesker med rygetrang/ og eller problemer. Og HVIS du er professionel, vil du så ikke være så flink at oplyse hvad din branche er?

Molka skriver:

En hel del faktisk. Helt almindelige unge med helt almindelige problemer.

Hvor stort et kendskab har du mon selv til området, siden du er så hurtig til at affærdige forslaget?

Om man er åben for andre tilgange end at skælde ud og sætte hårdt mod hårdt må man jo selv om. Men jeg synes da, det er meget interessant, at et forslag om psykologsamtaler kan provokere så meget. Tænk at vi stadig ikke er kommet videre end at folk tror, at det kun er folk med alvorlige psykiske problemer, der kan have gavn af terapi. 

At gå til psykolog er ikke det provokerende, det er jo fordi vedkommende mener, at en ung ikke ryger, hvis den unge har et solidt selvværd og et godt forhold til forældrene. 

Og hvis jeg blev sendt til psykolog, som ung voksen, fordi jeg var begyndt at ryge, så ville jeg nok tale med psykologen om mine forældres trang til at pådutte mig deres behov.

Til trådstarter; Tal med din søn, stille og roligt, uden fordømmelse, tilbyd ham hjælp til rygestop. Håb på, at han forelsker sig i en ikke-ryger, så skal han nok stoppe. 

Mine forældre lovede mig et kørekort, hvis jeg ikke røg. Det samme med mine søskende. De kom ikke til at betale for kørekort, for vi røg alle, inden vi fyldte 18. Derimod var ingen af os smugrygere. Jeg nægtede at gå i frygt for at blive opdaget og altid kigge mig over skulderen. De tog mine lommepenge fra mig et stykke tid, men jeg havde fritidsjob, så jeg var sådan set ligeglad. 

Min fætter derimod (og grunden til, at jeg er anonym her), som er 2 år yngre end mig, han er stadig den dag i dag smugryger i en alder af 34 år. Hans forældre betalte hans kørekort, da de ikke vidste, han røg. OG han skal betale det tilbage, hvis de finder ud af det. 

Så når vi andre står og ryger til familie tam tam, så kigger han længselsfuldt efter vores cigaretter, eller måtte gå om bag en mur/andet for at skjule det, og det har han gjort i mange år nu. 

Sådan en "aftale" med børnene fører ikke noget godt med sig i mine øjne. Det eneste, man får ud af det, er børn, der lyver for sine forældre og lever i frygt for at blive opdaget, da langt de fleste vel har prøvet en cigaret, når de fylder 18.

Jeg betaler kørekort for mine børn, når de når dertil - uden at de skal gøre sig fortjent, for jeg har selv set, hvor svært det kan være at få råd til det, når man er ung og studerende. Jeg var selv 30, før jeg endelig fik mit, og hvis jeg kan hjælpe mine børn på den måde, så gør jeg det gerne. 

Summasumarum er, at jeg ikke synes, han skal betale det tilbage - det vil intet godt føre med sig.